Skip to main content
Internet Archive's 25th Anniversary Logo

Full text of "Kongesorger: Hoflif under Frederik VII"

See other formats


yBODENHOFF 

KkGESORGER 





HOFLIV UNDER FR. VII 
a UDDRAG AF GENE- 
RALMAJOR FREDERIK 
GOTTHOLD v, MOLLERS 
EFTERLADTE PAPIRER 



BRIEF 

0041241 f ALSKE BOGHANDEL • NORDISK FORLAG 



%\ 



r 



KONGESORGER 



^ i", s* «:> o 

/ ■ • ■ .-- .■■ ■■ :^ « 



E. BODENHOFF 

MELLEM VENNER OG FJEN- 
DER. Erindringer og Breve 
fra 1864. 1897. 

EN HVERDAGSHISTORIE 
FRA 1849. 1898. 

MELLEM HELTEGRAVE. 
1900. 

FRA DANNEVIRKE TIL ALS. 
1905. 

ET LYKKELIGT HJEM. Tids- 
billede i Breve fra Norge. 
1909. (4. Oplag 1910). 

MINDERIGE EGNE. Skitser 
fra Sønderjvlland. 1910. 

SVUNDNE TIDER. Uddrag af 
Generalmajor Frederik Gott- 
hold v. Mullers efterladte Pa- 
pirer. 1912 

HOFLIV UNDER TRENDE 
KONGER. Uddrag af Gene- 
ralmajor Frederik Gotthold 
V. Mullers efterladte Papirer. 
1913. 



KONGESORGER 

HOFLIV UNDER FREDERIK VII 



E. BODENHOFF fy 



a UDDRAG AF GENE- 
RALMAJOR FREDERIK J 
GOTTHOLD v. MOLLERS 
EFTERLADTE PAPIRER 



O 't: ?r> r 







KØBENHAVN OG KRISTIANIA 
GYLDENDALSKE BOGHANDEL 
NORDISK FORLAG a MCMXIII 



DL 



FR. BAOOES KOL. HOFBOOTRYKKERl 
KØBENHAVN 



1851. 

Kongen var kommet ind til Christiansborg den 
31te December. Nytaarsdag var Cour og Taffel. 
Prindserne og Hofstaterne vare tilsagte til Kl. 
111/2, alle øvrige, Deputationer, Corporationer, 
Militair o. s. v., til Kl. 1. Medens Prindserne vare 
inde hos Kongen i hans daglige Værelser, sagde 
Overhofmarschallen: at Kongens Hof, naar det 
havde ønsket Hs. Majestæt et lykkeligt Aar, da 
agtede at begive sig til Grevinden, Han opfor- 
drede derfor de andre Hoffer til at gjøre det 
samme. Herimod protesterede disse, og da navn- 
lig udtalte Dronningernes Hofchefer Bliicher-Al- 
tona og von der Maase sig meget bestemt derimod 
— som rigtigt var — , da det Forhold, som Kon- 
gens Hof staar i til bemeldte Dame, ikke ved- 
kommer os andre. 

Vi — alle Hofferne — bleve nu samlede ind- 
ladte for Majestæten, der modtog os i Borger- 
uniform og med Chacot paa Hovedet. Han tak- 
kede for det gamle Aar og ønskede os alle et 
lykkeligt nyt. Kongen gik derpaa rundt i Kredsen 
og talte et Par Ord til hver især. Mig spurgte 
Han efter mit Befindende, glædede sig over min 
Helbredelse og tiKøiede: »saa gaar De vel til 
Armeen, naar De bliver fuldstændig rask;« hvor- 
tU jeg svarede, at dette var mit Ønske og min 
Hensigt. Efter at have passeret Kredsen sagde 



6 

Hs. Majestæt nu, henvendt til Alle: »Jeg takker 
Dem endnu en Gang ret meget for det gamle 
Aar. Jeg haaber nu at de Herrer ville gaa ned 
til min Kone, som det vil være en Fornøielse at 
se Dem!« 

Dette allerhøieste Ønske var jo at betragte som 
en Befaling. Følgelig begave vi os alle til Grev- 
inden; V. der Maase var endnu lidt ubestemt, 
men fulgte dog med, da vi forestillede ham, at 
saadant, efter Kongens Yttring, var det eneste 
rigtige. 

Grevinden beboer forrige Kronprindsesses Væ- 
relser. I det lille Cabinet foran — med Vindue 
til Ridebanen — stod Selskabsdamen Frøken 
Dreier. I Værelset indenfor stod »Madame«. An- 
sigtet var mig strax bekjendt fra Scenen, fra 
Dandsen. Ellers havde jeg aldrig før nu seet 
hende paa nærmere Hold. Hun var iklædt brun 
Silkekjole og hendes Haar var bart, uden Kappe 
eller Haarprydelse. Frøken Dreier var ligeledes 
iført brun Silkekjole, men hun bar en Kappe paa 
Hovedet. 

Grevinden var meget ugenert i sine Bevægel- 
ser. Hun talte med nogle af Kongens Herrer, som 
jo vare hende bekj endte. Derpaa præsenterede 
Levetzow os, der vare hende fremmede, nemlig 
Blilcher-Altona, v. d. Maase, Juel-Ryssensteen, Grev 
Trampe, Scheel og mig. Med Hofcheferne under- 
holdt hun sig om Dronningernes Befindende, hvor- 
paa de svarede med megen Anstand, men man 
læste Arrigskaben af deres Miner. Grev Scheel 
maatte lade sig nøie med et Knix. Trampe, det 
erindrer jeg ikke. Juel fik: »Jeg har ikke haft den 
Fornøielse at se Dem før. De kommer nok sjæl- 
den til Frederiksborg.« Jeg kom lige efter ham 
og fik: »Jeg har ikke haft den Fornøielse at se 
Dem paa Frederiksborg.« »Jeg har ikke været der 



i lang Tid, da jeg først nylig er kommet tilbage 
fra Slesvig.« »Ah! De har været ved Armeen og 
deltaget i Krigen?« »Ja indtil Sygdom nødte mig 
at reise tilbage.« 

Efterat vi havde været hos hende, gik Arve- 
prindsen og Prinds Frederik af Hessen derind. 
Landgreven var alt kjørt hjem og Prinds Chri- 
stian af Gliicksborg mødte først til Cour med 
Gardens Officerer. 

Da vi kom tilbage til Palaiset var Prindsessen 
vred paa Prindsen, fordi han havde været hos 
Grevinden; men vi havde dog adskilligt at for- 
tælle. 

Den 7de Januar 1851. Der var stor Forskræk- 
kelse blandt begge Dronningers Hofdamer; thi 
Kongen havde Nytaarsdag, da han besøgte begge 
Enkedronninger, sagt til Dronning Caroline Ama- 
lie, at han syntes, det var nu paa Tiden, at hen- 
des Damer gjorde deres Opvartning hos Grevinden. 
Da Dronningen herpaa svarede, at Grevinden jo 
ikke kom i »Verden«, sagde Kongen: »Hun har 
været her hos Dem. Jeg har ogsaa sagt det til 
Enkedronning Marie, som billigede det, ligesom 
hun ogsaa snart selv vilde se Grevinden.« Dron- 
ning Caroline Amalie skrev til Dronning Marie 
om denne Samtale, som havde fundet Sted Nyt- 
aarsdag mellem hende og Kongen; men Dronning 
Marie erindrede ikke noget om, at Kongen havde 
talt til hende om Grevinden. 

Men nu Kongens Ankomst hertil idag den 7de 
har alarmeret forfærdeligen. I denne Anledning 
skrev Dronning Caroline Amalie et Brev af føl- 
gende Indhold til Kongen (Brevet blev foreviist 
Arveprindsen, som atter læste det for Reedtz og 
mig): 

»Min kjære Søn. Ved Dit sidste Besøg hos mig 
yttrede Du det Ønske, at mine Damer skulde 



8 

besøge Grevinde Danner, fordi Du havde præsen- 
teret hende for mig. Førend jeg befaler dem dette, 
maa jeg dog gjøre min kjære Søn opmærksom 
paa, at det var af Føielighed imod Dig, at jeg 
modtog Grevinden, og at saadant skete uden 
Andres Nærværelse. Du vil erindre, at jeg den- 
gang i Samtalen sagde til Dem Begge, at De nu 
ikke skulde aventuriere Dem mere. At Du ikke 
har haft Din nærværende Regjering tilstede ved 
Dit Bryllup, var fordi det ikke skulde være offi- 
cielt. Naar jeg nu befalede mine Damer at gaa 
til Grevinden, vilde det jo være at prononcere 
saadant som officielt.« 

Kongen kom atter til Staden den 12te Januar, 
men forblev kun til den 17de, fordi, som Hs. 
Majestæt udtrykkede sig: »Min Kone er ikke vel. 
Jeg er bange det bliver Grip.« Rygtet fortalte, at 
Hensigten havde været et længere Ophold her- 
inde. Muligen at Damernes Opposition imod Grev- 
inden har gjort Forandring heri. 

Kongen skal have svaret ubehageligt paa Dron- 
ningens Brev, omtrent med de Ord: »At det fra 
Hans Side betragtet — som Konge og som Søn 
— ■ ikke fortjente noget Svar.« 

Den 16de Januar meldte Bladene Holstens 
Underkastelse, dog med Reservation. Criminil 
var kommet foi silde og derfor havde de andre 
Commissairer været for eftergivende. Dette maa 
nu forandres, men dertil fordres nye Instruxer 
fra Wien og BerUn. Den 17de reiste General 
Bardenfleth, ledsaget af Major Diderichsen, over 
Liibek til Holsten, for at overtage Commandoen 
over den holstenske Armee, naar samme er bleven 
reduceret • — et vanskeUgt Hverv. 

Den 2den Februar kom Garden til Fods tilbage 
her til Staden. Prindsen red dem i Møde til 
Jernporten ved Frederiksberg Allé. Kongen havde 



befalet at ville se den, ligesom de andre Ba- 
tailloner, paa Ridebanen, og Prindsen til at give 
Møde der. Krigsministeren mødte ogsaa udenfor 
Vesterport. Modtagelsen var smuk. Kongen spiste 
med i Ridehuset, der var udmærket decoreret. 
Skaaler udbragtes for Kongen, for General Krogh 
og for Armeen. Et Mindebæger udbragtes af Skue- 
spiller Nielsen for de Faldne. Efter en Tale af 
Samme om Danmarks Styrke og Hæder udbragte 
Kongen en Skaal for Danmark. Hermed endtes 
der. General Hagemann bad om Tilladelse til at 
udbringe Krigsministerens Skaal; men Kongen 
svarede: »Der er langt til Enden,« hvilket Svar 
høiligen forbausede alle. Enkedronning Caroline 
Amalie og Arveprindsessen vare i Logen, Corps 
diplomatique paa Galleriet. Senere var der Taffel 
hos Kongen for Gardens Officerer. 

Nu vedblev der en Række Dage at være Ind- 
togshøitideligheder, men den 6te Februar var jeg 
færdig, blev syg — fik Tilbagefald — som Følge 
af den sommerlige Paaklædning og det langsomme 
Ridt. 

Den 21de Februar endte de store Uger med 
Collation for Artilleriet og Ingenieurerne. Det 
hele endte, som det havde begyndt, smukt og 
gribende i enhver Henseende. Ikkun een Gang 
udbragtes en Skaal for Rigsdagen, nemlig af 
Oberst Ræder, Chef for 10de lette. Lieutenant 
Hochschildt af 1ste lette Bataillon begyndte en 
Skaal, som syntes at lyde contra Rigsdag og 
Forfatning og blev brusquement afbrudt af Præ- 
sident Lange. Nu vendte Hochschildt om, idet 
han, efter at have ladet Lan^e tale, bad om han 
maatte fortsætte sin, og nu skal han have endt 
brillant. 

Som anført deltog jeg ikke efter den 7de Fe- 
bruar i Féteme, eiheller saae jeg flere Troppers 



10 

Ankomst, med Undtagelse af Husarerne; thi da 
slog jeg Parapluien op og hinkede til Hesten paa 
Kongens Nytorv med en Theaterkikkert, og der- 
fra saae jeg min Othar, blomsteromkrandset, i 
Spidsen af sin Eskadron. Saa slæbte jeg mig hjem 
tn min Baas. 

Den 13de Marts blev Krigsministeren, General 
Hansen, atter meget skarp angrebet i Folkethinget 
af Grundtvig og Tscherning. Krigsministeren re- 
plicerede paa en Udtalelse af Tscherning med at 
sige: »Naar jeg skal resumere alt det den fore- 
gaaende Taler har sagt, saa seer det ud, som om 
det var en Ulykke, en stor Ulykke for Landet, 
at Krigsbestyrelsen er gaaet over i mine Hænder 
— og det siger den Mand, som i Farens Stund 
forlod denne Post.« (Voldsom Hyssen). »Staar jeg 
i en Forsamling af Folkets Udvalgte, eller staar 
jeg for et Parterre? Regulativet forbyder alle 
Bifalds- og Mishagsyttringer, og derpaa beraaber 
jeg mig.« — Formanden: »At overholde dette er 
ofte meget vanskeligt og beroer som oftest paa 
den ærede Taler selv.« (UmaadeUge Bravoraab!). 
Tscherning: »Har jeg kastet Skygge paa Ministe- 
ren? (Nei!). Har jeg ikke en hel Rigsdag gjort 
mig Umage for at forsvare ham? (Jo!). Det er 
ikke sandt, hvad Ministeren sagde om mig. Faren 
var overstaaet, Vaabenstilstanden sluttet og jeg 
efterlod en kampdygtig Armee paa 30,000 Mand. 
Jeg ønskede just at han skulde blive min Efter- 
følger, saa at jeg ikke veed, hvorledes han kan 
sige, at jeg ønsker at faa ham ud af Ministeriet. 
Her har jo slet ikke været Tale om noget per- 
sonHgt!« (Stærkt Bifald). — Krigsministeren: »Naar 
den Mand, der frivillig har forladt sin Post, ved 
enhver Leilighed gjør sig det til Opgave at cri- 
tisere mig, saa anseer jeg ham for en Dadler« 
(flere Stemmer: »og en Forsvarer«). — »Ja saa 



11 

maa min Bestyrelse rigtignok have været meget 
daarligj naar den trænger til et saadant Forsvar!« 
(Umaadelig Hyssen). 

Resultatet af dette enestaaende Kjævleri i Rigs- 
dagen er, at Krigsministeren atter har søgt om 
Afsked; men om han faar den? 

Damerne i Kjøbenhavn havde en stor Sorg i 
denne Maaned. Det store MiUtairbal for de hjem- 
vendte Officerer, som var bestemt at skulle finde 
Sted i Casino, røg i Lyset, uagtet der blandt 
Entrepreneurerne var baade Overhofmarschal Le- 
vetzow, Etatsraad Suhr, Vinhandler Mønster, Ba- 
ron Ivar Rosenkranz o. fl. a. Det var for Grev- 
indens Skyld, at der intet Bal blev. Levetzow 
burde dog bedst i Tide kunne have indseet dette. 

Den 19de Marts gav Arveprindsen et meget 
elegant Bal. Han havde alt tidligere haft stort 
Taffel for de hjemvendte Officerer. Til BaUet 
havde Arveprindsen indbudt Kongen og i det 
samme Brev omtalt Sagen imellem Krigsministe- 
ren og Folkethinget, samt raadet Kongen at op- 
løse sidste. Kongen svarede, idet Han takkede 
for Indbydelsen, at Han havde sine Grunde, 
hvorfor Han ikke deltog i noget Selskab i Kjø- 
benhavn, og hvad det givne Raad angik, da 
vidste Han nok selv, hvorledes Han havde at 
handle. 

Den 24de Marts blev Oberst Baggesen beordret 
til at indtræde i Grændsecommissionen, og jeg 
tU at overtage Stabschefsposten ved Generalcom- 
mandoen. 

Den 2den April gik ganske stille af, hvilket er 
høist ubegribeligt og urigtigt; thi en saadan Hæ- 
dersdags halvtredsaarige Gjenkomst burde ikke 
have været forbigaaet med Taushed. — Paa Sø- 
etatens KJrkegaard var Graven smukt prydet 
med Blomster og Dannebrogsflag, og der holdt 



12 

Skuespiller Holst en Tale, Marineministeren gav 
Bal for Cadetterne; men ellers var der intet at 
mærke i hele Byen — intet gjort. 

Den 9de April overtog General Flensborg atter 
sin Post som Directeur for Armeens Personel. 
Det gjordes virkelig nødig, at en Officeer igjen 
kom i denne Post; thi uden at frakjende Justits- 
raad Hyllested god Villie, saa kan det ikke nægtes 
at have været krænkende for Armeen at se sin 
Skjæbne, nemlig Officerernes Avancement og An- 
sættelse, lagt i Hænderne paa Justitsraad Hylle- 
sted og Fuldmægtig Holmer — ikke at tale om 
Capitain Glud. Sidste, en dygtig Jurist og Contoir- 
mand, var i 1848 paa Procurator Nyholms Contoir 
og blev derfra Secretair hos IMinisteren, dengang 
Høistcommanderende paa Als. Nu er han Adju- 
tant — dog tillige Secretair i Krigsministeriet, 
en mere passende Titel. 

Den 22de April kom Forbud imod at Officerer 
og Underofficerer bare civile Klæder fra Iste 
Januar 1852. Over denne Befaling fik Bladene 
Bersærkergang; man skulde tro at Landets Vee 
og Vel beroede heraf. Man dadlede naturligviis 
Krigsministeren og vilde endog paastaa, at Rigs- 
dagens Samtykke fordredes tU en saadan Befa- 
ling. Snak! — Kjøbenhavnsposten sagde ondskabs- 
fuldt, at den troede ikke paa Befalingens Over- 
holdelse, fordi Krigsministeren selv befandt sig 
altfor vel ved at være civil. 

Kongen opholdt sig, som sædvanlig, igjen paa 
Frederiksborg siden Indtogstiden var forbi; thi i 
hele den Maaned Indtoget varede, boede Hs. 
Majestæt herinde. Grevinden har besøgt den 
gamle Stemann og er bleven meget godt modtaget 
af ham. Stemann holdt Lovtaler over hendes Viid 
og Conversation. Dette smagte naturligviis ikke 
godt paa høiere Steder. Flere af »la haute volée« 



13 

yttrede: »Han gaar i Barndom.« Men Kongen paa- 
skjønnede Stemanns Høflighed, og paa hans 84- 
aarige Fødselsdag besøgte Kongen ham, idet Hs. 
Majestæt kom ridende ind i den Anledning, og 
strax red ud igjen. 

Kongen kommer ikke herind til Arveprindsens 
Fødselsdag. Mine Kongelige Høiheder toge som 
sædvanlig hen for at gratulere Stemann, men da 
Kongen just var der, vilde de ikke forstyrre, men 
vendte om igjen. Rimeligvis af Frygt for ved 
dette Møde at komme i en eller anden Forlegen- 
hed med Hensyn til Grevinden (som dog ikke var 
dér, men paa Eremitagen, hvor Hs. Majestæt 
mødte hende). 

Grevindens Fødselsdag falder den 21de April. 
Hele Kongens Hof var indbudt til Frederiksborg 
paa denne Dag, med Undtagelse af Kongens Ad- 
jutant Sehested, der er i Unaade. Man kan ikke 
sige dette er ufortjent; thi han har yttret sig alt- 
for upassende imod og om Kongen, hvem han dog 
skylder alt; thi havde Allerhøistsamme ikke som 
Kronprinds taget den meget exalterede Sehested 
til sin Adjutant, saa havde denne, efter al Rime- 
lighed, enten nu været i Galehuset eller maaske 
i Insurgenternes Rækker. 

Den 30te April udstedte Krigsministeriet føl- 
gende Rescript: 

»Efter at Udenrigsministeriet havde gjort den 
herværende kongeUge preussiske Gesandt en Und- 
skyldning for den ved Saluteringen for Orlogs- 
dampskibet »Nix« den 25de ds. begaaede For- 
seelse, og henstillet om de manglende 6 Skud 
kunde blive affyret for et andet preussisk Krigs- 
skib, som maatte passere Fæstningen, har be- 
meldte Gesandt foretrukket, at de 6 Skud af- 
fyredes strax, efter forudgaaet Meddelelse fra 



14 

Commandantskabet paa Kronborg til den preus- 
siske Konsul i Helsingør.« 

Og dette var ikke, som enhver Fornuftig maatte 
antage, for at narre April. — Nei! saaledes op- 
fører Diplomatiet sig endnu i det 19de Aar hun- 
drede. Denne Begivenhed vil da være gefundenes 
Fressen for Bladene. 

Den 12te Mai udkom en Kongelig Forordning, 
dateret den 10de, angaaende Amnesti for de Sles- 
vigere, der ikke ere for meget compromitterede, 
og som ville søge om Tilladelse til at vende til- 
bage til Slesvig. Ansøgningerne have en vis, op- 
given Form. TilUge ere de nævnte, som ere und- 
tagne fra Amnestien, og paa denne Liste staar 
naturlig viis Augustenborgerne øverst. 

Arveprindsessen yttrede ved Taflet: »Kj ender 
jeg Augustenborgerne ret, saa virker saadant just 
modsat paa dem.« Alle taug; men jeg, som den 
sletteste Hofmand, udbrød: »De slippe endda alt- 
for let derfra.« — Prindsessen var ikke i godt 
Humeur, mon fordi Svogeren Hertug Carl kun 
kan faa Amnesti, naar han beder om Pardon? 

Som Beviis paa hvor godt den herværende 
østerrigske Minister Baron Wrintz mener det med 
os, skal anføres en Bemærkning, han kom med 
til Prinds Bentheim. — Wrintz: »Det har dog ikke 
været saa slemt i Kiel med den Stenkasten — 
det har kun været ganske smaa Sten.« — Prinds 
Bentheim: »Jeg beder! Stj^rmanden er dog senge- 
liggende deraf. Overhovedet er det Skade, at vi 
ikke kunne handle med disse Stenkastere som 
De (Østerrigerne) handle i Ungarn og Italien, saa 
vilde vi strax faa Ro.« — Nu afbrød Wrintz denne 
Materie. 

Da Dampskibet »Eider« den 10de Mai afgik fra 
Kiel, blev det regaleret med over 30 Stene. Styr- 
manden blev truffet og saaret. General Barden- 



15 

jleth var med ombord hertil, foruden Oberst Torp 
og Fritz Bliicher. Grev Criminil var ombord under 
Stenkastningen for at sige Bardenfleth Farvel. Vi 
have nu truet med at lade Farten paa Kiel op- 
høre. Bedre at have ladet den ophøre, uden først 
at true. Men den danske Godmodighed er uende- 
lig og mange høie Personers slesvigholstenske 
Sympathier ere ikke mindre. 

Den 18de Mai var jeg med Hs. Kgl. Høihed paa 
Frederiksborg til Middag. Det var længe siden jeg 
sidst var der. Man samledes i Grevindens Værel- 
ser — i de som Landgreven tidligere benyttede 
ved Jagterne — og Taflet var i Prinds Ferdinands 
Forværelse, det store med Gobelinerne, som fore- 
stille Skove, Bjerge, Hjorte og Jomfruer. Da Sel- 
skabet var samlet (heri var ogsaa Prindserne 
Christian og Bentheitn samt Ministrene Sponneck, 
Clausen og Rosenørn), kom Kongen med Grev- 
inden. For hende blev strax præsenteret en ung 
Greve Knuth, Lieutenant i Garden til Fods. 
Imedens hilsede Kongen paa Selskabet, og da 
Arveprindsen derved takkede i Enkedronning Ma- 
ries og Prindsesse Carolines Navn for den Naade, 
Hs. Majestæt havde viist imod førstnævntes Svi- 
gersøn og sidstnævntes Svoger, Hertug Carl af 
Gliicksborg, ved at ville tilstede ham Amnesti, 
svarede Kongen: »Ja jeg venter med Længsel paa 
en Ansøgning fra ham, det har jeg ogsaa alt sagt 
til Christian,« dermed tilnikkede Hs. Majestæt 
sidstnævnte Prinds. Nu gik man tilbords. Arve- 
prindsen førte Grevinden, Kongen Froken Dreier. 
Ved Taflet var Kongen saa naadig at sende Bud 
til mig, for at drikke et Glas med mig. Jeg saae 
her første Gang Billedhuggeren Caiberg og lod 
mig efter Bordet forestille for ham. Før Taflet 
vare de 3 Prindser nede hos Grevinden for at 
gjøre hende Visit. Hun var i gul Silkekjole med 



16 

bart Haar med Roser. Efter Taflet gik Kongen 
og Grevinden strax ned i deres Gemakker, og 
vi kjørte til Sorgenfri, hvor Arveprindsessen ven- 
tede os. 

Den 22de Juni kom Kongen her til Staden. 
Næste Dag besøgte Arveprindsen Hs. Majestæt, 
som yttrede sig meget opbragt over det skamme- 
lige Rygte der var udbredt, at Han — Kongen 
— skulde have tUbudt Dronning Caroline Amalies 
Brødre (Augustenborger-Forræderne) Amnesti. — 
Visse have gjort dem megen Upiage for at ud- 
brede dette Rygte i Publicum og tilføiet, at Til- 
budet var gjort paa Betingelse af, at Dronningen 
vilde indføre Grevinden i »Verden«. 

»Prikkeltorne«, udgiven af Fr. Schaldemose, er 
et Blad, der ved sin over al Grændse gaaende 
Uforskammethed vækker stor Opsigt. Det ei nu 
heldigviis sat under Tiltale. En Prøve af, hvad 
det byder sin Konge, sees af nedenstaaende, i 
sidste Nummer trykte Digt. 

»Den gamle Ridder.« 

Op af sin Marmorkiste en gammel Ridder staaer, 
Han havde sovet roligt i mange Herrens Aar. 
Nu vil han see, hvorledes det til i Landet gaaer; 
Da møder ham paa Veien en usselig Graalaar. 

Hei! Stands Din Gang en Smule, Du liden Bondemand, 
Og siig mig saa, hvorledes det har sig i vort Land! 
Er Dyden end i Ære? Er Troskab Folkets Ziir? 
Er det en retviis Herre, der Krone bær og Spiir? 

Da rysted liden Bonde paa Hovedet og loe 
Og sagde: »Ædle Herre, I vil mig næppe troe, 
Naar jeg fortæller Eder, at Kongen, skjøndt en Mand, 
Dog er et Barn, der sjælden kun bruger sin Forstand. 

Saa har han ganske nyelig, Hr. Ridder tænk engang! 
En ukydsk Skjøge hævet til en Grevindes Rang, 
Derefter har — bedaaret af Skjøgens Argelist, 
Han hende ført til Altret. — Ja Herre, det er vist.< 



17 

»Hvad!« skreg den gamle Ridder, »Du lyA'er, det er klart! 
Thi var det skeet saaledes, da havde Folket snart, 
Hvis ellers, som jeg haaber, det end det gamle er, 
Nedsænkt den frække Skjøge i næste Gadekjær !< 

Da svared liden Bonde: »Det er ei skeet, men gjemt, 
Er, som I veed Hr. Ridder, just derfor ikke glemt.« 
Da loe den gamle Ridder og nikked og forsvandt, 
Og aldrig paa sin Vandring ham Bonden siden fandt. 

Den 28de Juni, Dronningens Fødselsdag, var 
Cour i Galla med Gratulation Kl. 1 paa Sorgenfri 
og derefter Taffel. Kongen havde været der Kl. 
10, alene ledsaget af Berling. Fra Grevinden havde 
Han overbragt Dronningen en Present, som be- 
stod af en Sophapude (gammel, forslidt og be- 
skidt). Foruden den Kongelige Familie kom en 
Del af de gamle Bekjendtere. Efter Taflet toge 
alle Fremmede bort; kun Famihen og Hofferne 
bleve tilbage. Man hørte nu for bestemt, at Mini- 
steriet gik af og Dagen efter vilde indgive sin 
Dimission. 

Denne modtoges ogsaa Dagen efter af Kongen, 
som derpaa gav Greve W. Moltke det Hverv at 
danne et nyt Cabinet. 

Den 30te Juni døde en Personlighed, som har 
spillet en Rolle, nemlig Admiralinde Bille — 
frygtet af mange — elsket af nogle. Hun havde 
alt i længere Tid været svag. Nogle Aar tidligere 
vilde hendes Død have vakt mere Opsigt og mere 
Omtale end den nu gjør. Eet maa siges til hendes 
Roes: Hun var en Characteer. 

Den 9de Juh. Endnu er der intet Ministerium. 
Der var Skydebaneféte, til hvilken Kongen kom 
ind. Grev W. Moltke og Bardenfleth vare tilstede. 
Der herskede som sædvanlig megen Munterhed 
og Loyalitet. Sangen til Kongen, af H. P. Holst, 
mindede om Hans Gave: Forfatningen. Kongen 
takkede smukt for sin Skaal ved at omtale Sit 

E. BodenhoS : Kongesorger. 2 



18 

Valgsprog: »Folkets Kjærlighed min Styrke«. For 
Skaalen for Dronning Caroline Amalie takkede 
Hs. Majestæt kun med de Ord: »Som Stedsøn 
takker jeg.« — Senere udbragte Hs. Majestæt i 
en længere og god Tale Broderskabets Skaal. Som 
altid var Sangen til gamle Enkedronning Marie 
den smukkeste. Fuglekonge var Capitain, Mur- 
mester Kornbech, og Dagen efter blev gamle Naale- 
mager Hjort det. 

Den 12te Juli kom det nye Cabinet istand, 
bestaaende af W. Moltke, Reedtz, Sponneck, Mad- 
vig, Scheel, Tillisch, Fiehiger, v. Dockum, Moltke- 
Niitschou og Bardenfleth. Spørger man: hvorfor 
denne Forandring? bliver Svaret vistnok vanske- 
ligt og det end mere ved dette Cabinets Sammen- 
sætning. 

Den 18de Juli var en vigtig Dag for Landet. 
Landgrevinden frasagde sig sin Arveret til den 
danske Throne for sig, sin ældste Datter og Søn, 
og overdrog den til Prinds Christian af Gliicks- 
borg med Gremalinde og Descendenter. Familien 
samledes i den Anledning hos Prinds Frederik af 
H essen. Arveprindsen overværede Acten og under- 
skrev til Vitterlighed. De øvrige mødende vare 
Udenrigsminister Reedtz, Justitsminister Scheel og 
Geheimeraad Dankivart. Dagen efter toge alle 
Ministrene ud til Charlottenlund for at bringe 
Landgrevinden deres Tak. 

Den 20de Juli atter Middag paa Frederiksborg. 
De nye Ministre bleve præsenterede for Grevinden. 
Grev Gersdorff var der ogsaa. Han har foræret 
Kongen 100 Merinos-Faar. Han fik det hvide 
Baand; Commandeur var han allerede bleven un- 
der Christian den 8de for god Behandling af vore 
reisende Engvandingsmænd i Rusland. Vi drak 
The paa Sorgenfri, hvor alle Damer for Tiden 
drikke Brønd og spise Havresuppe. Damerne der 



19 

ere forøgede med en Fru Belnos, Oberst-Enke, en 
Indianerinde af malaiisk Udseende. »Af gudinden 
fra Ceilon« kalder G. Bliicher hende. Formodent- 
lig en Aventuriére. Hun har udgivet et Værk om 
Braminernes Bøn, ledsaget af Kobberstik. 

Den 2den August var jeg til Taffel hos Enke- 
dronning Marie. Flere af Ministrene vare der, og 
V. der Maase gav i den Anledning Champagne. 
Dette kunde den gode gamle Dronning ikke ret 
forstaa og sagde derfor ved Bordet til Arve- 
prindsen: »Men hvorfor dog give Champagne, det 
er jo ingens Geburtsdag?« Han svarede: »Det er 
for Ministrenes Skyld. Siden sagde Hun: »Quelle 
opulence — et comme ils ont bu.« Hun har be- 
varet sin høisalige Gemals fornuftige Sparsomme- 
lighed. Hun yttrede sig ogsaa om den forskrække- 
lige Mængde Kartofler der medgik til hendes Hof- 
holdning; men umiddelbart derefter paalagde hun 
sin Hofchef at sørge for, at en nylig vorden Enke 
efter en af Hendes lavere Hofbetjente snarest 
erholdt Pension, og at der strax blev skikket 
hende et extra Gratiale. Der er Hun ikke spar- 
sommelig. 

Den 3die var Prinds Frederik og Levetzotv til 
Taffel hos hende, og v. d. Maase gav igjen Cham- 
pagne, men i Rhinskvinsglas, under Navn St. 
Perez, og saa var der intet i Veien. 

Den 4de August. Stemningen vedbliver at være 
imod Grevinden. Skuespiller Phister giver med 
sin Dreng paa 4 Aar følgende Scene. Skuepladsen 
er Klampenborg, Personerne, foruden ovennævnte 
tvende, Arveprindsen. 

Prindsen: »Er det Deres Søn?« 

Phister: »Jo, Deres Kgl. Høihed. Det er en flink 
Dreng, især i Historie. Befaler Deres Kgl. Høihed 
at jeg examinerer ham?« 

Prindsen: »Ja nok!« 

2* 



20 

Phister: »Hvem er Konge i Danmark?« 

Drengen: »Kong Frederik den 7de.« 

Phister: »Med hvem er Han gift?« 

Drengen: »Med Grevinde Danner.« 

Phister: »Hvem var hun før?« 

Drengen: Jomfru Louise Rasmussen.« 

Phister: »Hvorfor har Kongen da giftet sig med 
hende, da hun ikke var Prindsesse?« 

Drengen: »Fordi hun er den artigste Dame i 
hele Danmark.« 

Det kan være morsomt nok, men er dog ikke 
nogen ganske passende Spøg af Phister. 

Den Ilte August overraskedes jeg paa det aller- 
glædeligste ved, at min Datter om Morgenen lidt 
efter Kl. 8 traadte ind paa mit Contoir i Palaiset. 
Hun var Uge steget i Land, kommet med Skib 
fra Norge. Det var saa ganske uventet, at jeg i 
første Øieblik ikke kjendte hende, og i den Tanke, 
at det var en af de sædvanlig løbende Damer 
nær havde viist hende Døren. Om Middagen 
bragte jeg hende med ud til Marie i Øverrød. 
Glæden over Gjensynet imellem min Kone og 
Datter var uendehg. Det er et af de Øieblikke i 
Livet, hvor man føler sig fuldt ud lykkelig. 

Den 20de August beærede Prindsen og Prind- 
sessen os med deres Besøg i Øverrød. Efter The 
roede vi endnu en Tour med dem i den smukke 
Aften paa SøUerød Sø. 

Den 27de reiste min Datter hjem til Mand og 
Børn. 

Den 6te October, Hans Majestæt Kongens Fød- 
selsdag, blev jeg benaadet med Commandeur- 
korset. Der var en stor Ordensregn. Arveprindsen 
lod Garnisonen paradere paa Exercerpladsen, og 
efter at han havde udbragt et »Leve« for Kongen, 
defilerede Tropperne forbi. Til Taflet var hverken 
Dronninger eller Prindsesser budne — som ellers 



21 

altid før. »Ville I ikke se min Kone, vil jeg heller 
ikke se Eder«, laa heri. 

Den 6te November fulgte jeg med Arveprind- 
sen til Frederiksborg for at deltage i et Jagttaffel . 
Jeg giver en udførlig Beskrivelse af denne Dag 
for dens Mærkeligheds Skyld. 

Ved Ankomsten til Frederiksborg var Jagtsel- 
skabet endnu ikke vendt tilbage fra Jagten, uag- 
tet Veiret var slet. Man var da overladt til sine 
egne Betragtninger i de store Værelser med deres 
stumme Beboere. En af de jourhavende Adju- 
tanter, der ikke deltog i Jagten, modtog Hs. 
Kgl. Høihed og fulgte derefter mig op paa mit 
Værelse. Hans Yttringer vare mig saa meget mere 
paafaldende, fordi de gjordes netop af ham. »Naa! 
kommer De nu ud for at afløse os? Vi have ventet 
det i længere Tid, og skeer det end ikke nu, saa 
vil det jo dog ikke kunne vare længe, inden det 
maa skee. Landet ødelægges jo rent i Bund og 
Grund, og alle de, der eie noget, ruineres. Her 
leves stadig det samme Liv. Hun slipper Ham 
ikke saa længe der er noget at trække ud af 
Ham endnu. Men saa længe hun kan tage sine 
2500 Rigsdaler daglig, holder hun ved. Hun kan 
jo opgive ham naar hun vil. Hun veed saa, at 
Han om et Aar har drukket sig ihjel. Det er en 
Scandale uden Ende. Der spilles Rambuus hver 
Aften; thi først i Maaneden har Han jo endnu 
nogle Penge.« 

Hans Udtalelser om sin Herre og Konge vare 
mig meget pinlige at høre paa, selv om jeg i mit 
stille Sind kunde give ham Ret i, at Landets 
Stilling og Udsigter ere sørgehge og at vi des- 
værre savne en energisk Mand til at raade og om 
fornødent tage Styret. 

Ved Taflet var ingen sjniderlig Munterhed, 
Kongen saae echaufferet ud og rnorede sig med 



22 

at lade Champagnepropper springe og derefter 
med at oversprøite sine Naboer og Gjenboer med 
Vinen. Arveprindsen fik et Par Ladninger i An- 
sigtet med Tilføiende: »Du skal have hdt mere 
endnu.« — Jagtdebatterne vare uden Interesse. 
Da Taflet var endt fjærnede Kongen sig øieblikke- 
lig, inden Kaffen blev serveret — ja inden Sel- 
skabet var kommet ind fra Spisesalen. Før Taflet 
sagde Kongen: »Goddag Ferdinand. Velkommen. 
Skal vi saa gaa tilbords.« Og efter Taflet: »Adieu.« 
Ikke et Ord mere. 

De øvrige Jagtdage er det gaaet ligedan; men 
nu da Arveprindsen var tilstede, havde man dog 
ventet at Hs. Majestæt var bleven længere. Flere 
yttrede høit: »Nei det er dog for galt;« og da nogle 
henvendte sig til Schøller, en af de faa, som er 
Kongen viikehg og oprigtig hengiven, svarede han 
endog: »Ja, jeg veed kun eet IVIiddel derimod, 
det er ikke mere at komme her igjen. Det vilde 
jeg gjøre. Og naar man saa spurgte mig om hvor- 
for, vilde jeg svare: »Jeg maa jo tro De ønsker 
ikke at se mig, siden De forlader Værelset naar 
jeg kommer«.« 

Jeg fandt det særdeles uhyggeligt ved Taflet, 
skjondt jeg var godt placeret imellem Berregaard 
og Rector Flemmer (sidstnævnte var en interes- 
sant og underholdende Nabo). Ogsaa Berregaard 
skjældte. Han drak som sædvanlig med mig »Hds. 
Kgl. Høihed Carolines« Skaal, idag med Til- 
føiende: »vor tilkommende Dronning, og det sgu 
snart.« 

Det gjorde mig ondt for Kongen. Jeg fandt ham, 
som Erik, forladt af alle og mange Rane Kammer- 
svende rundt om ham. 

Man gik til Billardet og Spilleværelseme. Her 
kom næsten enhver af Kongens Omgivelser tU 
mig, og Alles Yttringer vare: »Kommer I snart til 



23 

Afløsning.« »Vil I ikke være Vicevært for os« og 
deslige. Amtmanden, Grev Knuth, troede at kunne 
faa noget Nyt hos mig og forlod mig i den Over- 
bevisning, at jeg ikke vilde sige ham, hvad jeg 
vidste. »Ja! Ja!« var hans sidste Ord, »inden 4 
Uger kommer vi til Dem i Bredgade, pas kun 
paa.« 

Det var mig paafaldende, den Interesse — om 
jeg saa maa kalde det — som Alle viste mig, Arve- 
prindsens Ledsager. Personer af Omgivelserne, 
som ellers ikke ere mine særlige Venner, kom mig 
i Møde med mærkelig VenUghed. Kort, man spo- 
rede tydelig, at Rygtet om Kongens Abdication 
har dybe Rødder i Hans egen Borg. 

Jagtselskabet bestod af Prinds Christian, Land- 
greven, C. Danneskjold, Pechlin, Grev O. Blome, 
Roepsdwff, Dannemand, Ahlefeldt, H. Plessen, O. 
Oxholm, Schøller, Biiloio, Fensmark, Schmidt, Sehe- 
sted, Lund, Lerche, Fr. Bliicher, Paulsen, Løven- 
skiold, Berregaard, de vagthavende Officerer og 
Billedhuggeren. 

Arveprindsen, som er virkelig god og overbæ- 
rende og g jerne vil se det bedste hos alle, und- 
skyldte ogsaa Kongens Bortgang med, at han var 
uvel og vilde tilsengs. 

Den 10de November. Den forrige Krigsminister, 
General Hansen, gjorde Visit hos Herskaberne idag 
(i Uniform) og spiste Frokort med dem. Man 
talte stærkt om Muhgheden af atter at skifte 
Ministre og vælge et Ministerium af mere con- 
servativ Aand, i hvilket Hansen da igjen skulde 
indtræde tilligemed Moltke N iltschou. Hansen ud- 
talte, at hvis Moltke Niitschou indtraadte, vilde 
han ogsaa gjerne gjøre det. Man seer, at der og- 
saa kan gives Portefeuille-Kløe ligesom der gives 
Nøgle-Kløe. 

Den 22de November modtog Arveprindsen Fød- 



24 

selsdagsgratulanter nede hos sig Kl, 11 og senere 
ovenpaa hos Prindsessen. Hs. Maj. Kongen mødte 
mellem 12 og 1 med en 4 Aars Hest. Kongen var 
nu i godt Humeur og talte verdigt til alle. Sagde: 
>xAlt blev nu nok godt, man maatte bare give 
Tid.« Om Aftenen var en lille Dands hos Land- 
greven, og denne bivaanedeHs. Majestæt enTimes- 
tid — noget særdeles usædvanligt nu. Begge Enke- 
dronninger vare upasselige, og for den gode gamle 
Dronning Marie var man især ængstelig. 

Den 4de December fulgte jeg atter med Arve- 
prindsen til Jagttaffel paa Frederiksborg. Stem- 
ningen var denne Gang bedre end sidst. Der var 
ikke Tale om Abdication eller desUge. Grev Knuth 
var ikke ved Taflet, saa jeg kunde ikke erindre 
ham om hans Yttringer ved forrige Taffel. 

Ved Ankomsten blev jeg »tilsagt« til The hos 
Grevinden Kl. 8. Det var af en af Grevindens 
»Lakaier«. Han sagde mig, at han ogsaa skulde 
tilsige Arveprindsen, og om han kunde gjøre det 
nu? Det var NB i Kongens Værelse, hvor man 
samledes for at gaa tilbords. Jeg maatte instruere 
ham om, at han maatte anmode Hofmarschallen 
Grev Ahlefeldt om at overbringe Arveprindsen 
Indbydelsen. 

Ved Bordet forefaldt intet usædvanligt. Kun 
at Prinds Frederik paatog sig Hs. Majestæts 
Straalemester-RoUe og sprøitede Champagne paa 
sine Naboer og Gjenboer. Kammerherre Sehested 
— en af disse — reiste sig op saa længe Sprøit- 
ningen stod paa. Fiscalen General SchøUer fik og- 
saa en Straale, og da JagtdeUberationerne just vare 
begyndte, sagde Fiscalen: »Min Prinds, De for- 
styrrer Fiscalen, det er 10 Rigsdaler i Mulkt.« — 
»Hvad! 10 Rigsdaler! Nei det er for meget, og 
desuden var det af Vanvare.« — »Naar saa er, 
koster det intet,« var SchøUer s Af gj øreise. 



25 

Jagten havde den Dag været heldig ligesom de 
3 foregaaende. Tilsammen var nedlagt 294 Styk- 
ker. Deraf 111 Ræve, 3 Grævlinger, 113 Raadyr 
o. s. V. 

Kl. lidt over 8 ledsagede jeg Arveprindsen til 
Grevindens Gemakker, de Værelser Arveprindsen 
tidligere beboede under Jagterne, »Rosenlunden« 
og »Kneipen«. Nu ere de tapetserede — dog und- 
tagen Væggene med Gobeliner — og brillant 
meublerede og oplyste. Kl. 8^ kom Kongen ind 
med Grevinden ved Haanden. Hun talte i Forbi- 
gaaende et Par Ord til Arveprindsen og Prinds 
Frederik. Kongen førte hende directe til det for 
hende bestemte Spillebord i det inderste Værelse. 
Hun spillede Whist med Pechlin, Fr. Bliicher og 
Hugo Pless. Kongen spillede l'Hombre i samme 
Værelse med Landgreven, C. Danneskjold og Grev 
Reventlow fra Laaland. Alle andre Spilleborde, 
inclusive Arveprindsens, vare i det forreste, store 
Værelse, »Rosenlunden«. I disse nævnte Værelser 
ere to Etagerer besatte med kostbare Pokaler, 
Bægere og Krus af Sølv og Guld (nogle ere vist 
laante fra Rosenborg); men paafaldende er det 
i en Dames Værelse at se en stor Pokal, paa 
hvis Laag findes en Hingst og en Hoppe i Action. 

I Anledning af Prinds Frederiks Straalemester- 
RoUe maa jeg anføre følgende Tiltale til ham af 
Fritz Bliicher, som fandt Sted i Grevindens Væ- 
relser, i Faderens, Landgrevens Paahør samt flere 
andres, ogsaa mit. »Min Prinds, det gjorde mig 
meget ondt, at De vægrede Dem ved at betale 
de 10 Rigsdaler i Mulkt. De burde tværtimod 
have yttret Deres Glæde over at slippe for saa 
godt Kjøb.« »Nei, jeg vilde Fanden. Det var jo 
Kongen, som sagde at jeg skulde gjøre det.« 
»Ligemeget, min Prinds, en saadan Befaling efter- 
kommer man ikke; thi den er upasaei\de, gg 



26 

ved at betale Mulkten havde De just viist, at 
De ogsaa fandt dette. Sehested bar sig meget rigtig 
ad, idet han stod op fra Bordet.« 

Bravo, Stærkodder! 

Den 12te December forefaldt en Scene paa 
Østergade. Seierherren fra Isteds Frue, Generalinde 
Krogh med Datter vare i en Boutik. Da hun 
kjørte i en Hof eq vipage med rød Kudsk og hen- 
des Tjener bar drapf arvet Liberi, antog Publicum 
Vognen for at være Grevinde Danners og der 
samlede sig en Menneskemængde om den — ifølge 
nogles Yttring i den Hensigt at vælte Vognen. 
Da GeneraHnde Krogh traadte ud af Boutikken 
for at stige til Vogns og gjættede Pøbelens Feil- 
tagelse, havde hun den Aandsnærværelse at sige 
meget høit til Datteren: »Folk tro vist at det 
er General Krogh, medens det kun er Generalinde 
KroghA 



1852. 

Den 16de Januar var anden Dinér her i Huset 
for i Aar. Næsten lutter Holstenere. Grev Criminil 
med Søn, Moltke Niitschou med Søn, Pechlin, 
Dankwart, M. Bille med flere. Af Danske var 
Baggesen. De nævnte holstenske Herrer — maa- 
ske ogsaa andre — have den Plan, at Arveprind- 
sen skal være Conseils-Præsident. Jeg hørte ham 
i en levende Samtale efter Bordet yttre: »Wenn 
ich das thue, so muss doch erst ein andres Mini- 
sterium da sein,« hvortil svaredes »ja! gewiss.« 
Arveprindsen selv vil det nødigt, støttende sig 
paa, at han ikke har besvoret Grundloven. De 
nævnte sige ham, at han som General i Tjenesten 



27 

dog anerkj ender den. Men det er et helt andet 
Forhold. 

Levetzow har fraraadet Prindsen at gjøre det, 
fordi Kongen ikke ønsker det, og dette er vel 
den vigtigste Grund til at det ikke sker. Som 
en Mærkelighed, der kun kan finde Sted i Dan- 
mark, maa jeg anføre, at da ved Taflet Baggesen 
blev Nabo til Pechlin, tiltalte sidste ham strax 
saaledes: »Ja, Sie sprechen ja deutsch — wenig- 
stens besser als ich dånisch.« 

At en dansk Minister, ved Thronarvingens Bord, 
har det Mod at sige til sin Nabo, en høitstaa- 
ende dansk Officeer: »De taler vel Tydsk — i det 
mindste bedre end jeg taler Dansk«. — Al vor 
Ulykke er tydsk! 

Den 26de Januar blev Grev Yoldi begravet. 
Man var indbudt til Messe i det katholske Capel. 
Kongen lod møde for sig ligesom Dronningerne 
og alle Prindser. Liget kjørtes, efter den lange 
Ceremoni, alene til Kirkegaarden, ikke fulgt af 
en eneste kongelig Eq vipage, da alle Repræsen- 
tanter for Kongehuset toge bort hge fra CapeUet. 
Overkammerjunker Grev Yoldi havde været Spa- 
niens Gesandt her, da Napoleon havde underlagt 
dette Rige sin Myndighed og sit Herredømme. 
Da dette gik tabt, tog Frederik den 6te Grev 
Yoldi i sin Tjeneste. Han fornægtede ikke sit 
spanske Blod. Han sagde nemlig, naar han i 
Frederik den 6tes Tid spiste i Rosen og der ingen 
andre Hof kavalerer af 1ste Rangklasse vare til- 
stede dér: »j'ai dine tout seul dans la rose«; thi 
at der var Garderofficerer, jourhavende Adju- 
tanter eller opvartende Kammerjunkere, regnede 
han ikke. Var derimod en af de første Charger 
dér, hed det: »j'ai dine seul avec le comte Haxt- 
haiisen«, eller »Excellence Holstein«. Idag kunde 
han have sagt: »Jeg førtes til Graven »tout seul«. 



28 

Den 28de Januar. Paa denne for alle Danske, 
som have haft den Lykke at kjende Frederik den 
6te, saa uforglemmelige Dag, løb det nye Mini- 
sterium af Stabelen. Det Ministerium, der saa 
længe har været talt om — og imod. Arveprind- 
sen, som tog Del i det geheime Statsraad, mødte 
alt hos Hs. Majestæt Kl. 9^, for med det øvrige 
Statsraad at udnævnes. 

Hs. Kgl. Høihed kom tilbage Kl. 11 og maatte 
igjen møde til almindeligt Statsraad Kl. 12^. 
Imidlertid var i begge Thing det nye Ministerium 
for hele Monarchiet og for Danmark bleven kund- 
gjort. Ligeledes den Kgl. Kundgj øreise om Grund- 
lovens Bibeholdelse, om Provindsialstænder for 
Slesvig, Holsten og Lauenborg, og om Revision 
af Amnestianordningerne af 10de Mai 1851 m. m. 
Kongen og samtlige Ministre have underskrevet 
— Arveprindsen undtagen. Hs. Kgl. Høihed for- 
talte da han kom hjem, at han vilde have under- 
skrevet; men saa sagde Kongen: »Du behøver 
ikke at underskrive, for det kunde jo være, at 
Du engang vilde forandre noget heri, saa er 
det jo bedre, at Du ikke har underskrevet.« — 
Dette lader jo skimte, at Muligheden for Kongens 
Abdication ikke helt er udelukket. I det mindste 
opfatter Prindsen det saaledes. 

Den 20de Februar. »Fædrelandet« af 19de Fe- 
bruar havde en Artikel imod Arveprindsen i An- 
ledning af en Roes i »Berlingske« over det nye 
Statsraad. I »Fædrelandets« Artikel siges: »Vi 
kjende Arveprindsen vel af Ansigt, men ei af 
Anskuelser og Characteer — i alt Fald er hans 
Indtrædelse i Statsraadet stridende imod Grund- 
loven.« Prindsen er meget vred over denne Ar- 
tikel. Idag havde samme Blad en Artikel imod 
Prinds Christians Valg til Thronfølger, sigende: at 
man kj ender ham ikkun som Broder til 2 å 3 



29 

oprørske Prindser, samt foreslog at man til Thron- 
arving skulde vælge en af Dronning Victorias Søn- 
ner. Pressens Tøilesløshed er vel begyndt. 

Den 22de Februar ankom de ventede preus- 
siske og østerrigske Commissairer, Generallieute- 
nant v. Thunen og Generalmajor, Grev Mensdorff, 
med »Hekla«. Der blev i den Anledning afholdt 
et Statsraad Kl. 3, om hvorvidt de skulde deco- 
reres eller ikke; thi Hs. Majestæt havde høit ud- 
talt sig imod at decorere dem; men Criminil og 
man siger Bluhme havde talt for Nødvendigheden 
at give dem Decorationer. Nok! Resultatet blev, 
at de to Generaler erholdt Storkorset, men deres 
Ad j utanter fik intet. 

V. Thunens Ad j utant, Premierlieutenant v. 
Schwartz, havde været med de preussiske Tropper 
i 1849 og blev om Vinteren hos General Hahn i 
Slesvig, hvor sidstnævnte var meget virksom i at 
etablere den passive Modstand. Den østrigske Ad- 
j utant var Ritmester v. Korst. 

Den 23de Februar havde de Audients hos Kon- 
gen, hvor Generalerne modtoge Decorationerne, 
Dernæst hos Arveprindsen, Enkedronningerne o. 
s. V. De bleve præsenterede af deres respective 
Ministre. Samme Dag var Taffel hos Kongen. Jeg 
fik Lieutenant v. Schwartz til Nabo. Han var 
meget talende — yttrede sig om Fægtningen ved 
Aarhus 1849. Han havde været i Aarhus fra 31te 
Mai og senest Ad j utant hos Lebin, da denne com- 
manderede Avantgarden. Han erindrede meget 
godt Navnene paa alle Landsbyer i Omegnen og 
den sidste Recognoscering (7de Juli), for at erfare 
om det Rye' ske Corps endnu var der. Han omtalte 
herved Raketbatteriets Virksomhed, som jeg ud- 
talte min Forbauselse over og min ringe Mening 
om, og han sagde, det var egentlig sket, fordi 
General Hirschfeld vilde forskaffe en Premier- 



30 

lieutenant Avancement til Capitain — uden at 
tage Examen, da Bestemmelserne sige: at den 
Lieutenant, der har commanderet Batteri imod 
Fjenden, kan avancere til Capitain uden Examen. 
Han omtalte at have truffet og talt med vor 
Lieutenant Paulsen af 6te Dragonregiment ved 
Skeiby. 

Om Aftenen var stort Bal i Uniform hos Arve- 
prindsen. Lieutenant Schwartz fik kun lidet dand- 
set; thi Damerne nægtede af Patriotisme at lade 
sig engagere af ham, og da han dandsede en Gang 
med den preussiske Gesandts Datter, Frøken 
Wehrter, blev han traadt adskillige Gange over 
Fødderne, hvilket ikke fandt mit Bifald, Hs. 
Majestæt kom ikke til dette Bal, og da Arveprind- 
sen bagefter sagde Ham, hvor ondt Hans Ude- 
bhvelse gjorde ham, lød Svaret: »Saalænge Line 
(Arveprindsesse Caroline) ikke kj ender min Kone, 
kommer jeg ikke til Dig.« 

Den 21de Marts. Efter at have været alvorlig 
angrebet af en Brystlidelse siden den 19de ds., 
hensov den gamle Enkedronning Marie om Af- 
tenen Kl. 11 blidt og roligt, som hun havde levet. 
Hun var lige før bleven flyttet fra sin Dagseng 
over til den, hun benyttede om Natten, Arve- 
prmdsessen kom saa betids, at hun naaede at 
høre den elskede Moders sidste Suk; Arveprind- 
sen kom et Øieblik efter at det var udstødt. Han 
havde paa Veien dertil, i Frederiksgade, haft et 
Syn i samme Øieblik. Der var noget hvidt, 
ligesom et stort Blad, der faldt ned paa ham eller 
ved Siden af ham. Da han saae efter hvad det 
var, fandtes der intet; men den Tanke slog ned 
i ham: Nu døde Dronningen! og saaledes var det 
sket. 

Den 23de Marts modtoge vi Brev fra Hofmar- 
schalinde Løvenskiold med den glade Efterretning, 



31 

at min Datter den 16de Marts var lykkelig ned- 
kommet med en Søn. Gud velsigne hende — og 
Gud velsigne ham! 

Den 7de April begjmdte en for Hundene ulykke- 
lig Tid, idet Krigsministeren forbød Pubhcum at 
komme med løse Hunde paa Volden eller i Espla- 
naden og paa Langelinie. De Hunde, som dér 
lade sig se, skulle indfanges af Slaver og bringes 
til Veterinairskolen, hvor de kunne indløses, hvis 
de have Tegn, i Løbet af 24 Timer for 2 Rigsdaler. 
Efter nævnte Tidsrum ville de være at dræbe. 
Det er en uheldig Befaling, som vil forskaffe Krigs- 
ministeren mange Ubehageligheder. 

Den 10de April bisattes Enkedronning Marie i 
Roskilde Domkirke. Veiret var heldigt. Kongen 
og alle Prindser fulgte. Desuden var 1ste og 2den 
Rangklasse tilsagte; men der vistes meget liden 
Forekommenhed fra Overhofmarschallatets Side 
— ja endog Uhøflighed. Følget havde ellers været 
langt talrigere. 

Bisættelsen var meget høitidelig og Sangen af 
Holst gik til Hjerte. Man ligesom følte, at nu og 
med hende skrinlagdes de gode gamle Tider. 
Resterne af Frederik den 6tes Tid, Tryghedsfølel- 
sen ved at mærke, at alle stod under en lands- 
faderlig og mild Haand, et varmt følende Fader- 
hjerte. Fredag Aften Kl. 10 førtes Liget paa 
en Rustvogn fra Pal aiset paa AmaUenborg gjen- 
nem hele Bj'en; men at saadant skulde ske, er- 
faredes ikke før sent om Aftenen, ellers havde 
Gaderne været illuminerede. Nu opnaaedes kun 
at faa Huse vare det. Ved Palaiset var Beg- 
krandse. Livgardeeskadronen — ført af Prinds 
Christian efter hans eget Forlangende — escor- 
terede Rustvognen, paa hvilken var henlagt 2 
Kjandse. Den var forspændt med 6 sørgebehængte 
Heste. Om Fredagen fra 3 til 6 havde Lig- 



32 

kisten været at se. Hele den høie Afdødes Hof 
paraderede ved Kisten. 

I »Fædrelandet« for igaar læstes følgende af et 
Brev fra Kiel om min Kones »høitærede« Hr. 
Fætter: 

»Meget der skeer i den sidste Tid i Hovedstaden 
overrasker og forbauser. Men intet har dog i den 
Grad faaet Folk til at se spørgende paa hinanden, 
som Grev Blomes Udnævnelse til Storkors af 
Dannebroge. 

Det er bekjendt, at denne Herre hverken i 
Frederik den 6tes eller i Christian den 8des Tid 
kunde drive det til Ridderkorset. Det er vitter- 
ligt, at han siden den sidstnævnte Konges Tid 
ikke har indlagt sig nogen ny Fortjeneste af 
Fædrelandet, med mindre det skulde kaldes en 
Fortjeneste, at han i 1848 en Tidlang fungerede 
som Adjutant hos Prindsen af Noer og tjente 
imod Danmark. Det er vitterligt, at han til alle 
Tider har krøbet for dem, der havde Magten og 
Indflydelsen, og at intet i hans Færd giver ham 
Adkomst til Belønninger af Staten. Hvor mangen 
tapper Kriger, hvor mangen brav Dannemand 
maa ikke føle sig krænket ved at se den samme 
Decoration paa Blorne-Sahaus Bryst, som den 
han selv med saa megen Hæder har tilvundet 
sig?« 

Mandag den 19de April afreiste Arveprindsen 
og Prindsessen med Dampskibet s>Eider« tU Stettin 
for at besøge Hertuginde Wilhelmine og Hertug 
Carl, der stadig opholde dem i Dresden. De led- 
sagedes af Rømeling og Frue samt 7 Domestiquer 
af begge Kjøn. Jeg fik Tilladelse til at reise til 
Norge i 4 Uger for at besøge min Datter, og var 
meget lykkelig over at slippe for at komme med 
til Tydskland — for at slippe for at være nød- 
saget til at leve med Oprørere og Slesvigholstenere 



33 

i 14 Dage; thi det havde jeg ikke udholdt. Jeg 
beklager Arveprindsen, der maa døie dette. Baade 
Høie og Ringe her i Kjøbenhavn forundre dem 
meget over denne, som de finde ubetimelige 
Reise. 

Den 28de April afreiste min Kone og jeg med 
Dampskibet »Christiania« og var den 29de Morgen 
i Gothenborg og om Eftermiddagen Kl. 7 ved 
Vallø i Christianiafjord. Her gik vi ombord i 
Dampskibet »GyUer« og kom Kl. 6 Formd. den 
30te til Frederiks værn, efter en meget ubehagelig 
Fart. I sidstnævnte By modtoges vi af min Svi- 
gersøn Bodenhoff, der kjørte os til Jønneval, hvor 
vi modtoges af vor Datter. Lykkefølelsen paa 
begge Sider var stor. Vi forbleve i dette Paradis 
til den 29de Mai. Den 31te Mai om Aftenen vare 
vi atter i Kjøbenhavn. 

Den 7de Juni reiste Hs. Maj. Kongen, ledsaget 
af Arveprindsen efter Indbydelse, til et Besøg i 
Leiren ved Hervadkl oster i Skaane. Følget bestod 
af General Schøller, Marineministeren St. Bille, 
Berling, Bulow og mig. Om Aftenen ankom vi 
til Leiren, modtaget af Kong Oscar med alle 4 
Sønner. Der var Taffel strax efter Ankomsten 
Kl. 7, og derefter »Tapto« af 240 Musici. Prinds 
Gustav dirigerede Musikken, som var fortræffelig. 
De i Leiren forsamlede Tropper bestode af 4 
halve ridende Batterier, 29 Eskadroner og 5 Ba- 
tailloner Infanteri. 

Klosteret har tidhgere været et Nonnekloster 
og derefter beboet af Tyge Brahe, inden han 
flyttede til Hveen. Han har ogsaa haft et Obser- 
vatorium her, og herfra opdaget en Stjerne. Byg- 
ningen bestaar nu af 2 Fløie, der ere beboede, og 
en Mellembygning, der kun bruges som Remise 
og Loft. Det ligger landligt smukt ved Aaen, har 
Vandmølle og en stor Have, som en gammel 

E. Bodenhoff: Kongesorger. 3 



34 

dansk Herregaardshave, uden Plainer men med 
mange Frugttræer. Kong Oscar beboede den vestre 
Floi, Kong Frederik den 7de med Suite den østre 
Fløi. 

Det Bekjendtskab, der interesserede mig mest 
paa denne Tour, var Lieutenant Silverstolpes. Han 
er Kavaler hos Prinds Gustav og har i 48 og 49 
gjort Tjeneste ved den danske 2den lette Batail- 
lon og havde meget at berette om sin Deltagelse 
i Krigen. Den sidste Dag af vort Ophold i Leiren, 
da ved Frokosten alle Musikkorpsene spillede og 
ogsaa spillede »den tappre Landsoldat«, drak Kong 
Frederik den 7de derved et Glas med Lieutenant 
Silverstolpe, og denne sagde mig efter Bordet: 
»Deres Konge har en Maade at tale og vinde 
Hjerter paa, som er mageløs. Ta' mig tiusand om 
jeg kunde holde Taarerne tilbage.« 

Under Kongens Ophold i den svenske Leir, 
gjordes der meget af Berling. Kronprindsen syn- 
tes især at tage sig af ham, maaske qua Fri- 
murer. Dette Væsen grasserer jo stærkt i Sverrig. 
Kong Frederik, Kronprindsen af Sverrig og Ber- 
ling havde lange Sammenkomster, hvorunder in- 
gen turde komme ind til dem saa længe disse 
varede. 

Vor Konge drak megen Champagne, ogsaa i 
Vand, og transpirerede stærkt; men Hs. Majestæt 
siger, at saa befinder han sig bedst. Hs. Kgl. 
Høihed Arveprindsen havde efter høiere Ordre 
(af GemaUnden og andre danske fyrsteUge Damer) 
paataget sig det Hverv i Enerum at bede Kong 
Oscar, hvis vor Konge skulde yttre noget om 
at ville ophøie Grevinden til Dronning, da at 
fraraade sligt. Prindsen fik Leilighed hertil, da 
Kong Oscar aflagde ham et Besøg i de af ham 
beboede Værelser i Klosteret. Prindsen indledede 
med, at Kongen ikke maatte tage ham hans 



35 

Dristighed ilde op, og fremkom derefter med 
sin Anmodning, til hvilken Kongen blot gav til 
Svar: »De og jeg er jo gamle Venner.« 

Før vor Hjemreise den Ode modtog Prinds Gu- 
stav Elefantordenen. Arveprindsen gav sin til 
Bedste, men fik ved Hjemkomsten Skjænd; thi 
Elefanten havde tilhørt og været baaret af Fre- 
derik den 6te, var arvet og havde særlig gode 
Stene. 

Den Ilte Juni foretog Hs. Majestæt, ledsaget 
af Grevinde Danner, en Reise til Jylland, en 
Reise, der ved den Modtagelse og Hyldest som 
vistes Grevinden og som var foranstaltet af Bonde- 
vennernes Parti, vakte megen Utilfredshed hos 
bedre sindede, ikke at tale om den øvrige Konge- 
lige Familie og Aristocratiet. »Kjobenhavnsposten« 
tog sidst i Juni til Gjenmæle imod »Berlingske« 
og de jydske Aviser og sagde — ikke uden Grund 
— : at intet berettigede dem til at nævne en anden 
Personlighed sammen med Kongen, da der ikke 
var foregaaet nogen offentlig Aet, som gav Ret 
dertil. Alle Spytslikkerblade falde nu over »Kjo- 
benhavnsposten«, og »Morgenposten« kalder endog 
»den ædle Grevinde Danner en forstandig, oplyst, 
folkelig Danneqvinde, en Dame af Folkets Midte, 
hvormed Konge og Land var langt bedre tjent 
end med en tydsk Prindsesse«. — Bispen i Aal- 
borg og flere Præster samt By- og Herredsfogeder 
udmærkede dem især ved Smiger, hvorfor »Kjø- 
benhavnsposten« ogsaa anfører: »Trykkefriheds- 
loven tilladei Avisskrivere, Biskopper, Stiftamt- 
mænd, Præster, Herredsfogeder og alle Embeds- 
mænd at skrive og sige saa megen Smiger som 
de ville, uden at de derfor kunne tiltales.« 

Den 5te Juli var dette Triumphtog endt. Kl. 5 
om Eftermiddagen steg Kongen iland i Helsingør 
og tog strax til Frederiksborg. 



36 

Man er meget spændt paa Kongens Optræden 
nu efter dette; thi nu skal der vel gjøres noget, 
for ogsaa at faa Grevinden frem her. 

Allerede Dagen efter Hjemkomsten fik jeg et 
Besøg af Krigsministeren, som viste mig et Brev 
fra Gener al- Ad j utanten, hvori denne meddeler 
Ministeren Hs. Majestæts Tilbagekomst til Frede- 
riksborg, og beder sig tillige, ifølge Hs. Maje- 
stæts Ordre, underrettet om, hvorfor den com- 
mandeiende General paa Sjælland, Hs. Kgl. Høi- 
hed Arveprinds Frederik Ferdinand, ikke var mødt 
for at modtage Hs. Majestæt ved Landstigningen 
i Helsingør. Mit Svar til Krigsministeren var: 
»Fordi den commanderende General ikke var aver- 
teret om Kongens Tilbagekomst.« Arveprindsen 
blev dog lidt ilde berørt og udbrød: »Fortæl nu 
Prindsessen det. Jeg sagde nok, det vilde blive 
taget ilde op; men hun vilde ikke jeg skulde tage 
derned, fordi Grevinden var med.« Jeg tillod mig 
at bede Hs. Kgl. Høihed kun at holde sig til 
Factum, at han var (officiel) uvidende om Kon- 
gens Ankomst, og saadant maatte jo betyde, at 
Prindsens Nærværelse ikke ønskedes. 

At Arveprindsessen er den af de fyrstelige 
Damer, som seer med de mest forbittrede Øine 
paa Kongens Forhold til Grevinde Danner er jo 
ikke saa underligt, naar man tager i Betragtning 
Kongens første Ægteskab med Arveprindsessens 
Søster, Hertuginde Wilhelmine, og hans slette Be- 
handling af hende. 

Den 8de Juli bivaanede Kongen efter Sædvane 
Fugleskydningen paa den Kgl. Skydebane. Hs. 
Majestæt kom direkte fra Frederiksborg. Mange 
Rygter vare i Omløb, dels om at Kongen vilde 
have Grevinden til Medlem, dels om at udbringe 
hendes Skaal. Hvad første angik, var man for- 
beredt paa at svare: at .«»aadant stred imod Sel- 



37 

skabets Love, idet kun Dronninger og Prindsesser 
kunde optages. Skulde det andet Tilfælde ind- 
træffe — at Kongen skulde fordre Grevindens 
Skaal udbragt — fortaltes, at flere vilde strax 
staa op og forlade Bordet. 

Dog alt gik — endog særdeles smukt. Saa 
smukt, at NathanseUy der har faaet saa meget 
paa Hovedet for sin Udbasuneren af den jydske 
Reise, endog er bleven bange for at fortælle noget 
virkelig smukt om Kongen; thi Referatet i »Ber- 
lingske« om denne Fest var vagt og feilagtigt. 

Efter at Kongens og Enkedronning Caroline 
Amalies Skaal var drukket, udbragte efter Op- 
fordring Skuespiller Nielsen et Mindebæger for 
høisalig Enkedronning Marie. Han indledede sin 
Tale med ab Selskabet, som var et »Gilde« fra 
gamle Tider, skulde vedligeholde de gamle Skikke 
og saaledes erindre baade »Løftets Bæger« og 
»Mindets Bæger«. Han sluttede saaledes: »Saalænge 
det danske Folk ikke glemmer sig selv og sand 
Dyd, saalænge vil Hds. Maj. Dronning Marie 
Sophie Frederikke aldrig glemmes i Danmark! Og 
nu, mine Brødre, ville vi i Stilhed tømme et Minde- 
bæger for hende.« 

Efterat Skaalen var drukket for Arveprindsen 
og Prindsesse Caroline med megen Jubel, og for 
Kongehuset, udbragte Kongen, som Skik er, en 
Skaal for Fuglekongen. Hs. Majestæt talte derved 
saaledes: »Jeg er som De veed nylig vendt til- 
bage fra en Reise i Jylland, hvor jeg af mit tro 
Folk er bleven modtaget med en Hjertelighed, 
en Inderlighed, som jeg vel havde ventet, men 
som dog overgik, hvad jeg ventede. Her i denne 
Kreds, i dette Selskab er jeg vant til en lignende 
Modtagelse. Jeg tog derfor ogsaa først til Dem 
forinden jeg er taget til noget andet eller nogen 
anden i Kjøbenhavn, og Modtagelsen har været 



38 

her, som altid, hjertelig! Jeg udbringer nu en 
Skaal for min Collega Hs. Maj. Formanden.« 

Skuespiller Nielsen holdt derpaa en Tale som 
Indledning til Danmarks Skaal: Han troede paa 
bedste Maade at kunne gjøre dette ved at reci- 
tere et ældre Digt. Dette indeholdt Omtalen af 
et Møde mellem flere Monarcher, hvor hver roser 
sit Land, den ene for dets høie Bjerge med 
rige Metaller, den anden roser sit Land for dets 
udbredte Handel, store Flaader o. s. v., den 
tredie siger: »Alt dette har mit Land ikke; men 
jeg har et Folk, mig saa hengiven og tro, at 
jeg fra den høieste til den ringeste rolig tør lægge 
mit Hoved til Hvile i Enhvers Skjød — og det 
var Kongen af Danmark! — Jeg giver nu Ordet 
til Deres Majestæt.« — Kongen optog det, idet 
Han sagde: »Jeg er overbeviist om Talerens Ord! 
— Ja! — Jeg kan lægge mit Hoved hvor jeg vil 
i Danmark, og det ligger trygt! — Gud velsigne. 
Danmark!« Uhyre Jubel følger efter disse Kon- 
gens Ord, hvorpaa Taflet hæves. Brillantere, 
inderUgere har Kongen aldrig talt og alle vare 
gjennemtrængte deraf, Arveprindsen af Hjertet 
glad derover. 

Kongen tog nu til Skodsborg. Den udenfor sam- 
lede Mængde jublede høit. Ved Hans Ankomst 
var den taus. 

I Juli og August holdtes næsten alle Statsraad 
i Kjøbenhavn, da Kongen mest opholdt sig paa 
Skodsborg, hvor Han lader bygge. 

Den 9de September spiste jeg hos Dronning 
Caroline Amalie paa Sorgenfri. Jeg anfører denne 
Dag, fordi jeg førte en i høieste Grad augusten- 
borgsksindet Dame (Fru Petersen) tilbords, en 
gammel Veninde af Dronningen. Hun var for 
første Gang i det egentlige Danmark og som 
Dronningens Gjæst. Hun sagde mig blandt andet, 



30 

at hun hele 8ommeren havde levet sammen med 
Hertugens; hun ønskede ham en Eiendom, en 
Virksomhed, og udbrød derved: »Det er græsseligt 
naar jeg tænker mig, at vi for altid skulle miste 
det deilige Augustenborg — undskyld at jeg siger 
vi.« Mit Svar lød: »Ja det er jo Hertugens egen 
velfortjente Skyld.« Min Borddame behagede 
mig ikke, og det kneb med blot at vise kold 
Høflighed. 

Z)awwer-Literaturen vedvarer endnu, men er dog 
noget i Aftagende. 

I October Maaned udkom som Manuskript 
Wegeners Skrift om Arvefølgen. Stemann, til hvem 
Skriftet var tilegnet, sendte det til Arveprindsen. 
Det alarmerede i høi Grad, navnlig Enhver der 
er imod Kongen, og deres Tal er mange. Arve- 
prindsen gik til Stemann en af de første Dage 
af November for at tale med ham om det urig- 
tige i Wegeners Skrift; men Stemann var af en 
anden Mening og Dissonantsen endte med: »Ja 
saa gjør det mig ondt for Dem, min naadige 
Prinds, ikke for mig.« 

Den 14de November var Dinér hos Enkedron- 
ningen, den første her inde i Byen i Aar. Ørsted 
var der ogsaa. Arveprindsen takkede sidste for 
hans Slcrift contra Wegeners. Alle trak nu løs paa 
Stemann. Ja Tiderne skifte! De af Gjæsterne, som 
fordum bukkede og neiede for ham, skjældte og 
smeldte nu; men lad engang atter Stemann kom- 
me til Roret, og lad os saa se? 

Af Ørsteds ovennævnte Skrift erfarede jeg først 
egentlig Aarsagen tU den store Naade, Ørsted stod 
i hos Christian den 8de og siden hos Enkedron- 
ning Caroline Amalie. Den var foranlediget ved 
hans mandige og retsindige Svar, underskrevet 
af det danske Cancelli 1814, da Frederik den 
6te, efter Magternes Forlangende, fordrede davæ- 



40 

rende Prinds Christians Udelukkelse fra den dan- 
ske Throne, formedelst Prindsens Optræden og 
Forhold i Norge. 

Aarets sidste Dag endte med en uhyggelig mili- 
tair Execution, der iøvrigt var vel fortjent. Hen- 
ved 200 Personer vare afhørte af 16de og 17de 
Bataillon. Det var angaaende en styg Tumult paa 
KJeinsmedekroen. De 25 anklagede fik strenge 
Straffe. 1 Underofficeer blev degraderet, fik 50 
Rottingslag og 30 Dages strengt Fængsel. 2 Under- 
corporaler henholdsvis 75 og 50 Rottingslag og 
strengt Fængsel i 30 Dage. 3 Undercorporaler, 
1 Spillemand og 5 Menige hvei 50 Rottingslag. 
1 Menig 15 Dages strengt Fængsel. 3 Menige 10 
Dages strengt Fængsel. 1 Menig 5 Dages Vand 
og Brød. I Vaabenmester og 1 Corporal hver 14 
Dages ensomt Fængsel. 1 Sergent 20 Dages mørk 
Fængsel samt have sit Hæderstegn forbrudt. 



1853. 

Den 13de Januar. Folkethinget blev idag opløst. 
Igaar var Toldsagen falden igjennem. Der blev 
idag afholdt extraordinairt Statsraad Kl. 1234*, i 
dette blev den anmeldte Beslutning om Opløs- 
ningen vedtaget. Denne Begivenhed vakte ikke 
synderlig Opmærksomhed. De ministerielle glæde 
sig naturUgviis, og de som tabe Diæterne — 3 
Rdl. om Dagen — sørge ventelig. De fleste andre 
vise ingen Deltagelse for et Thing, der indeholdt 
saa mange suspecte og jammerUge Subjecter, som 
kun gave »viel Geschrei und wenig Wolle«. 

Her var Bal i Palaiset om Aftenen, og som 



41 

almindelig elegant og muntert, varede til Kl. 3. 
Prindsessen. som havde ligget til Kl. 6 Eftmd, og 
havde været meget mat og smertefuld i et Par 
Dage, mødte Kl. 8i/^ i Salen for at modtage sine 
Gjæster og holdt ud paa Pladsen til sidste Mand. 
Man seer, hvad en kraftig Villie kan udrette; 
»det er den gamle, hvidfødte Race,« siger Gustav 
Blucher til Prindsessen selv. Balgjæsterne vare 
vistnok alle meget tilfredse med Thingets Opløs- 
ning. AUe Ministrene vare der og modtoge Gra- 
tulationer. Krigsministeren viste sine smukke Tæn- 
der hele Aftenen, han var den, som vandt 
mest; thi han stod just for Tour til at overdænges 
med Grovheder, da Premierministeren kom og 
hævede Thinget. 

Den 14de Januar. Prinds Frederik af H essen 
reiste idag med »Uffo« til Kiel. Igaar ved Sou- 
peren udbragte Arveprindsen hans og hans Bruds 
Skaal. Samme Skib havde ogsaa Forræderen, Her- 
tugen af Augustenborgs Sølvtøi med, som nu atter 
skal overleveres ham. Ordsproget — det gamle, 
gode — holder sig: »De smaa Tyve hænger man, 
de store lader man løbe«. 

Den 20de Januar døde Kammerherre, Cabinets- 
secretair Lunding, der havde ligget syg siden Jul 
(46 Aar). Mærkelig nok at han skulde dø paa sin 
Konges og Vens Regjerings-Tiltrædelsesdag. Han 
savnes af Alle. 

Den 24de Januar præsenterede den nye Cabi- 
netssecretair, Geheimeraad Tillisch, sig for Arve- 
prindsessen. Prindsessen bemærkede: »Grevinden 
er nok glad nu.« — Tillisch svarede: »Glad vil 
jeg just ikke sige, men jeg tror ikke, hun yndede 
Lunding meget.« — Prindsessen: »De staar Dem 
nok godt med Grevinden? De staar Dem jo godt 
med aUe Damer.« — Tillisch: »Jeg vilde ønske 
det var saa. Deres Kgl. Høihed; thi naai" man vil 



42 

virke gavnlig paa Hs. Majestæt er det nødvendigt 
at staa sig godt med Grevinden, uden det gaar 
det ikke.« 

Den 26de Januar begravedes Lunding fra Hol- 
mens Kirke, hvor Munter holdt en smuk Tale, 
hvori han skildrede den afdødes Fortjenester og 
det Savn han vilde efterlade. Efter at have nævnt 
Børn, Moder, Sødskende og Venner, gik han over 
til at udvikle, hvad det betød for en Konge at 
miste en Ven; langt mere end for os andre. 
Følget var meget stort. Kongen og Prindseme 
lode sig alle repræsentere. De fleste indenlandske 
Ministre og mange Militaire vare nærværende. 
Samme Dag modtog Arveprindsen Brev fra Kon- 
gen, hvori han i en spøgende Tone gjorde Und- 
skyldning for ei at have kunnet modtage ham 
om Søndagen: '>Min Seng er kun indrettet til een 
Person,« skrev Han. 

Dernæst omtalte Han det store Tab, Han havde 
Udt ved Lundings Død, hvori Han var overbeviist 
om, at Prindsen og Prindsessen toge inderlig Del. 
»Jeg har mistet flere af mine Ungdomsvenner, dog 
Lundings Tab og Fr. Bardenfleths ere de største.« 

Den 2den Februar kom Efterretning om at 
Grev Otto Moltke til Espe var død Dagen før, 
82 Aar gammel. Han var en ægte dansk, patrio- 
tisk Mand, sin Gud og sin Konge tro. Han gik 
af som Minister da Christian den 8de udnævnte 
Forræderen, Prindsen af Noer, til Statholder, idet 
han uforbeholdent sagde Kongen, hvad Følgen 
vilde blive; men Kongen troede ham dengang 
ikke. 

Endnu forrige Aar, ved et Taffel hos Enkedron- 
ningen, yttrede han sig herom: »For 13 Aar siden 
har jeg sagt Christian den 8de saadant, men blev 
ei hørt.« 

Den 18de Februar var der Statsraad her i Byen. 



43 

Efter dette var en Deputation af 2 Bønder fra 
Fyen til Audients hos Kongen, for at fremstille 
for Allerhøistsamme de Vanskeligheder, som stille 
sig ved det forestaaende Folkethingsvalg, da man 
ved Candidaternes Yttringer ikke kan komme paa 
det Rene med og ikke forvisse sig om, hvad der 
egentlig er Kongens Villie. Deputationen tillod sig 
derfor herom at henvende sig til Kongen selv. 

Kongen gav det udmærkede Svar: »at Folke- 
thingets Opløsning var sket efter Hans VilHe. 
Dersom Han ikke havde haft Tillid til Sine Mi- 
nistre, havde Han valgt at give dem Afsked.« 

Den 26de Februar var den store Valgdag med 
almindeUg Støi, for ei at sige Skandale de fleste 
Steder her i Byen. Jeg besøgte først Casino, hvor 
Grev Råben blev valgt ved Kaaring; han var 
den eneste Candidat, og alt var her forbi Kl. 11. 
Jeg gik nu ud i Husarernes Ridehus, hvor Com- 
mandeui Tuxen stillede sig contra Pastor Gram. 
Der var en stor Menneskemasse. Bjelkerne vare 
besatte af Nyboders- og andre Drenge, der op- 
førte dem utaaleligt. Pastoren seirede, dels 
ved sine gode Talegaver (dem Tuxen ikke har) 
og dels ved at anvende en Slutningssalve om 
sin Virksomhed som Præst i det Slesvigske under 
Oprøret. Denne Tale alene maatte give ham Sei- 
ren. Tilsidst begav jeg mig til det store Ride- 
hus, hvor jeg fandt Hage paa Tribunen. Han 
holdt en lang Tale og seirede, saa at Ministeriet 
leed Nederlag her i Kjobenhavn. I Lyngby 
blev Tscheming slaaet af Kay ser; mærkeligt 
nok, at Tscheming skulde falde for sine egne 
Vaaben. 

Den 20de Marts. Lige saa meget den eiegode 
Prindsesse ønsker at blive Dronning, lige saa lidt 
ønsker Arveprindsen det. Idag da jeg ved at sam- 
tale med ham om Rigsdagen sagde: »Men hvis 



44 

nu ved Stemmeafgivningen Arvefølgen falder, 
hvad saa?« svarede han: »Ja saa maa Kongen op- 
løse Thinget, hvis Ministrene atter har Mod; men 
saa taber Han sin Popularitet; og bare Han saa 
ikke takker af, saa var Satan løs.« 

Dagbladet anfører som noget i Lyngby meget 
omtalt følgende: »En af Hds. Maj. Enkedronnin- 
gens Embedsmænd siges at have sammenkaldt en- 
deel til Dronningens Hofetat henhørende Betjente 
og paa en for bemeldte Embedsmand charakteri- 
stisk, men for øvrigt høist upassende Maade ladet 
disse Betjente forstaa, at de havde at stemme 
paa Tscherning. Hendes Majestæt, til hvem Be- 
tjentene i denne tvivlsomme Sag siges at have 
henvendt sig, skal derimod have underrettet dem 
om, at de paa Valgdagen ikke havde at lyde 
nogetsomhelst andet Bud end det, der dicteredes 
dem af deres Samvittighed og Overbeviisning, og 
at dette ogsaa stemmede med Hs. Maj. Kongens 
igjennem Grundloven tilkj endegivne Villie til et 
frit Folk. Hvor smuk og agtelsesindgydende er 
ikke denne Hds. Majestæts værdige Fremgangs- 
maade.« 

Embedsmanden var Grev Blilcher, og de Udtryk 
han brugte skal have været: »De ere alle Slyngler; 
men denne Gang skulle I stemme paa Ministeriets 
Slyngler.« 

Den 30te Marts optraadte Fru Heiberg for første 
Gang efter flere Maaneders haard og farhg Syg- 
dom. En ny Vaudeville af en Ubekjendt blev 
givet: »En Sommeraften«, et tarveligt Stykke. 
Hele den kjøbenhavnske »Verden« vilde jo i 
Theatret, men der kom naturlig viis ikke flere 
end der kunde rummes. Alt hvad der hører til 
»beau monde« var der. Hds. Maj. Enkedronningen 
for første Gang efter Christian den 8de£ Død. Alle 
Prindser og Prindsesser ligesaa. Hofdamelogen var 



46 

fuld af nuværende og forhenværende Hofdamer og 
Fruer. Actricelogen ligesaa, og i Figurantindemes 
laa de formelig over hverandre. Da Tæppet gik 
op saas Fruen valtsende med Amalie Price. Nu 
løde endeløse Bravoer og Bouketteme fløi ind paa 
Scenen, mange naaede derop og mange dalede for- 
inden. Fruen maatte holde op med at valtse for 
at neie. Bønderpiger kom ind med Kurve for at 
sanke Blomsterne op, hvilket de udførte noget 
hastigt, saa at flere bleve liggende og ble ve 
traadte paa — just ikke opmærksomt imod Publi- 
cum. Hver Gang Fruen sang (hendes Svaghed, 
hvorfor hun endnu ei er helbredet) applauderedes 
der. Da Tæppet faldt, blev hun gjentagne Gange 
fremkaldt. Hun gav efter og kom frem. Trykte 
Sange bleve redkastede fra Galleriet til Publicum, 
og nu blev en Sang afsungen til hendes Ære og 
Velkomst. Fruen neiede meget smukt og Tæppet 
faldt. 

Mit høie Herskab havde sendt hende to smukke 
Bouketter op i hendes Paaklædningsværelse. 
Hun havde efter sin Sygdom haft Audients hos 
Prindsessen, hvor ogsaa Prindsen var nærværende, 
og begge vare meget indtagne af hende. 

Den 2den April gav Hs. Majestæt en Dinér en 
galla for den oldenborgske Afsending, der fik det 
hvide Baand. (Oberhofmeister v. Freitag, der 
havde anmeldt Storhertugens Død og Sønnens 
Thronbestigelse) . 

Efter Taflet talte Hs. Majestæt med de fleste 
Diplomater, og den russiske Minister Sternberg 
opførte sig ved den LeiUghed uforskammet. 
Kongen talede nemlig først med den engelske 
Minister Wynn, saa med den svenske Lagerheim. 
Tæt ved ham stod Treschow og saa Sternberg, der 
samtalede med General SchøUer. Kongen talede 
nu til Treschow og man saae, at Sternberg var 



46 

spændt paa at Touren kom til ham. Men Hs. 
Majestæt fandt først for godt at tale til Professor 
Clausen og saa til General Wedel. Dette kunde 
Russerens Storagtighed ikke taale. Han forlod 
ganske ugenert Salen og tog hjem. Dette gjorde 
Opsigt blandt alle. Kongen vedblev at tale med 
flere, saaledes med Beaulieu, Dodezac, Martini, 
Werther, og slutteh'g skal Kongen have spurgt 
Wynn, hvor Sternberg var. Det er da at haabe, at 
denne undskylder sig med Mavepine. Man seer, 
hvad en Diplomat understaar sig til at byde her 
og hvad der bliver taalt, ja af nogle endog vil 
undskyldes. Keiseren — dersom han erfarer det 
— taaler det ikke. 

Der blev endnu samme Aften holdt Statsraad 
fra Kl. 9 til 12. Arveprindsen, der er meget op- 
rigtig, sagde: »Jeg er jo tunghør, og søvnig var 
jeg, saa jeg har ikke hørt et Ord af hvad der blev 
talt eller sagt i Statsraadet. De fleste tror jeg 
sov. Een saae jeg da gjorde det.« 

I disse Dage indtraf den mærkelige og ridicule 
Protest fra Forræderen Prindsen af Noer, sendt 
til og stilet til Rigsdagens Formænd. 

Den 4de April havde Arveprindsen en stor 
brillant Dinér for Diplomaterne. Jeg erfarede her, 
at Sternberg igaar havde sendt en Skrivelse til 
Overhofmarschal Levetzow, hvori han meldte, at 
en pludselig Upasselighed havde nødsaget ham til 
at forlade Audientssalen Dagen før. Ved Prind- 
sens Bord idag og efter dette befandt han sig 
meget vel. Kongen havde været meget opbragt 
i første Øieblik, endog talt om selv at ville slo-ive 
til Keiseren og forlange Sternberg rappelleret. 

Den 18de April faldt Arvespørgsmaalet igj en- 
nem ved 3die Behandling i den forenede Rigsdag. 
I Aften Kl. 9 var Statsraad. 

Den 19de April. Kl. 9 Formd. atter Statsraad. 



47 

Kl. 12 hævedes Rigsdagen, baade Folkething og 
Landsthing. Alt gik forøvrigt roligt af, ingen Op- 
tøier. Bladene have fortalt, at Militairet siden den 
15de har været consigneret i Kasernerne efter 
Krigsministerens Ordre; men det forholdt sig ikke 
saaledes. Krigsministeren havde under 15de re- 
scriberet »at det var ønskeligt at Underclasserne, 
især af de holstenske Afdelinger, i disse Aftener 
ikke besøgte Dandseboder eller Steder, hvor Tu- 
mult kunde ventes.« »Fædrelandet« tog sig strax 
heraf og fortalte om »denne utrolig latterUge Be- 
faling«, med Tilføiende, at man jo godt vidste 
at Krigsministeren led af hypochondriske Anfald 
og at Commandanten [Hagemann) hverken havde 
lugtet Krudt eller været med at opfinde dette. 
Fra Generalcommandoens Side blev dette Forbud, 
om at besøge offentlige Steder, hævet den 21de 
April. 

Den 20de April blev Ørsted udnævnt til Pre- 
mierminister. »Fædrelandet« angriber ham meget 
hæftig og paa uforskammet Maade. 

Den 8de Mai blev Arveprindsens og Prindses- 
sens tydske Reise endelig bestemt (til Dresden 
for at besøge Hertug Carl og Prindsesse Wilhel- 
mine). Prindsen spurgte mig atter om jeg ikke 
vUde med, Prindsessen havde yttret, at det var 
af politiske Grunde jeg ønskede at blive hjemme. 
Jeg bad Prindsen befale over mig; men jeg nægter 
ikke, at det vilde knibe for mig at træffe sammen 
med de Slesvigholstenere, som Hertugen seer om- 
kring sig, og at tolerere dem vilde næsten være 
mig umuligt. 

Rømeling, der lider af Overtro, har i denne Tid 
gjort Prindseparret, der ogsaa ere overtroiske, 
meget ex alterede ved at vise dem, hvorledes 
man i alle Tilfælde kan raadspørge en til en 
gudelig Bog fastbunden Nøgle. Prindsessen havde 



48 

ladet Bogen dreie Nøglen om Spørgsmaalet: »Vil 
Obeist Muller ikke tale med Hertugen?« Men 
Bogen misviste; thi Nøglen vilde ikke falde som 
den skulde. Nøglebogen gjør virkelig Skade; thi 
Prindsen tror paa den og raadfører sig med den 
om alting, om Numre i Tallotteriet (og det er 
dyrt), om at blive Konge (dette skal ske til 
December og Kong Frederik døer ikke, men ab- 
dicerer) o. s. V. Prinds Christian bliver (efter den) 
ogsaa Konge, men hans Sønner ikke. JPrindsesse 
Louise, der nu er i velsignede Omstændigheder, 
faar en Datter o. s. v., lutter Snak, som ikke en- 
gang forbliver hos Prindsen selv, men fortælles 
høit i Palaiset og følgelig i hele Byen. Rømeling 
fortryder nu at være fremkommet med dette 
Orakel, men nu er det for sent. Bogen havde 
lovet godt Veir tU Reisen, og den 13de, da Her- 
skaberne reiste med »Obotril« til Wismar, var Vei- 
ret godt. Prindsen havde samme Morgen været 
hos Kongen til Afsked og sagde mig da han 
kom derfra: »Jeg frygter Bogen siger sandt, men 
at det endog sker forinden December.« Prindses- 
sen var ved Afskeden meget unaadig imod mig. 

Dagen før, den 12te, havde Prindsen under- 
skrevet et Revers, hvori han giver sit »Fyrstelige 
Ord og sin Ære« i Pant paa, at hvis Kongen skulde 
afgaa ved Døden, da at bære Omsorg for Grev- 
inden og nøie opfylde de testamentariske Bestem- 
melser Kongen har truffet for hende. Dagen forud 
var Prinds Frederik af Hessen afreist til Berlin, 
tU sin forestaaende Formæling med Prindsesse 
Anna af Preussen. 

Den 21de Mai erholdt jeg Brev fra Arveprind- 
sen, dateret Dresden den 19de. De befandt sig 
meget vel i et Hotel, men spiste dagUg hos Her- 
tuginde Wilhelmine og drak The der. De havde 
gjort Visit hos Sachsernes Kongepar og hos dem 



49 

drukket The. Paa Sachserkongens Fødselsdag 
havde der været stor Parade. Denne bivaanede 
Arveprindsen med Prinds Frederik af Gliicksborg 
og Rømeling blandt »den øvrige Pøbel« (Hs. Kgl. 
Høiheds Ord), Tropperne saae godt ud, men raabte 
kun svagt Hurra! Pøbelen raabte slet ikke. 

Deres Kgl. Høiheder havde bivaanet et Bal 
hos den preussiske Minister v. Rehdern, der tid- 
ligere har været Legationssecretair i Kjøbenhavn. 
Damerne vare ikke smukke og Herrerne stygge. 

Den 25de Mai. Kongens Adjutant, Kammerherre, 
Ritmester Sehested, har erholdt 3 Maaneders Per- 
mission. Han er falden i Unaade og der har været 
Tale om ganske at afskedige ham. Den sidste 
Anledning hertil har været, at han ikke vilde 
skjænke Champagne for Berling, hans Nabo ved 
Bordet, uagtet Kongen opfordrede ham dertil. 
Men det har jo i længere Tid trukket sammen 
til Uveir, og Sehesteds Yttringer lige siden medio 
1850 har været meget uforsigtige — mildest talt. 
Kongen har gjort saa meget for ham, at han for- 
tjente Taknemlighed. Hvad havde Sehested været 
uden Kongens store Naade, da Han som Kron- 
prinds tog ham til sig? 

Frøken Lili Sehested har været hos min Kone 
og beklaget sig over Broderens Uheld; men det 
hele gik dog ud paa, at han nu g jerne vilde krybe 
til Korset. 

Den 26de Mai var Dinér hos Landgrevinden i 
Anledning af Sønnens Formæling med den preus- 
siske Prindsesse, som fandt Sted idag. Selskabet 
var meget muntert og smukt. Landgrevinden ud- 
bragte Skaalen; hvad hun derved yttrede kunde 
jeg ikke høre. 

Den 3die Juni retournerede mit høie Herskab 
atter med »Obotrit«, som dog denne Gang havde 
dansk Flag paa Toppen. De havde moret dem 

E. Bodenhoff: Kongesorger. 4 



50 

guddommeligt ved Dresdner-Hoffet. De havde der 
truffet Kongen af Belgien med Søn, men gave 
ikke nogen fordelagtig Beskrivelse af disse, især 
faldt Sønnens meget uheldigt ud. Kongen af 
Preussen, der ogsaa under deres Ophold havde 
været et Døgn i Dresden, havde de undgaaet at 
se. Vor Landgreve Wilhelm mødte dem dernede, 
da de stode i Begreb med at afreise. Han var 
faldet den gode Hertuginde Wilhelmine om Hal- 
sen og havde kysset hende kjærligt; men til Her- 
tug Carl og Prinds Frederik af Gliicksborg sagde 
han blot: >>Ah! Guten Tag!« men gav ingen af 
dem Haanden. — Gud velsigne vor danske Land- 
greve! 

Om Aftenen fulgte jeg Arveprindsens til Sorgen- 
fri, hvor der var stor Modtagelse. Der kunde alt- 
saa bringes friske Hilsener til en Mængde sympathi- 
serende fra de sympathiserende der udefra. En 
Mængde med slesvigholstenske Sympathier vare 
nærværende. For mig var det en tung Aften at 
være sammen med saa mange, som nære mod- 
satte Anskuelser om Fædrelandets Sag end jeg. 
Og det paa den Dag en slesvigholstensk Kugle 
dræbte min Dreng. 

Den 5te Juni. Grundlovsdagen feiredes stort 
her i Staden af Studenter og Haandværkere. Alt 
gik rohgt uden den mindste Uorden. Flere Sange 
vare forfattede, blandt andre en af H. P. Holst, 
i hvilken han gav et Sidehug til Ministeriet. Han 
fik herfor en Irettesættelse af Krigsministeren, da 
han som Lærer for Landkadetacademiet staar 
under Krigsministeriet. 

Den 19de Juni var første Gang Taffel paa 
Skodsborg. Selskabet bestod af Statsraadet. Der 
blev spist i en stor Stengrotte, som Grevinden 
har ladet opføre; den er indvendig beklædt med 
Østersskaller. Den er hel aaben i Fronten imod 



51 

Nord og har man derfra en deilig Udsigt over 
Sundet med Hveen og Nord efter. Der var Hof- 
sorg, hvorfor Grevinden var i dyb Sorg og Frøken 
Dreier hgeledes. Grevinden var meget oprømt, hun 
sad imellem Hs. Majestæt og Arveprindsen. Paa 
Kongens anden Side sad Frøken Dreier, dernæst 
Ørsted. Der gaves ægte Skildpadde. Selskabet var 
meget animeret. Efter Bordet spadseredes i An- 
læget ved Stranden. Her hænger et Sted en Køie 
i Træerne, indisk Fabrikat, og i den maatte 
først Udenrigsministeren Bluhme, som gammel 
Indier (han har været flere Aar i Ostindien), 
dernæst Krigsminister Hansen og tilsidst General 
Schøller. Med ham knagede og bragede Grenene, 
hvilket gav Anledning til megen Spøg og Latter. 
Efter Spadseretouren kjørte jeg med Arveprindsen 
til Sorgenfri, hvor Prindsessen havde spist. Vi 
drak The i det derværende norske Hus. 

Den 24de Juni gik Arvefølgeloven igjennem i 
den forenede Rigsdag, med 119 Stemmer for og 
10 Stemmer imod, altsaa stor Majoritet. Flere af 
den tidUgere Opposition, blandt andre Madvig, 
stemte ikke. 

Det blev idag bekjendt, atCholcraen havde viist 
sig her og alt havde krævet flere Offre. 

Den 27de Juni kom min Datter med sine 3 
Børn med »Nordkap« fra Norge. Alle vare raske 
og vel. 

De norske og svenske Skibe ere meget utilfredse 
med Quarantainebestemmelserne i Anledning af 
Choleraen her. De traadte i Kraft igaar i Skaane. 
Dampskibet »Ophelia« herfra blev nemlig afviist. 
De mange her i Staden værende Svenske skyndte 
sig hjem herfra. For dem der reiste i Lørdags 
lykkedes det at komme iland i Sverrig, men ikke 
for dem der først kom af sted om Søndagen. 

Den 7de Juli var Fugleskydning. Festmaaltidet 

4* 



52 

var smukt og muntert; thi da man havde siddet 
nogen Tid ved Bordet, glemte man Choleraen. 
Talerne vare vellykkede og Kongen kom meget 
heldig fra de Takketaler Han holdt. I sin Tak 
for Kongehusets Skaal rørte han alle ved at sige: 
»Jeg er nu den ældste Repræsentant for det gamle 
Hus og den sidste af den gamle Stamme. Gud 
skjænke den nye Stamme samme Held, samme 
Kjærlighed hos Folket, som den gamle har nydt.« 
Skuespiller Nielsen holdt, efter Kongens Opfor- 
dring, en Tale til Skaalen for Danmark. Denne 
Tale var saa gribende, at Tjenerskabet flød hen 
i Taarer. Derefter udbragte Kongen Danmarks 
Skaal, »ikke som Konge, men som Dansk, ud- 
bringer jeg denne Skaal!« — Efter Bordet ud- 
nævnte Kongen Fuglekongen til Ridder, for at 
hædre Selskabet. Dette vilde jeg ønske Hs. Maje- 
stæt ikke havde gjort. 

Den 16de Juli beærede Arveprindsen og Gemal- 
inde os med et Besøg i Øverrød, hvor vi vare 
flyttede ud den 7de. Prindsessen var i høi Grad 
betagen af Skræk for Choleraen, ikke for sin 
egen Person; thi der kj ender hun ikke til Frygt, 
men for sin Gemal, som hun elsker over alt i 
Verden. De turde næsten intet nyde ved Bordet, 
drak kun Portvin og senere kold The, forbød 
endog Synet af Champagne og Frugt. Denne Dag 
vare Lægerne Witthusen og Thai døde, hvad der 
selvfølgelig bidrog til at forøge Skrækken for Syg- 
dommen. Tilgangen af Syge var idag 350. Mange 
vil have Prindsen til at flytte fra Staden; men 
han er ikke at formaa dertil. — Vi roede en 
Tour paa Søllerød Sø forinden Solen var alt for 
lavt paa Himlen. 

Da jeg forleden spiste med min Kone og Datter 
paa Sorgenfri og der skulde serveres Jordbær, 
blev det forbudt at bringe dem ind til Taflet. 



53 

Den 20de Juli begravedes Obeist J . Ræder, død 
af Cholera den 18de. Følget var ikke talrigt. Folk 
ynde ikke at følge Choleradøde. Hans 2 Sønner, 
hvoraf den ældste blev Student i Lørdags, tryk- 
kede jeg i Haanden. En brav Mand i mange 
Henseender var Ræder. I høieste Grad pligtopfyl- 
dende og streng i sine Fordringer mod sig selv, 
fordrede han ogsaa meget af sine Undergivne. 
Han vai af et vanskeligt Temperament, med 
stærke Stemninger, baade kjærlige og bittre. 
— Excellencen Generallieutenant Holsteen døde 
ogsaa i disse Dage. Choleraen bidrog vist ogsaa 
til at ende hans Liv. Hans Begravelse fandt Sted 
en Paroldag og derved forhindredes mange Offi- 
cerer fra at følge denne gamle, hæderlige Soldat, 
der som Liv jægernes Commandeur fra Corpsets 
Oprettelse 1801 og især under Bombardementet 
1807 viste saa megen Tapperhed og Udholdenhed 
i Spidsen for det dengang prægtige Corps. 

Den 31te August. Efter at vi med Børn og 
Børnebørn havde tilbragt en herlig Tid paa 
Sødringholm, forlode min Datter og hendes Kjære 
os idag. Choleraen er nu saa vidt i Aftagende, 
at man næsten kan kalde den for hævet, dog er 
der daglig Tilgang af enkelte Syge, ogsaa enkelte 
Døde. Tallet paa disse er over 4000. 

Den 25de September var efter Maneuvrerne og 
Revuen stort Militairtaffel i Riddersalen paa 
Christiansborg. Krigsministeren udbragte Kongens 
Skaal med en Tale, hvori han roste Kongen — 
hvad en Militair ikke har Lov til — , han takkede 
ham for den store Naade Kongen havde viist 
Tropperne ved Selv at overtage Commandoen, og 
tilføiede, at Hs. Majestæt, som jo havde tjent i 
alle de forskjellige Vaaben, var en competent 
Dommer. Det var at føre Majestæten paa Glatiis; 
thi nu kom en meget lang Tale af Allerhøist- 



54 

samme om, hvorledes Han havde tjent sig op 
fra Menig indtil Generallieutenant, »indtil min 
Fader blev skrinlagt, da gjorde jeg mig selv til 
General.« 

Den 30te September tog Arveprindsen til Næst- 
ved for at holde Re vue over 2det Dragonregiment. 
Brigadechefen, Prinds Christian, kom ikke med, 
fordi Prindsesse Louise var nedkommen med en 
Datter. Jeg fik Meddelelsen næste Morgen, idet 
Arveprindsen sagde mig: »Det er første Gang at 
en Prindsesse af Danmark er kommet til Verden, 
uden at der er blevet skudt fra Voldene — saa 
længe man da overhovedet har kunnet skyde. — 
Det er et af Resultaterne af den nye Arvefølge- 
lov.« 

At det blev en Prindsesse og ingen Prinds, det 
havde Arveprindsen og GemaUnde længe sagt; thi 
dels havde jo Nøglen og Bogen erklæret dette, 
og dels havde gamle Stine spaaet det, og endeUg 
var det ogsaa bleven forudsagt ved at slaa op i 
Mamas (høisalig Dronning Marie, der var over- 
troisk, som hele Slægten) franske Bog, den Bog, 
der havde sagt ved Kong Frederik den Ides 
Fødsel: »Il serra né pour son propre malheur et 
pour les malheurs des autres.« 

Den 3die October aabnedes Rigsdagen, hvor 
Hs. Majestæt mærk værdig viis mødte uden Hjelm. 
Til Taflet Kl. 5 tog jeg Ritmester Friis, Lyngby- 
gaard, min gamle tro Ven, til min Dame og 
havde paa min anden Side Exminister Simoni. 
Landsthingets Formand, Etatsraad Bruhn, ud- 
bragte Kongens Skaal med en Tale om Folkets 
og dets Repræsentanters Kjærlighed til og Hen- 
givenhed for Kongen. Hs. Majestæt svarede her- 
paa: »Elskede Venner, jeg takker Eder for Eders 
gode Ønsker og for den Kjærhghed I have for 



55 

mig — men viis mig den nu af Eders Gjerninger!« 
— Bravo! 

Om Aftenen i Theatret spurgte Minister Bluhme 
mig: »Var det ikke en god Tale, Hs. Majestæt 
holdt?« — »Tilvisse.« 

Den 26de October modtog jeg ved Wimpffen 
det glade Budskab, at min Svigersøn Bodenhoff 
havde faaet Ansættelse i Danmark, som Forst- 
assistent ved Iste Kjøbenhavnske Skovdistrict. 
Dette var blevet meddelt Bodenhoff samme Dag. 
Jeg skrev ogsaa strax til Jønneval og bragte selv 
Brevet ombord paa »Nordcap«. Derefter red jeg 
til Jægersborg for at bringe Faderen, Major Bo- 
denhoff, det glade Budskab. 

Den 27de October. Igaar blev Oberstlieutenant 
Kauffmann beordret til Flensborg, for at afløse 
Steinmann som Stabschef ved Generalcommandoen 
dér. Dette er en Straf, fordi Steinmann ved den 
Kgl. Commissarius' Gilde havde udbragt Tillischs 
Skaal og i Talen berørt, at Tillisch var jaget ud 
af den slesvigske Stænderforsamling. Herover 
havde enten Commissarius eller Stænderpræsiden- 
ten beklaget sig. Krigsministerens Venskab til 
Grev G. Moltke kræver jo, at ethvert af sidst- 
nævntes Ønsker opfyldes. Steinmann kommer nu 
hertil i Kauffmanns Sted. 

Den 3die November var Frøken Dreier i det 
Kongelige Theater, og for første Gang i Hofdame- 
logen eller den lille Loge nærmest Scenen. Kam- 
merherre Berregaard ledsagede hende og havde 
ført hende gjennem den Kongelige Loges For- 
værelse. 

Balletten Waldemar blev givet. Arveprindsen 
og Gemalinde samt Landgreven og Prindsesse 
Louise vare i den Kgl. Loge. Prindsesse Louise 
aflaasede Døren fra Forværelset til Gangen, for 
at Frøken Dreier ikke skulde komme der igjen- 



56 



nem medens de prindselige Herskaber endnu 
vare der. 

Den 7de November svalede det storhertugelige, 
mecklenborgske Dampskib »Obotrit« med preussisk 
Flag paa Stormasten, dansk Mag paa den anden 
Mast og mecklenborgsk Flag agter ind til Ny- 
toldbod, hvor Arveprindsen, den Landgrevelige 
Familie og alle Fyrster med deres Suiter vare til- 
stede, ligeledes den preussiske Legation med Da- 
mer o. s. V. Kanonerne tordnede fra Sixtus. Der 
var bredt et rødt Klæde med hvid Stribe paa 
hver Side til at træde iland paa. 

Endelig steg Prindsesse Anna af Preussen iland, 
ført af sin Svigerfader Landgreven. Alles Øine 
vogtede paa hende. Ung, 17 Aar, høi, rank, 
blidt Udtryk, meget tækkelig, om end ikke 
smuk; — her er Signalementet. Hun havde lidt 
meget af Søsyge, deraf kom vel det noget trætte 
1 hendes Udtryk. De kjørte lige til deres smukke 
Palais. 

Til Middag var hele Familien samlet hos Land- 
grevens tilligemed alle, som vare mødte ved Mod- 
tagelsen paa Toldboden. Taflet var meget smukt, 
som altid hos Landgrevens. Jeg var placeret om- 
trent vis å vis Prindsessen og kunde altsaa be- 
tragte hende nøie, og maa dog i Et og Alt holde 
mig til mit første Referat om hendes Personlig- 
hed. Meget gratiens er hun ikke; men gjør dog et 
særdeles behageligt Indtryk. Arveprindsen fore- 
stillede Rømeling og mig for hende før Bordet; 
men hun tiltalte os ikke. »Hun er ikke vant til 
at tale med Herrer,« sagde Arveprindsen, »det 
siger min Søster Landgrevinden ogsaa, men hun 
vil snart lære det. De preussiske Prindsesser kom- 
me ikke i Verden a (Godt for dem, at de ikke ere 
vante til Casino-Maskerader og andre slige Steder). 
Med Prindsessen følger som Hofdame en Frøken 





il ^ 

X p 



S '1 



57 

Steuber, en vakker Dame, og en Kammerherre 
von Dørnberg er Kavaler hos Prinds Frederik. 
Denne Kavaler taler lidet, spiser og drikker mere, 
har stor Familie og er Enkemand. Prinds Frede- 
rik saae særdeles vel og glad ud. 

Den 12te November. Tidligere Hofchef hos 
Enkedronning Marie, Kammerherre v. d. Maase, 
har udfordret Tscherning i Anledning af dennes 
Yttringer om ham under Forhandlingerne i Thin- 
get om Pensionering af den afdøde Dronnings Hof- 
etat og Betjente. Obersten udtalte nemlig, at han 
fandt at 2200 Rigsdaler var for stor en Pension 
for en Person, der ikke havde haft synderligt 
andet at bestille end at spise Posteier og drikke 
Vin. 

V. d. Maase sendte derfor sine Secundanter, 
Kammerherre Fr. Bliicher og Major Marcussen, til 
Oberst Tscherning. Obersten har som Svar paa 
denne Udfordring afgivet en Erklæring, hvori han 
hævder, at de af ham brugte Udtryk ikke ere at 
forstaa som af Kammerherre v. d. Maase sket 
er — for hvem han nærer megen Agtelse. Dog 
tilføiede Tscherning, at hvis Kammerherren ikke 
var tilfreds med denne Erklæring, var han villig 
til at slaas med hvilke Vaaben Kammerherren 
ønskede. Efter Conferentse med Secundanterne 
samt med Conferentsraad Treschow og Etatsraad 
David, som fandt Erklæringen fyldestgj ørende og 
tilfredsstillende, bilagdes Sagen og dermed blev 
denne Pistolsalut undgaaet. 

Den 17de November vai en lille Reunion hos 
Enkedronningen. Prindsesse Anna ønskede at 
gjøre H. C. Andersens Bekjendtskab, hun kjendte 
hans Eventyr. Han kom da og forelæste »Ællin- 
gen«, »Porcelainsfiguren« og flere paa Tydsk. Alle 
Prindsesser vare der; men af Prindser ikkun Arve- 
prindsen, da de andre vare paa Jagten. Vi vare 



58 

kun et mindie Selskab. De fleste Herrer vare i 
Læseværelset og saae Billeder, Arveprindsen ogsaa. 
Grev Trampe gjorde Giev Moltke Niitschou en 
Compliment for hans djærve Skrivelse til de sles- 
vigske Provindsialstænder, som i Aften stod i 
Berlingske. Trampe havde ikke selv læst den end- 
nu, men kun hørt den omtale. Berlingske Avis 
blev derfor nu hentet. »Ja saa maa jeg jo forlade 
Værelset,« sagde og gjorde Grev Moltke. Trampe 
læste Skrivelsen høit to å tre Gange, og Grev 
Bliicher maatte oversætte den for Dørnberg. 

Da Grev Moltke senere kom ind i Værelset igjen 
fik han almindelig Tak. Bliicher udbrød: »Rigs- 
dagen her trænger til en lignende TUtale.« »Jeg 
skal med Fornøielse overtage Redactionen,« sagde 
Moltke, »det er uforskammet, som de har talt om 
Apanagen til Prinds Christian og om at ville af- 
trække ham Gagen, noget de ikke ere beret- 
tigede til. De kunne forkaste Finantsbudgettet, 
dertil have de Ret; men ikke til det andet.« — 
»Var jeg Konge,« sagde Grev Bliicher, »skulde jeg 
snart jage det hele Kram ud fra hinanden og op- 
hæve hele den dumme Forfatning — freilich give 
en Con stitution af en anden Art.« 

»Ja wenn Du nicht Dein Wort gegeben håttest,« 
replicerede Grev Moltke. — »Gleichviel es ist ja 
zum Gliick meines Volks,« svarede Bliicher. »Das 
gegebene Wort muss gehalten werden,« gjentog 
Moltke; det samme havde han nogle Dage tid- 
ligere svaret Arveprindsen. — I den videre Sam- 
tale yttrede Moltke til Bliicher: »Erinnere Dich 
die Worte des Fiirsten Bliicher s: »Wort gegen Wort 
und Schrift gegen Schrift, aber nicht Schwerte 
gegen Schrift«.« 

Prinds Bentheim var kommet idag uventet; han 
var ogsaa hos Dronningen. Bogen med Nøglen 
havde sagt, at han kom den 20de — 21de. Men nu 



59 

fik Bogen alligevel Ret; for »han var dog under- 
veis« da den raadspurgtes. Man kan paa saadan 
Viis ret let faa »rigtige« Spaadomme. 

Den 18de November. Ved Jagtmiddagen idag 
paa Frederiksborg, hvor det gik meget muntert 
til, var Hs. Majestæt lidt nærgaaende imod Fi- 
scalen, General Schøller; men for at gjøre det godt 
igjen, for Kongen er god, endte Han med at 
udbringe Schøllers Skaal som »Hans tro Ven i Liv 
og Død!« 

Den 23de November var Barnedaab hos Prinds 
Christian i det gule Palais. Thyra Amalie Caroline 
Charlotte Anna, Prindsesse af Danmark, blev døbt. 
Døbefondet fra Rosenborg stod i et Hjørne af 
Salen. Bag dette stod Landgrevinden, som bar 
den lille Prindsesse. Til høire for hende stod Prind- 
sesse Anna, som holdt Huen. Bag Landgrevinden 
stod den lille Prindsesses Fader og Moder og de 
fire smaa Børn. Prindsesse Louise var uvel, saae 
angrebet ud og maatte sidde ned af og til. Til 
venstre for Landgrevinden stode Mandsfadderne, 
nemhg Hds. Majestæt Dronning Caroline Amalie, 
Hs. Maj. Kongen, Arveprindsen, Landgreven og 
Prinds Frederik af Hessen. Til høire for Prindsesse 
Anna stode de kvindelige Faddere: Arveprindses- 
sen og Prindsesse Augusta. Til venstre for Fad- 
derne stode Ministrene, og efter dem Kongens og 
de andre Hoffers Kavalerer, derefter Hofdamerne, 
som sluttede Kredsen med Overhofmesterinden 
nærmest ved Prindsesserne. Barnet blev bragt 
Landgrevinden af la bonne og bagefter igjen mod- 
taget af sidste, som derefter bar det omkring til 
Præsentation for alle tilstedeværende. Under 
Daabshandlingen skreg den lille Prindsesse, siden 
var hun rolig, men saae ængstelig ud, slet ikke 
fornøiet med al den Stads. 

Efter Daaben blev der serveret Chocolade, sød 



60 

Vin og Kager samt Smørrebrød og Posteier, til- 
sidst Champagne. Hs. Maj. Kongen kom ind fra 
Frederiksborg og tog ud strax igjen. Alle vare 
i Galla med Hjebn og Fjederbuske, Damerne i 
grande toilette. Da Kongen gik udbrød Prinds 
Frederik af Hessen: »Gud være lovet, nu kan vi 
da blive fri for den,« idet han samtidig skyndte 
sig at aftage sin Hjelm. Arveprindsen vilde nu 
gjøre det samme; men O, Ve! Parykken fulgte 
med, saa han va.i nødsaget til atter at sætte 
Hjelmen paa. Dette gav naturligviis Anledning 
til Spøg og Latter; men Arveprindsessen kunde 
ikke lide det og blev en Smule moqueret. 

Den 28de November ankom min Datter med 
Mand og Børn fra Norge, for nu efter 6 Aars Fra- 
værelse at tage fremtidigt Hjem i Danmark. Gud 
give sin Velsignelse til deres Ophold og fremtidige 
Livsførelse her. 

Den 12te December fik jeg af Prindsen og flere 
at vide, at Oberst Adolph Juel var afskediget. 
At dette smertede mig dybt er begribeUgt. Mini- 
steren maa jo være slagen med Blindhed. At af- 
skedige en saa dygtig MiUtair og beholde andre, 
svagelige og langtfra saa duelige Mænd, 

Den 15de December spiste Hs. Maj. Kongen 
med Suite, alle indenlandske Ministre og flere 
hos Arveprindsen. Ved Bordet spurgte Kongen 
Prindsessen hvorfor hun ikke kom i Operaen? 
Prindsessen undskyldte sig med, at hun ikke holdt 
saa meget af Musik og tilføiede, at Han (Kongen) 
før jo eiheller yndede at gaa der. Derpaa svarede 
Hs. Majestæt: »Ja dengang, da blev man com- 
manderet dertil og det yndede jeg ikke; men naar 
man kan gaa der con amore, det er en anden 
Sag.« Prindsessen undskyldte sig nu med et daar- 
ligt Ben, som ei taalte de mange Trapper. 

Kongen havde talt med Arveprindsen om Kam- 



61 

merherre, Ritmester Sehested, hvis Skjæbne ved- 
bliver at alarmere her i Palaiset og navnlig Sø- 
steren Fru Rømeling. Kongen havde sagt, at han 
havde tilskrevet Krigsministeren, at Sehested skul- 
de have Esquadron i Aarhus. Arveprindsen for- 
talte mig, at han havde sagt til Schøller, at han 
(Schøller) burde tale Sehesteds Sag hos Kongen, 
saa han kunde i det mindste faa Garden til Hest; 
men Schøller turde ikke mere, da Kongen alt tid- 
ligere var bleven unaadig fordi han havde talt 
for Sehested. Jeg spurgte Hs. Kgl. Høihed om han 
da ikke selv havde talt til Kongen om Sehested: 
»Jo jeg har, og bedet Ham give Sehested Garde- 
Esquadronen og saa tage Brockdorff til sin Adju- 
tant istedet; men Kongen vil ikke. Han siger, 
Han vil ikke se Sehested, som har »»fornærmet 
mig i mit eget Hus og viist Opposition imod 
mig. Derfor vil jeg heller ikke, at han skal til 
Generalcommandoen eller blive Ad j utant hos Dig.«« 
— »Ja siden Deres Majestæt selv taler derom, saa 
vilde jeg ogsaa bede Dem om han maatte komme 
til mig.« — Kongen: »»Nei Tak! Jeg vil under 
ingen Omstændigheder se ham.«« Prindsen: »Det 
behøves jo heller ikke, for jeg kan jo altid tage 
enten Muller eller Rømeling med, naar jeg kom- 
mer til Dem.« Kongen: »»Nei! Jeg vil aldrig se 
ham.«« 

Arveprindsen sluttede sin Meddelelse til mig 
med at sige: »Nu veed jeg ikke, hvad der bliver 
af, for Sehested vil ikke til Aarhus.« 

Den 28de November jordedes i Randers en brav 
Mand, Hædersmanden Oberst Ludvig Frederik v. 
Brock, Storkors af Dannebroge. Følget skal have 
været ualmindelig stort. Ligvognen kjørte tom, 
idet Søfollis, Borgeres og Officerers kjærlige Hæn- 
der skiftedes til at bære den kjære Hedengangnes 
Levninger til Jorden. Den salige Oberst var altid 



62 

meget høflig imod Enhver, uanseet Stand og Vær- 
dighed. Jeg glemmer saaledes iklce, at jeg i mine 
Fricorporalsaar, det var vel 1808 — 9, ved at gaa 
ind paa Børsen tog i Døren paa samme Tid, som 
Oberst v. Brock, dengang Adj utant hos Frederik 
den 6te, tog i Døren fra den anden Side. Jeg sprang 
strax tilbage for at gjøre Plads for ham; men han 
gjorde det samme og vilde saaledes ogsaa gjøre 
Plads for mig, hvilket jeg natm'ligviis ikke tog 
imod. En shg Høflighed var om saa meget mærke- 
Ugere i hiin Tid, hvor det hørte sig til at vise 
sig stolt og bydende mod alle Undergivne, hvor 
det næsten var en Ære, naar Premierlieutenanten 
talte til Secondlieutenanten. Blandt Kongens Ad- 
jutanter vare faa, der udmærkede dem ved megen 
Høflighed — Gøssel og Rømeling hørte til disse. 
Friboe derimod ikke. 

Den 13de December holdt Hs. Maj. Kongen 
Fasanjagt paa Amager. Bodenhoff fungerede her 
for første Gang og nød den Ære at blive tilsagt 
til Taffel efter Jagten. 

Dette Jagttaffel gav Anledning til en Avisfeide, 
som »Fædrelandet« foraarsagede ved at meddele, 
at en Diplomat (den russiske Minister) var for- 
nærmet over ei at være indbudt før senere end 
andre til dette Taffel. En Usandhed, som efter 
min Mening ei fortjente noget Svar; thi at »Fædre- 
landet« farer med Usandhed forbauser ikke mere 
nogen. Nu kom der imidlertid flere Dementier 
og alt for lange Svar og Redegjørelser, som hver- 
ken »Berlingske« eller Overhofmarschal Levetzow 
har vundet synderhg ved, da »Fædrelandet« — 
hvilket heller ikke forbauser mange — vedbliver 
med at være uforskammet. 

Levetzows altfor lange og overflødige Artikler 
i »Berlingske« imod »Fædrelandet« ender med: 

»Det er derfor aldeles urigtigt, at en af de frem- 



63 

mede Gesandter har henvendt sig med Besværing 
til Overhofmarschallatet over ikke at være tilsagt 
til Taflet, og ligeledes er det aldeles urigtigt, at 
ingen tænkte paa at indbyde de Medlemmer af 
Corps diplomatique, som ikke deltoge i Jagten, 
til Taflet, førend Besværingen fremkom; 

thi, som ovenfor bemærket: paa een og samme 
Tid modtog jeg den allerhøieste Befaling, baade 
at tilsige 3 af Diplomatiets Herrer til Jagten og 
samtlige Medlemmer af Corps diplomatique til det 
Kongelige Taffel den 13de ds. Paa een og samme 
Tid lod jeg Ordren udføre, og der har altsaa ikke 
kunnet være ført nogensomhelst Besværing af en 
fremmed Gesandt i denne Sag, ligesaalidt som 
nogen saadan kan have været G jenstand for en 
Statsraadsoverveielse. 

Den 20de December 1853. 

J. G. Levetzow, 
Overhofmarschal. 

Den 30te December. Jeg vil slutte Aaret med 
en Udtalelse af General v. d. Horst om det siden 
1848 indtil ultimo December 1853 saa høit for- 
urettede Kavalleri. I et nyligt udkommet Skrift 
fortæller den nævnte General om Affairen ved 
Overstolk: 

»Bag et slesvigholstensk Jægercompagni fulgte 
i kort Afstand den 1ste Afdeling af den 9de sles- 
vigholstenske Tnfanteribataillon, indtagende hele 
Veiens Bredde i sluttet Colonne, da der noget ud 
over det Punkt, hvor Hovedveien svinger mere 
imod Nord, tildrog sig en Begivenhed, som, til 
Ære for den vakkre Fjende, fortjener særlig Om- 
tale. 

Pludselig sprængte nemlig fjendtligt (dansk) Ka- 
valleri, 60 til 80 Mand, frem nordfra ad denne Bi- 
vei og satte som rasende ind paa de foran 9de 



64 

Bataillon marcherende Jægere. Disse kastede sig 
hurtig ind i de paa begge Sider værende levende 
Hegn, demaskerede derved 9de Bataillons Front 
og fyrede nu fra Hækkene paa det forbispræn- 
gende Kavalleri. Kun 25 til 30 Mand undslap 
denne morderiske Ild. Dragonerne gjorde dog der- 
for ikke omkring, men sprængte videre frem imod 
den sluttet staaende 9de Bataillon, red den foran 
Fronten af samme holdende Commandeur, tiUige- 
med hans Adj utant, overende, men fik derpaa af 
Bataillonens Tete en Salve paa ganske kort Af- 
stand, hvorefter kun 3 Mand endnu bleve paa 
Hesten; dog selv disse sprængte videre ind i Teten, 
hvor de alle 3 bleve nedstukne. Det var umuligt 
i Fægtningens Hede at redde disse tappre Mænd. 
Saaledes endtes med THintetgj øreisen af de Brave, 
som udførte det, et Kavalleriangreb, der, skjøndt 
vel ikke foretaget efter de almindelige Regler, dog 
blev udført med en Tapperhed, der fortjener saa- 
vel Vens som Fjendes Beundring.« 

Som bekjendt fandt den brave Ritmester Meyer 
Heltedøden ved Overstolk under et sligt Indhug. 



1854. 

Den 10de Januar var Overhofmarschallen hos 
Arveprindsen, for i Hs. Maj. Kongens Navn at 
forkynde, at Hs. Majestæt havde taget det meget 
unaadigt op, at hverken Arveprindsen eller de 
andre Prindser (Prindserne Christian og Frederik) 
havde besøgt Grevinden til Nytaar. Overhofmar- 
schallen skulde derved tiUige sige Arveprindsen, at 
hvis han og de andre Prindser ikke gjorde Grev- 



65 

inden Nytaarsvisit, vilde Hs. Majestæt hverken 
tiere sætte sin Fod hos dem eller se dem hos 
Sig. — Prindsesserne vilde nu en Gang ikke se 
Grevinden, det fik nu saa være. Overhofmarschal- 
len skulde ogsaa til de to ovennævnte Prindser 
for at meddele dem Hs. Majestæts Villie. 

I Aften kom Dommen i den Wegnerske Sag. 
Generalfiscalen, Etatsraad Blechingberg havde for- 
langt Wegener straffet, navnlig fordi han, uagtet 
han er Embedsmand, har, ved en til Rigsdagens 
Medlemmer henvendt skarp og i flere Henseender 
fornærmehg Dadel af Regjeringens Foranstaltning, 
søgt at formaa Rigsdagen til at nægte sit Sam- 
tykke til den, i det Kgl, Budskab af ide October 
1852 om Thronfølgen, foreslaaede Ophævelse af 
den for det danske Kongehus g j ældende Arvelov. 
(Defensor var Liebenberg). 

Ved Kjøbenhavns Criminal- og Politirets Dom 
af 9de Juli 1853 var TUtalte frifunden for Fisca- 
lens TUtale i denne Sag, hvorhos Actionens Om- 
kostninger vare paalagte det Offentlige. 

Høiesteretsdommen som nu er falden lyder: 

»Tiltalte bør for Generalfiscalens Tiltale i denne 
Sag fri at være, dog saaledes at han udreder alle 
af Actionen flydende Omkostninger, og deriblandt 
i Salarium til Generalfiscalen for begge Retter 
100 Rbd.« 

Saaledes endte denne mærkelige Sag, der gjorde 
saa megen Opsigt og Alarm. Høiesteret var alt- 
saa strengere end Criminalretten. Tiden vil først 
oplyse om det, som mange troede, var foran- 
lediget efter allerhøieste Ønske. 

Den 14de Januar. Kongen havde i disse Dage 
til Taffels Tscherning og Liebenberg. Wegener skal 
ogsaa have været indbudt samme Dag — det var 
den Dag Dommen faldt i hans Sag — , men han 
bad sig xmdskyldt. 

E. BodenhoS : Kongesorger. 6 



66 

Det har vakt Opsigt og Omtale, at Kongen ved 
nævnte Taffel drak først med Tscherning, dernæst 
med Liebenberg og saa med Berling; men ikke med 
andre. Nogle mente, at Liebenberg havde været 
tilsagt til Taflet, fordi han var Wegeners Defensor; 
men disse glemme, at han ogsaa er Grevindens 
Sagfører og Pengecommissarius. 

Idag gjorde samtUge Prindser den befalede Vi- 
sit hos Grevinden. De kom hver for sig. Arve- 
prindsen aabnede Toget og Landgreven sluttede 
det. Første fandt, at Grevinden ikke var godt 
klædt. Med Prinds Frederik af Hessen havde hmi 
miderholdt sig længe og gratuleret ham til hans 
Formæling, samt sagt ham mange smukke Ting 
over hans Gemalindes Elskværdighed. 

Den 26de Januar var Dinér hos Levetzow for 
aUe herværende Prindser, indenlandske Ministre 
og andre store Mænd. Jeg undskyldte mig, da 
jeg endnu er uvel. 

Arveprindsen besøgte mig Dagen efter og for- 
talte mig, at samthge Ministre vare enige om og 
havde forlangt, at Hs. Maj. Kongen skulde af- 
skedige Wegener; i modsat Fald maatte Mini- 
strene forlange deres Dimission. Tillisch havde 
været paa Frederiksborg i den Anledning, og 
skulde Kongen være meget opbragt over Ministre- 
nes Fordring, og nu vidste man ikke hvad Udfald 
Sagen vilde faa. 

Den 28de Januar. Rygtet lader Grev W. Moltke 
igjen overtage Conseilspræsidentposten og Tillisch 
Udenrigsministeriet, da Bluhme vil gaa af. Han 
har ogsaa en svær Stilling; thi han maa være 
Mellemmand mellem Ministrene og Kongen. Han 
skal ogsaa have — i disses Navn — beklaget sig 
til Kongen over, at Hs. Majestæt forleden havde 
haft Tscherning og Liebenberg til Taffels, hvorover 
Kongen (med Rette) er bleven meget opbragt. 



67 

Paa Prindsessens Spørgsmaal til Arveprindsen 
om: »naar Ministeriet gaar, gaar Du da med?« 
svarede Høistsamme: »Ja nu maa man først se, 
hvordan det bliver. Maaske er det ret godt, at 
Ministrene gaa af, Kongen faar da friere Hænder 
og kan mulig forandie Grundloven og det hele.« 
Jeg tror her at spore Dankwarts Mening? 

Den 29de Januar gjorde jeg først mine Nytaars- 
visitter, som Sygdom havde hindret mig i at gjøre 
tidligere. Jeg var hos Prindserne, Commandant 
og Krigsminister og blev overalt modtagen. Krigs- 
ministeren førte mig ind i sit (et koldt) Værelse 
og spurgte om Nyt — om Grevinden, om Arve- 
prindsen o. s. V., beklagede Landet, hvis vi fik 
Krig, var ikke meget deltagende overfor Kam- 
merherre Sehested, hvis Stilling for Tiden bestaar 
i at være en fra Hoffet forviist Adjutant hos Hs. 
Maj. Kongen. 

Dagen efter var jeg til Audients hos Hs. Maje- 
stæt, der modtog mig naadig, talte om sine mange 
Forretninger og hvorledes han havde talt længe, 
først med Arveprindsen i over 1*4 Time og 
saa med Grev C. Moltke til Ki. 2, før begyndte 
Audientseme ikke. Jeg var den første der kom 
ind, dernæst kom Pastor Milnster, der havde 
Faderens, Biskoppens Død at melde; han var død 
samme Morgen. 

Fra Kongen begav jeg mig, efter hans Opfor- 
dring, til Grevinden, hvor jeg strax blev meldt 
og modtagen. Hun trak øieblikkelig en Stol frem 
til mig og converserede mest om Hs. Majestæts 
Befindende, Slottets bekvemme Beliggenhed for 
at komme hurtig til Promenaderne — Volden, 
samt det behagelige ved i slet Veir at have Bue- 
gangene. Hun yttrede, at Kongens nye Værelser, 
de, hvor tidligere det oldnordiske Musæum huse- 
des, vare muntrere end de gamle og havde Sol, 

5« 



88 

og at der var anbragt to nye Snegletrapper, der 
førte fra hendes Værelser til Kongens. Efter en 
10 å 15 Minutters Samtale reiste hun sig og jeg 
anbefalede mig. 

Da jeg senere spiste ved Arveprindsens Taffel 
sagde jeg til Høistsamme: »Deres Kgl. Høihed har 
idag talt længe med Hs. Majestæt. »Nei! slet ikke, 
det var Ham, der talede til mig, Han talede hele 
Tiden, var vred paa Ministrene, vilde ikke give 
efter angaaende Wegener og forsikkrede, at han 
aldrig havde sagt (hvad der blev fortalt), at det 
var en Demonstration imod Ministrene, at han 
havde indbudt Liebenberg og drukket hans Skaal. 
Vilde Ministrene gaa af, saa værs'god.« Prindsen 
føiede til, »men saa gaar Kongen ogsaa af! thi 
Han kan intet nyt Ministerium faa.« Sehested 
havde fortalt, at Fensmark havde været hos ham 
og forsikret, at inden 2 Maaneder var Arve- 
prindsen Konge — ??? 

Den 31te Januar vare alle Ministrene enkeltviis 
til Referat hos Hs. Maj. Kongen fra om Morgenen 
til Kl. 6 Eftmd. Hver Minister skal for sig have 
yttret sig beklagende over, at Hs. Majestæt havde 
haft Liebenberg og Tscherning til Taffel. Hertil 
har Kongen svaret, at Liebenberg besørgede flere 
Omsætninger og Handler for Ham, saaledes ogsaa 
i Sverrig, og at Tscherning var Hans Ven. 

Om Wegeners Afsked have Ministrene ogsaa 
yttret dem og forlangt samme; men det blev nok 
denne Dag allerede bestemt, at det skulde be- 
vende sig med en Irettesættelse til Wegener. 

Den 2den Februar var Masquerade i Casino. 
Jeg bad mig fritaget for at følge Prindsen, der 
saa medtog sin Cabinetssecretair Clementsen samt 
V. d. Maase og Alexander Sehested. Da Arveprind- 
sen til Clementsen sagde om at følge med, til- 
føiede Høistsamme: »at sige, hvis jeg ikke forinden 
bliver Konge, for saa kommer jeg der ikke.« 



69 

Clementsen var alarmeret over denne Yttring; jeg 
bad ham være rolig og ikke tage til Hatten endnu, 

Masqueraden fandt Sted og Kong Frederik den 
7de besøgte den, ledsaget af Berregaard og Biilow, 
besøgte ogsaa Arveprindsens Værelse og drak 
Champagne der. Da den medbragte alt var druk- 
ket lod Clementsen hente 2 Flasker fra Restaura- 
tionen. Clementsen havde spadseret med Kongen 
i 14 Time. Hs. Majestæt kaldte sig Dalberg og 
Berregaard kaldte sig Sørensen. Kongen blev til 
Kl. 2, Arveprindsen til 4 og havde moret sig 
brillant. Kongen talte med Alexander Sehested og 
bad ham hilse Broderen — ja skal endog have 
drukket dennes Skaal og den afdøde Frøken Lili 
Sehesteds (Søsteren, som døde af Cholera i 53). 

Prindsespen var meget tilfreds over at Kongen 
havde været saa venlig imod Prindsen og været 
saa længe paa Prindsens Værelse. Ved det daglige 
Taffel den 4de udtalte hun sig endnu derom med: 
»man maa tilstaa, taknemlig er Kongen for en- 
hver Venlighed, der vises ham.« 

Den 2den Februar gjorde jeg Visit hos Lager - 
heim og Stemberg. Begge Gesandterne yttrede sig 
om den Wegnerske Sag og glædede sig over at 
den var bilagt, saa at Ministeriet ikke aftraadte, 
hvad man havde frygtet. (Det vil sige, hvad man 
havde truet med, men som jeg for mit Vedkom- 
mende ikke havde fæstet Lid til, men kun anseet 
for Knips i Lommen). 

Sternberg mente iøvrigt, at det var nødvendigt 
at afskedige Wegener, da hans Optræden imod 
Krigsministeren maatte antages var med Kongens 
Villie — og saadant var imod de alt afsluttede 
Traktater — , derfor var hans Fjærnelse nødvendig. 
Mod England yttrede Sternberg sig meget skarp. 

Irettesættelsen til Wegener i allerhøieste Rescript 
lyder som følger: 



70 

»Frederik den 7de, af Guds Naade Konge til Dan- 
mark o. 8. V. Vor synderlige Gunst! 

Efterat den mod vor Geheimearchivarius og 
Historiograph Conferentsraad Wegener anlagte 
Generalfiscal-Sag ved Høiesteretsdom af 10de 
Januar sidstleden var bleven tilendebragt, have 
vi taget under Overveielse om der ikke, efter den 
Maade hvorpaa han sine Embedfsorhold uagtet, 
var traadt frem for at hindre en for vort Mo- 
narchies Velfærd høist vigtig Foranstaltning, 
maatte være Anledning for Os til at benytte den 
Os efter Danmarks Grundlov, Artikel 22, tilkom- 
mende Berettigelse til at entledige ham fra de 
ham betroede Embeder. 

Vi have imidlertid efter Omstændighederne be- 
stemt Os til ikke at gjøre Brug af denne Ret, 
men allernaadigst beholde ham i vor Tjeneste, 
dog at vor Minister for Kirke- og Undervisnings- 
væsenet har at tilkjendegive ham Vort allerhøieste 
Mishag med ovenmeldte Fremgangsmaade, samt 
alvorligen advare ham om ikke i Fremtiden at 
tilsidesætte de Hensyn, han er Os og Vor Regje- 
ring skyldig. 

løvrigt ville Vi, at dette Vort allerhøieste Re- 
script offentliggjøres i Departementstidenden. 

Dermed skeer vor Villie. Befalende Dig Gud! 

Givet paa Vort Slot Christiansborg 
den 3die Februar 1854. 

Under Vor Kongehge Haand og Segl 

Frederik R. 
(L. S.) 

Ørsted. 
Til 
Vor Minister for Kirke- 
og Undervisningsvæsenet. 



71 

Ovenstaaende Rescript fremkaldte Angreb i 
Blade og slet Stemning i Rigsdagen, 

Den 3die Februar besøgte jeg for første Gang 
min Datter med Familie i Øverrød, hvor de nu 
altsaa have taget fast Bolig paa mit Landsted, 
og hvor jeg fandt alt meget nydeligt og hyggeligt 
arrangeret. 

Generalad j utant Irminger af Marinen meldte i 
Dag Broderens Død. Kammerherre, Oberst Irmin- 
ger var bukket under for sine Lidelser den 30te 
Januar i Sindssygeanstalten Sachsenthal ved 
Schwerin. 

Han var en sjælden brav og hæderlig Mand, 
en dygtig Militair, der med Liv og Sjæl havde 
helliget sig sit Vaaben, Infanteriet. Dette skyl- 
der ham meget. Begivenhederne i 1848 vare ham 
for stærke. Indre Kampe og Kamp imod Brødre 
og Venner ødelagde hans Helbred. Han holdt ud 
indtil Freden. Krigens Virksomhed gav ham saa- 
dan Kraft; men da Roligheden indtraadte og 
Spændingen slappedes, bukkede han under. I No- 
vember 1851 bragtes han til Sachsenthal, og kom 
ikke mere tilbage derfra. Han efterlader sig en 
høist agtværdig Enke med 5 uforsørgede Børn*). 
Digteren H. V. Kaalund har i Avisen indrykket 
et smukt Mindedigt om den Afdøde: 

Hvi skulde Døden Dig i Slaget fly, 
For grumt at ende saa Din Hædersbane! 
Hvi faldt Du ei som Helten Olaf Ry', 
Da Du i Slagstorm førte frem Din Fane! 

Din Kraft blev brudt og Sjælens Lys blev slukt, 
Din stolte Aand, som drømte om at svinge 
Til Ærens Tinde sig i Ørneflugt, 
Til Jorden sank nu med en knækket Vinge. 



^) Et af disse var den af General Holbøl i »En Brigade- 
adjutant fra 1864« saa smukt skildrede tapre Løjtnant Ir- 
minger, der ofrede Danmark sit Liv paa Dybbøl Banke 
den 18de April. U. A. 



72 

Og Qernt fra Mindet om Din Hædersglands 
Steg Du i Graven — af Dig selv en Skygge; 
Til Tornekrone blev Din Laurbærkrands, 
Og Dødens stille Søvn Din sidste Lykke. 

Det blev Din Skjæbne — arme Martyr Du! 
Med Taushed nu Din Troskab man belønner, 
Men længe Danmark mindes skal endnu, 
At Du var en af hendes bedste Sønner. 

Den 12te Februar. Dagbladet skriver, at Mini- 
steriet har aftvunget Kongen hans Underskrift 
paa Rescriptet og derved begaaet en lav og ned- 
værdigende Handling, der alene kan være frem- 
kaldt ved den smaaligste Hævntørst og ved Øn- 
sket om at ydmyge Hs. Maj. Kongen, da Con- 
ferentsraad Wegener ved hiint allerhøieste Rescript 
straffes, fordi Hs. Maj. Kongen ved sit private 
Taffel har drukket et Glas med hiins Defensor 
for Høiesteret! 

»Fædrelandet« har blandt andet udtalt, at Mi- 
nisteriet, eUer det overvægtige Parti i samme, ar- 
beider kun paa at faa Kongen til at abdicere. 

Imod begge Blade er der for disse Yttringer 
bleven anlagt Sag. 

I Berlingske var en Annonce fra Wegener, hvori 
han frabad sig et projecteret Optog af Studenter 
m. fl., for at give ham et offentHg Bevis paa 
deres Deltagelse. Wegener slutter med at sige: 
»Den Sag, hvorom alt dreier sig, er forlængst 

afgjort, for den er intet mere at vinde 

Har jeg feilet, bør jeg lide der- 
for. Havde jeg ikke feilet, saa vilde dog Lidelsen 
(selv) for denne Sag være mig saa kjær, at jeg 
ikke for nogen Pris kunde ønske den formildet, 
lettet eller afvendt.« 

Grev Criminil yttrede idag ved et Besøg i vort 
Hjem, hvor meget man maatte beundre Kongens 
Udholdenhed i Statsraadet. Hs. Majestæt blev 



73 

ikke nogensinde træt, men gav den nøieste Agt 
paa alt og fulgte med største Interesse Forhand- 
lingerne. Det samme har engang Justitsministe- 
ren sagt mig. Som Kronprinds kunde Han der- 
imod ikke holde ud at være 1 Time i Statsraadet. 

En meget paalidelig Mand, hvis Ord staar til 
Troende, som kom fra Audients hos Hs. Maj. 
Kongen, fortalte mig, at Allerhøistsamme havde 
yttret sig angaaende Wegener uforbeholdent om, 
at det gjorde Ham meget ondt, at Han havde 
været nødsaget til at give W. en Irettesættelse, 
ja at Han endog i den Anledning havde skrevet 
Wegener et Par franske Strofer, dem jeg ikke nu 
nøie erindrer, men som omtrent løde saaledes: 
»quand on ne peut pas ecrire ce qu'on vent, il 
faut ecrire ce qu'on peut«. At Manden, til hvem 
dette blev sagt, muligen først har yttret noget 
om Wegener og derved givet Kongen Anledning 
til saaledes at udtale sig, antager jeg for rimeligt, 
uden dog med Bestemthed at kunne sige det. 
Han er Rigsdagsmand og er meget imod, at der 
nu er anlagt Action imod Bladene for deres Om- 
tale af den Wegner ske Sag. 

De augustenborgske unge Prindser, som af 
Christian den 8de i 1846 bleve udnævnte til 
Oberstlieutenanter og som i Malmø toge sig saa 
keitede i deres Uniformer, at de jævnlig truede 
med at falde over deres egne Sabler, ere nu blevne 
ansatte som Lieutenanter i den preussiske Armee. 

Dagbladet for den Ilte udtrykker sin store 
Forbauselse over, at Krigsministeren har givet 
Ordre tU at desarmere Kronborg Fæstning og 
bringe Kanonerne til Nyborg og Fredericia. »Vi 
ere aldeles ude af Stand til at forstaa Hensigten 
med denne Forholdsregel,« tilføier Bladet, »saa vi 
maa vente nogen Tid for at lade Forbauselsen 
sætte sig, inden vi nærmere omtaler den. Fore- 



74 

løbig seer det ud, som om Krigsministeren vil 
kaste alle Vaaben bort, for derefter ligesom den 
tappre Chavarot i »Hjertet og Pengene« at kunne 
tibaabe Rusland eller England: »»Hvilken Lavhed 
at insultere en Mand, der har erklæret, at han 
ikke vil slaas««.« 

Vittigheden klinger ikke Ude; men rigtigt er 
det dog alligevel at fratage Kronborg det Skyts, 
som ved fjendtlig Occupation af denne — saa- 
kaldte — Fæstning, kunde blive brugt mod Kjø- 
benhavn, som Svenskerne gjorde i 1658. Kronborg 
er jo ingen Fæstning efter Nutidens Fordring, 
men ikkun et Kystbatteri til Forsvar af Helsingørs 
Havn. 

Den liUe Baron Dirckinck-Holmfeld har indgivet 
et Forslag til Grundlovens Ophævelse, nemlig: at 
Kongen skulde lade hele Nationen sammenkalde 
og sige dem: »Jeg har besvoret Grundloven i den 
Tanke at begrunde Folkets Lykke; men jeg seer, 
at det ikke er lykkedes. Ville I løse mig fra mit 
Ord, eller viUe I, at jeg skal abdicere?« 

Ministeriet forkaster dette Project, der jo heller 
ikke kunde føre til andet sandsynUgt Resultat end 
den Udtalelse af Nationen: »Vi ville beholde Kong 
Frederik — og Grundloven med.« 

Den 17de Marts bleve de i begge Thing fore- 
slaaede og med stor Majoritet vedtagne MistiUids- 
Adresser til Ministeriet overleverede Hs. Maj. 
Kongen paa Frederiksborg Slot af Formændene 
Bruhn og Rotwitt i Ørsteds Nærværelse. Tillisch 
var ogsaa hos Kongen og havde blandt andet 
det Hverv at skulle influere paa Kongen, saa at 
Formændene ikke bleve indbudte til Taffel. 
Dette gjorde nu Hs. Majestæt alligevel og skal 
derved have forringet Betydningen af Sit officielle 
Svar til dem: »at Hans Majestæt, idet Han holdt 
sig til Kundgj øreisen af 28de Januar, vilde tage 



75 

under nøieste Overveielse, hvad der under nær- 
værende Omstændigheder maatte være Landet 
tjenligt, og derefter afgive sin Beslutning.« 

Ved Bordet skal Kongen nemlig have yttret, 
at Han g jerne afskedigede Sit hele Ministerium, 
men Krigsministeren kunde han for Øieblikket, 
hvor en Krig muligen forestod, ikke undvære; 
derimod skulde Ørsted og Sponneck blive afske- 
digede. 

Til et af de mange Beviser paa Arveprindsens 
Oprigtighed og Godmodighed maa jeg anføre en 
lille Scene fra idag. Baronesse Pechlin var til Visit 
og der blev talt om at vorde Konge. Prindsen 
sagde hertil: »Skulde jeg blive det, saa ønskede jeg, 
naar alt var blevet ordnet, igjen at aflevere Kro- 
nen til Frederik den 7de\ men det tør jeg ikke for 
hende« — tiKøiede han idet han klappede Prind- 
sessen paa Skulderen — »hun vil altfor g jerne 
være Dronning. Og vi passe jo dog ikke, hverken 
til Konge eller Dronning, vi ere altfor smaa.« 

Kammerherre G. Sehested har endehg faaet Af- 
sked den 14de' ds. med 1280 Rigsdaler i Pension 
og med Bibeholdelse af banche-en-cour, i alt over 
2000 aarlig. 

Oberst Fensmark af Artilleriet fik samme Dag 
Afsked med 1800 Rbd. i Pension. Obersten, en 
høit agtet, duelig, hædret Mand, der for Svagelig- 
hed afskediges efter mere end 50 Aars Tjeneste, 
erholder mindre i Pension end en ung Officeer, 
der afskediges for Opposition mod sin Konge. 
Desværre er det sidste nu Løsenet for dem som 
ville frem. Istedetfor Sehested blev nu Thorisen 
ansat som Ad j utant hos Kongen. 

Den 19de Marts var uventet Statsraad paa 
Frederiksborg. Først samme Dags Morgen fik 
Prindsen Underretning derom. Ki. 1 skulde Mi- 
nistrene møde; men da de kom var Kongen endnu 



76 

ikke opstaaet, da Allerhøistsamme havde Smerter 
i Maven. Statsraadet begyndte derfor først Kl. 4 
og varede til 7. Derefter havde Kongen Bluhme 
hos sig til Kl. 8. Før gik man ikke til Taffels. 
Hver Minister var før Statsraadets Begyndelse 
inde hos Hs. Majestæt, der erklærede det for 
urigtigt, hvad Formændene havde fortalt, om 
delvise Entledigelser. Altsaa Ministeriet forblev 
og forblev uforandret. 

Grevinden kom med tU Taflet, hvad Omgivel- 
serne ikke havde troet. Hun var meget stille; 
men man seer dog nu, hvor lidet hun formaar, 
eller kan sætte igjennem, naar det g j ælder vig- 
tigere Sager; thi Sehesteds Afskedigelse kan jo 
mere henregnes til Husets private Affairer. Hun 
»haabede at Arveprindsen,« som førte hende til 
Taflet, »ikke troede alt det slette der blev fortalt 
om hende.« 

Den 23de Marts var atter Statsraad paa Frede- 
riksborg, hvor det gik meget støiende og efter 
Arveprindsens Sigende meget uhyggeligt til. 

Der fremlagdes et Svar fra Ministrene paa Rigs- 
dagens MistUUds-Adresse. Kongen vægrede sig 
længe for at underskrive dette Svar, sigende, at 
han derved vUde tabe sin Popularitet. Efter en 
lang Tale af Bluhme lod Hs. Majestæt sig dog 
bevæge dertil. Nu opstod en Debat imellem ICrigs- 
ministeren og de andre Ministre, især Bluhme; 
idet første forlangte, at man skulde foretage Ar- 
beider til Kjøbenhavns Befæstigelse, der var nød- 
vendige og hvortil desuden ØiebUkket syntes gun- 
stigt. Efter flere Modsigelser endte Krigsministeren 
med at sige: at han jo overalt manglede Tillid, 
saavel hos Rigsdagen som hos de øvrige Ministre 
og hos Hs. Majestæt Kongen, derfor var det jo 
bedst han traadte fra, og derfor bad han nu Hs. 
Majestæt om sin Afsked. 



77 

Nu kom atter stor Uro i Leiren! Kongen for- 
sikrede ham om sin Tillid, Ministrene forsikrede, 
at han ikke maatte forstaa deres Indvendinger 
saaledes o. s. v. Men af denne Strid eller Disput 
benyttede Kongen sig tU at tilbagekalde sin Un- 
derskrift paa det omhandlede Svar til Rigsdagen, 
idet Allerhøistsamme yttrede: »Hvad der staar 
deri om Enighed mellem Ministrene er Løgn, jeg 
kan derfor ikke underskrive.« 

Al Tale, alle Modforestillinger hjalp ikke. Stats- 
raadet hævedes, man gik til Taffels og Ministrene 
stak Hovederne sammen. Efter Taflet blev saa 
Tillisch sendt til Kongen, for at formaa ham til 
noget endeligt. 

Arveprindsen tog hjem til Kjøbenhavn og blev 
i Morgenstunden ved et Brev fra Tillisch under- 
rettet om, at »Rigsdagen slet ikke fik nogetsom- 
helst videre Svar paa Adressen.« 

Den 24de Marts hævedes Rigsdagen ved Hs. 
Majestæts Befaling, forelæst af Ørsted. 

Under 7de April tog Krigsministeren, General 
Hansen, tU Frederiksborg, for af Hs. Maj. Kongen 
at forlange den fungerende Generalauditeur Hall 
samt Oberstlieutenant Andræ afskedigede. Da 
Kongen ikke vilde dette, forlangte Ministeren sin 
Afsked, efter en Ordvexling, hvori han blandt 
andet sagde, at Hs. Majestæt hørte andre Raad- 
givere end sine Ministre. 

Til Ministerens Forlangende om Afsked svarede 
Kongen: »den har De, jeg kan nok faa en Mini- 
ster igjen,« bukkede saa og forlod General Hansen. 
Ministeren begav sig strax tilbage til Kjøbenhavn 
og underrettede sin Ven Grev C. Moltke om det 
passerede. Greven sendte som Følge heraf strax 
samme Nat pr. Estafet sin Afskedsansøgning til 
Kongen. (Kongen fortæller, at han blev vækket 
om Natten for denne Estafets Skyld). 



78 

Næste Dag, den 8de, indgave Ørsted, Sponneck, 
Criminil og Bille deres Afskedsbegjæringer. Scheel 
var syg og Bluhme hos Kongen. 

General Schøller kom om Morgenen til General 
Baggesen og anmodede ham fra Kongen om at 
overtage Krigsministeriet provisorisk, hvilket Bag- 
gesen var vUlig til. Han meldte sig i den Anled- 
ning hos Arveprindsen og yttrede, at General 
Hansen ogsaa delte dette Ønske. Dog maa sidste 
have betænkt sig, thi han mente nu, at en mundt- 
lig Afskedigelse ikke var tilstrækkelig og vilde 
derfor ikke aflevere noget tU Baggesen. Dagen 
efter kom Afskeden skriftlig fra Kongen, men 
nu mente Minister Hansen, at den manglede Para- 
fering af en Minister og vilde derfor endnu ikke 
respectere den. 

Samme Dag kom Bluhme først tilbage til Byen, 
og begav sig til Ørsted for med ham at aftale et 
Statsraad. Først her erfarede han, at de anførte 
Ministre havde indsendt Afskedsbegjæring. Bluhme 
blev meget fornærmet over at man havde handlet 
saaledes, uden at underrette ham derom, og yttrede 
sig meget alvorligt imod Ørsted, som blev helt 
forknyt herover. 

Det var jo idag Prinds Christians Fødselsdag 
(den 8de April) og Aftenen feiredes hos Land- 
greven, hvor de fleste Ministre vare. De havde 
forud været hos Arveprindsen for at melde ham, 
hvad de havde foretaget sig. Det hed sig, at 
Berling skulde hverve et nyt Ministerium? Lige- 
ledes fortaltes, at Tillisch ogsaa først vilde bede 
om Afsked; men at han og Levetzow havde ladet 
sig overtale tU at blive. 

Den 10de April var endnu intet afgjort. Krigs- 
ministeren, General Hansen, havde endnu ikke re- 
specteret Kongens Afsked eller Ordre. Portefeuil- 



79 

lerne maa besidde stor magnetisk Kraft og maa 
hænge meget fast ved Fingrene. 

Jeg spurgte Marineminister Bille om, hvorfor 
alle Ministrene nu toge Afsked, da Kongen jo 
dog kun havde modsagt Hansen; thi de andre 
Ministre delte jo ikke Hansens Princip om at 
afskedige Embedsmænd, som stemte dem imod. 
Han {Bille) i det mindste ikke; thi han havde jo 
netop ladet en saadan {Tuxen) avancere? 

Til det første svarede Bille, at man nu maatte 
give Kongen frie Hænder, og til det andet, at 
han uden Tuxen ikke vilde kunne have sat det 
igjennem ved Rigsdagen, som han nu havde faaet 
sat igjennem. Han antog, at Tuxen havde stemt 
imod det hele Ministeriums Anskuelser, men ikke 
imod ham i Egenskab af Marineminister. 

Først den 10de April kom Bluhme til Arve- 
prindsen og beklagede sig atter over Ministrenes 
Forhold til og imod ham. Han yttrede, at det 
var umuligt at General Hansen kunde forblive 
som Minister og at det var Uret, at han ei vilde 
respectere Kongens skriftlige Afsked. Kongen 
havde Ret til at afskedige sine Ministre, derved 
behøvedes ikke nogens Parafering. Bluhme med- 
delte tillige, at han næste Dag tog til Frederiks- 
borg, hvor han da ogsaa vilde forlange sin Afsked, 
hvilket Scheel ogsaa vilde gjøre. 

Af andre Yttringer han udelod sig med, lod 
det sig dog formode, at han troede paa en Mulig- 
hed af at holde nogle af Ministrene, med Und- 
tagelse af Hansen — en Umuhghed — , samt Ør- 
sted, C. Moltke og Criminil. For øvrigt frygtede 
han en svær Kamp at bestaa med Hs. Maj. 
Kongen, men var belavet derpaa og havde lagt 
sin Plan, som han ikke meddelte til nogen. 

Da Arveprindsen spurgte ham, om han ikke 
vilde raade til at f jærne Grevinden, udtalte Bluhme 



80 

sig imod et saadant Forslag som en Umulighed 
og aldrig at tænke paa. 

Prinds Bentheim spiste idag hos Arveprindsens 
og der taltes naturligviis mest om Ministercrisen. 
Kammerherre Berling havde været kaldt tU Prind- 
sessen, men havde intet yttret. 

Arveprindsen var temmehg pirrelig, og paa en 
Yttring af Prinds Bentheim: »saa bliver De Konge,« 
svarede han: »Saa pak Deres Sager ind, gode 
Bentheim; bliver jeg Konge, forviser jeg strax 
Dem og alle andre Tydskere, for at vinde Folke- 
gunst. Pak kun Deres Sager sammen og gaa om- 
bord paa Dan^pskibet.« — »Ja, men de tydsksin- 
dede — ah! — de sadler strax om, ikke sandt?« 
svarede Prinds Bentheim, og vendende sig imod 
Fru Rømeling: »De er saa ikke mere tydsksindetl« 

Den Ilte April. Bluhme indgav idag sin Aiskeds- 
begjæring tilligemed den endnu syge Justitsmini- 
ster Scheels. Kongen modtog dem selv af Bluhmes 
Haand, sigende: »Nu lægger jeg dem hen til deres 
Brødre,« og lagde dem paa sit Bord ved de andre 
Afskedsansøgninger. Bluhme retournerede først 
Kl. 12 Nat; men syg. 

Den 13de April, Skjærtorsdag, blev Carl Moltke 
kaldt til Kongen for at danne et nyt Ministerium; 
men han var ikke at formaa at vedblive som 
Minister, uden at General Hansen ogsaa blev. Paa 
sidstnævnte var Kongen saa forbittret — og med 
Rette — at han endog Dagen før yttrede til 
Prinds Christian, der var hos Ham for at takke 
for Bernstorff Slot, som det var blevet Prindsen 
tilladt at benytte til Sommerbolig: »Jeg burde 
sende Hansen til Christiansø, men dertU er jeg 
for naadig en Konge.« 

Dog Moltke forstod at vende Kongens Sind mil- 
dere. Han forklarede, at der ikke kunde være 
noget fornærmeligt i Hansens Ord om, at Kongen 



81 

lyttede til andres Raad end sine Ministres, eller 
den Udtydning Kongen gav disse Ord, at Grev- 
inden havde Indflydelse. Thi det var jo natur- 
ligt, at Konen maatte influere paa Manden. Des- 
uden medbragte Moltke nok et Brev fra General 
Hansen til Kongen, hvori hiin paa en Maade bad 
om Forladelse. Hansen vilde jo altfor nødig af 
med Portefeuillen, hvilket hans hele Forhold i 
denne Sag noksom har viist. 

Resultatet af Moltkes Foretræde for Kongen 
blev, at Kongen befalede det Geheime-Statsraad 
samlet den 15de April paa Frederiksborg. 

Den 15de April. Jeg fulgte med Arveprindsen 
paa denne mærkelige Dag. Alle Ministrene ind- 
fandt dem, inclusive den afskedigede Krigs- 
minister. Kl. 12 var Mødet bestemt. Ørsted kom 
først ind til Kongen og forblev næsten 2 Timer 
dér. Da han kom ud sagde han til Tillisch: »Endnu 
har Kongen ikke givet efter med Hensyn til 
Martensen som Biskop, og bliver han det ikke, saa 
gaar jeg af.« Altsaa en ny Grise førend den ældre 
er endt. 

Nu kom Moltke ind og var vel 1 Time hos 
Kongen, derefter Hannen; men med ham varede 
det kun et Par Minutter. 

Statsraadet sattes Kl. 3. Krigsministerens For- 
dring om Halls og Andræs Afsked bevilligedes. 
Nu kom Ørsteds Fordring om Martensens Udnæv- 
nelse til Sjællands Bisp. Herpaa vilde Kongen 
ikke gaa ind, uden dog at nævne nogen anden 
dertil; men Ørsted var paastaaende, og det endte 
med at Kongen gav efter. Men Kongen var meget 
bevæget — græd — slog sig for Panden — stod 
op og forlod Statsraadet, og sendte noget efter 
en Seddel til Bluhme. Denne indeholdt, at Han — 
Kongen — vilde abdicere, ja, Han havde nok 
gjort Udkast til en Proclamation til Folket. 

K. Bodenbofl : Kongesorger. 6 



82 

Bluhme viste Arveprindsen og endel af Mini- 
strene Seddelen. Kongen kom saa ind igjen og 
sagde blot til Ministrene: »Vi sees om en halv 
Time, Klokken var da 7. Kl. 7^4 samledes alle 
for at gaa til Taffel. Først Kl. 7% kom Kongen 
ind, sigende: »Min Kone er syg og beklager at hun 
ikke kan spise med os.« 

Man gik nu tUbords. Stemningen var meget 
uhyggelig. Kongen sagde blandt andet: »Næste 
Statsraad holder jeg ikke.« Kongen begyndte, 
efter at have spist et Par Retter, at drikke Ale 
og dermed tillige at tractere de fleste af Mi- 
nistrene, især Moltke, som endog efter Isen maatte 
drikke et stort Glas ud; ja, ogsaa Krigsministeren 
fik et Glas. Kongen blev efterhaanden derved 
mere oprømt, men sagde dog, da En, jeg tror 
Berling eller Levetzaw, erindrede ham om at det 
var Tillischs Geburtsdag: »Undskyld mig, min 
gode Tillisch, at jeg havde glemt det; men al den 
Sorg og Ærgrelse jeg har haft i disse Dage har 
ladet mig glemme saa meget. — Din Skaal! — 
Undskyld jeg drikker den i 01; men det er ikke 
vort Gravøl.« 

Sluttehg yttrede Hs. Majestæt, hvad der stod 
i Modstrid med Hans Bemærkning ved Taflets 
Begyndelse: »Jeg haaber vi sees til Statsraad en 
Dag i næste Uge.« 

Berling kom sUdigere tUbords end vi andre. En 
Lakai vilde tage den tomme Stol bort, men Kon- 
gen sagde: »Nei! Lad den staa, den er for Kam- 
merherre Berling, han har noget at bestille for 
mig, hvorfor han endnu ikke kan komme.« 

Efter Bordet talede Kongen % Time med 
Bluhme i en Vinduesfordybning. Bluhme var syg, 
havde ligget af Podagra de to foregaaende Dage, 
og Kongen var meget echeaufferet og ophidset 
efter den meget Ale. 



83 

Da vi kjørte hjem yttrede Arveprindsen, at 
han fandt Ministrene ikke behandlede Kongen 
godt, og at de vare altfor stivsindede og paa- 
staaende imod Ham. »Krigsministeren burde i det 
mindste være gaaet af,« var og blev Prindsens 
Udtalelse — vistnok en meget rigtig Udtalelse. 
Ministrene have i det hele jo nu viist, at de kun 
tænke paa dem selv og handle for dem selv, 
rigtignok under Paaskud af Landets Bedste; men 
den Kongelige Myndighed og Værdighed søge de 
jo rent at tiUntetgjøre. At Kongen skal abdicere, 
ville de ikke; thi de føle godt at Hans Eftermand, 
om end føielig, dog ikke vil lade sig saaledes be- 
handle, som de nu optræde overfor Frederik den 
7de. Arveprindsen fortalte ogsaa, at Monrad og 
flere vilde faa deres Afsked. 

Først Kl. 134 Nat kom vi hjem til Staden. 
Prindsessen, som ventede paa os, var ikke tilfreds 
med det Udfald Sagen havde faaet. Hun havde i 
Tankerne næsten seet Prindsen vende hjem som 
Konge. 

Det kunde idag virkelig nær være blevet Til- 
fældet. Liebe, som var min ene Bordnabo (General 
Schøller var den anden), hentydede dertil ved at 
sige til mig: »Naar De nu kommer paa Schøller s 
Plads.« Jeg forsikrede ham, at jeg hverken haa- 
bede eller ønskede sligt og at Prindsen selv ei- 
heller ønskede det, men tidt og mange Gange 
havde yttret: »BH ver jeg Konge, saa er min gode 
Tid forbi.« 

Den 26de April var atter Statsraad paa Frede- 
riksborg. Biskop Monrad erholdt nu sin Afsked. 
Ved denne Leilighed skal Kongen have sagt, at 
Han haabede det vilde blive den sidste Ministrene 
fordrede afskediget; thi Han var ingen Ynder af 
at give Afsked, naar den ikke ønskedes af Paa- 
gj ældende selv. 

6* 



84 

Den 5te Juni, denne vigtige og af mange hadede 
Dag, blev feiret paa forskjellig Maade. En stor 
Fest var arrangeret paa Eremitageplainen. I Di- 
rectionen var iblandt andre Bournonville. Direc- 
tionen havde den 29de eUer 30te Mai Audients 
hos Kongen og indbød Allerhøistsamme til at 
deltage i Festen, hvilket Hs. Majestæt ikke lo- 
vede, men bad Directionen, hvis Han ikke kom, 
da at være Hans Tolk. Der overraktes Kongen 
derved en Medaille i Guld, Sølv og Bronce i An- 
ledning af Grundlovens Givelse, Medaillen er præ- 
get i Berlin og dette er gaaet saa taust af, at 
ingen vidste noget derom før nu. 

Selve Grundlovsfestlighederne ere efter alle Be- 
retninger gaaet rolige af, til Glæde for de dertil 
forsamlede. Det hjalp ikke, at mange ønskede og 
bad om Regn; vel blev det Blæst, men deraf 
lod hverken Herrer eller Damer sig forskrække. 
Rømeling fortalte, at Kongens colossale Buste i 
Gibs, der stod ved Eremitagen, var blæst om, og 
at det viste sig at Halsen var brækket da den 
blev reist; men Skaden blev strax repareret. Af 
andre har jeg ikke hørt dette fortælle. Derimod 
faldt noget af Loftet ned i Frue Kirke samme 
Dag, under Biskop Martensens Ordination. Der 
kom ingen til Skade, men Biskop Brammer maatte 
dog gjøre en Pause i sin Tale. Enkedronningen 
bivaanede denne Høitidelighed. 

I Egebæksvang var Salen til Festmaaltidet 
smykket med Kongens Buste og med Portraitter 
af Landets fortjente Mænd. »Af en Feiltagelse,« 
siger »Fædrelandet«, »befandt Grev Sponnecks Por- 
trait sig deriblandt. Da dette opdagedes, voteredes 
der om at vende det om, hvilket eenstemmig blev 
vedtaget. Det blev altsaa vendt om — noget som 
Greven er vant til.« — En uartig Drengestreg og 
refereret af en uartig Dreng. 



86 

Den 7de Juni var det sidste Statsraad paa 
Frederiksborg. Rømeling fulgte Arveprindsen. Ved 
Taflet forærede Kongen ^4 Rigsdaler = 3 Mark 
til enhver af Selskabet. Derpaa sagde Han til 
Grevinden: »Nu har jeg gjort dem alle til Tre- 
marks-Mænd.« 

Den 12te Juli gav Prindsesse Louise sin Skive 
til det Kgl. Skydeselskab. Gemalen, Prinds Chri- 
stian, præsiderede i den Anledning og gav Cham- 
pagne. Prinds Christian udbragte Skaalen for 
Fædrelandet meget smukt. Han indledede med 
at omtale høisafig Enkedronning Marie, hendes 
Principper og den Lære han af dem havde draget, 
og endte med en Skaal for »Danmark indtil Elben!« 

Den 18de Juli fulgte jeg Arveprindsen til Stats- 
raad paa Jf3gerspriis. Kongen var taget dertil den 
8de. Den 14de havde han givet en stor Folkefest, 
hvori over 4000 Mennesker deltoge. Hans Maje- 
stæt aabnede Ballet (i Haven) med Grevinden. 

Prindsen og jeg kom til Slottet Kl. 11 V2- Kon- 
gen befandt sig da ved Frokostbordet tilligemed 
de allerede ankomne Ministre. Vi deltoge natur- 
ligviis i Frokosten. Kl. 12 begyndte Statsraadet, 
i hvilket Fællesforfatningen vedtoges. Kongen 
havde gjort enkelte Indvendinger, men dog meget 
snart frafaldet disse. Kongens Suite paa Jægers- 
priis bestod ikkun af Berling, Biilow og Berregaard 
samt Capitain Møller, der fører Hs. Majestæts 
Kutter, som laa i Fjorden. 

Under Statsraadet spadserede jeg i 2^ Time 
og besaae Haven, endel af de mange Monumen- 
ter, Fasaneriet og den nærmeste Skov. I denne 
findes skjønne Ege og Bøge, sidste særdeles kraf- 
tige og rene i Barken. I Frederikssund var Marked 
denne Dag. Hs. Kgl. Høihed havde Relais i Vexø. 
Veien var god. 

Ved Middagstaf let udbragte Hs. Majestæt Grev- 



86 

indens Skaal, sigende: »Paa Herregaardene er det 
Brug at drikke Værtindens Skaal, derfor udbringer 
jeg nu min Kones Skaal.« Dernæst drak Hs. Maje- 
stæt »Velkommen« tU Gjæsterne. Kongen saae 
meget vel og munter ud. Grevinden saae derimod 
daarlig og medtagen ud — fandt jeg. 

Det næste Statsraad holdtes paa Eremitagen, 
hvor Fællesforfatningen blev underskreven. Den 
blev publiceret i Departementstidende af 29de 
Juli og vakte megen Utilfredshed, en Utilfredshed, 
som endog indvirkede paa Arveprindseparrets Sølv- 
bryllupsfest den 1ste August, idet en Haand- 
værkerforening nægtede at synge ved denne, paa 
Grund af at Arveprindsen havde underskrevet 
Fællesforfatningen . 

Den 1ste August, ELI. 7 Morgen vækkedes det 
høie Sølvbrudepar ved 1ste Infanteribrigades Mu- 
sik, der spUlede en Choral m. m. i Palaisets Gaard. 
Efter at være staaet op, begav Parret sig derned, 
ledsaget af Rømeling, og samtidig besaae de en 
smuk Vienervogn, en Gave fra Prindsessen til 
Prindsen. Kl. 9 vare alle til dette Hof hørende 
tilligemed min Kone forsamlede i Prindsens røde 
Sal, Brudeparret traadte ind, en Sang blev af- 
sunget, hvorefter Præsten Paulli holdt en Tale, 
efterfulgt af Slutningen af Sangen, og det høie 
Par gik omkring og takkede enhver. Derpaa gik 
aUe ned i Havestuen, hvor en Qvartet blev af- 
sunget i Haven, der var decoreret med Guirlander 
og Navnetræk, Kl. 1 1 begyndte den egentlige Gra- 
tulationscour. Hds. Maj. Enkedronningen kom 
først, saa hele den øvrige Kgl. Familie, alle Mi- 
nistre, Deputationer, Corps diplomatique, Magi- 
strat, Vallø og andre Honoratiores med Damer. 
Presenterne vare mangfoldige. Disse vare sendte 
Dagen før og vare opstillede i Balsalen og Blom- 
stergemakket. Alle til Palaiset henhørende havde 



87 

tilsammen foræret en smuk Vase fra Sevres (Por- 
celainsfabrikken her vilde ikke paatage sig at 
gjøre en saadan af ny Fagon). Paa den ene Side 
er malet et Prospect af Palaiset med Havestuen, 
og paa den anden Side Frederiksberg Slot. Paa 
Vasens Fod staar prentet: »Af taknemlige Under- 
givne«, der burde have staaet »fra«. Vasen er op- 
stillet i den røde Sal, over Midten af en stor, rund 
Siddeskammel. 

Couren varede til Kl. 2. Kl. 4 kjørtes til Sorgen- 
fri, hvor Festtaflet holdtes. Alle til Hoffet hørende, 
inclusive min Kone, vare indbudne. Desuden de 
indenlandske Ministre. Kongen mødte ogsaa ved 
Taflet. 

Om Formiddagen til Gratulationen mødte Kon- 
gen med fuld Galla — Løbere foran Vognen og 
Escorte af Hestgarden. Hs. Majestæt medbragte 
selv Storcommandeurkorset, som Han overrakte 
til Prindsen. Kongen var egentlig lidt herimod, 
da det efter Hans Opfatning kun skal bortgives 
efter vunden BataUle; men Han gav dog efter 
for Ørsteds Anmodning i samtlige Ministres Navn. 

Førend man paa Sorgenfri gik tilbords, traadte 
Kongen, Enkedronningen og Sølvbrudeparret ud 
paa Balkonen mod Haven, og den her talrig for- 
samlede Mængde modtog dem med Hurra! og 
Sang. 

Under Taflet, ved hvilket Hs. Majestæt ud- 
bragte Brudeparrets Skaal, udførtes en Q vartet 
af Sangere og Skuespillere fra Theatret. Text og 
Melodi vare begge overmaade smukke og talede 
ret til Hjerterne. 

Taflet var først forbi Kl. henad 8. En Time 
senere kjørtes til Bernstorff i øsende Regn. Der 
opstod derved nogen Uorden ved Passagen g j en- 
nem Parken op til Slottet. En Sang, der skulde 
have været afsungen ved Ankomsten, fandt ikke 



88 

Sted. Det talrige Selskab fyldte meget i de ikke 
store Localer, saa der var næsten Trængsel. Fyr- 
værkeriet var bleven vaadt og kunde ikke afbræn- 
des, og Lamperne i den illuminerede Have bleve 
udslukkede af Regnen. Der blev dandset lidt. 
Kongen var ogsaa her. Kl. 1 tog Sølvbrudepar- 
ret hjem. 

Den 2den August var stort Bal en galla her i 
Palaiset fra Kl. 9 til 4. Kongen besøgte det og 
blev til Souperen. Han dandsede Borddands — 
la Tempéte — med Sølvbruden og tog først hjem 
Kl. 1 til Skodsborg. Nogle frygtede Han fik en 
Gardinprædikken naar Han kom hjem. Alt gik 
som altid hos Arveprindsens udmærket muntert, 
smukt og elegant. 

Den 5te August tog Kongen ombord i »Ægir« 
for at seile til Godset Ellaholm i Bleking, nær 
Carlshamn. Hs. Majestæt ledsagedes af Tillisch, 
Berregaard, Berling og Livlæge Lund samt Capi- 
tainlieutenant Møller, og af Irminger som Flag- 
capitain. Grevinden var naturligviis med. Kongen 
reiste incognito under Navn »Greve Danner«. Kong 
Oscar lod vor Konge compUmentere ved Lands - 
høvding, Grev Skjoldebraridt, der blev sendt fra 
Stockholm. Han medbragte en meget forekommen- 
de Skrivelse fra den svenske Konge. 

Det var først Arveprindsens Hensigt at tage 
ud om Formiddagen (forinden Kongens Afreise) 
til Skodsborg, for at takke Kongen for udviist 
Naade i Anledning af Sølvbrulluppet og for at 
ønske Ham en lykkelig Reise. Prindsessen be- 
styrkede ham ogsaa i dette Forsæt; men Hs. Kgl. 
Høihed forandrede pludselig sin Idee og skrev til 
Hs. Majestæt i Stedet for at tage derud, som var 
hans PHgt og Skyldighed. Dog Kongen, der stedse 
er meget kjærlig imod sin Familie og specielt 
imod Sin Onkel Prinds Ferdinand, svarede meget 



89 

venligt paa Prindsens Brev, ja gjorde endog en 
Undskyldning for at Han ikke fik Tid at komme 
forinden Sin Afreise og bede Farvel. Dertil tak- 
kede Han for al den Venlighed, der var viist Ham 
her i Sølvbryllupsdagene. 

Den 1 7de August holdt Arveprindsen Mønstring 
over Kjøbenhavns Borgervæbning, overensstem- 
mende med et Allerhøieste Rescript af 20de Au- 
gust 1853. Livjægercorpset og Infanteribataillo- 
nerne præsenteredes hver for sig, alt gik med 
Ro og Orden. Da Hs. Kgl. Høihed takkede hver 
af Afdelingerne især, fik han efter Sædvane 3 
Gange Hurra for den commanderende General. 
Disse Hurraer ledsagedes af Hyssen fra Hr. Sø- 
rensen, der, uagtet det var Formiddag (Kl. 9 skete 
Begyndelser ) var talrig tilstede. 

Det var bekjendt at Tilskuerne vilde hysse, 
hvis der blev raabt Hurra! for Kongen (det er 
Folkegunst). Man sagde, at Rimestad og Salomon 
(Bogtrykkeren) stode i Spidsen herfor. Man skulde 
stille sig saa nær som mulig ved Borgervæbningen, 
for ogsaa at forlede den til at hysse, i alt Fald 
kunde jo Bladene fortælle, at der var almindelig 
Hyssen. Dette forhindredes dog ved, at 32 Hu- 
sarer holdt Fronten fri; men da Folket hørte 
Hurraerne, uden dog at vide for hvem, kom 
Hysningen eller rettere Hvislingen. 

Efter Bataillons-Præsentationen passerede hele 
Borgervæbningen Revumarche og derefter fore- 
toges et liUe Maneuvre, som sluttede med at for- 
mere alt til Parade i 2 Træfninger. Hs. Kgl. Høi- 
hed passerede nu Fronten i Galop, idet han atter 
takkede Borgerne. Da han kom til Artilleribatail- 
lonerne paa venstre Fløi, vilde Bataillonscomman- 
deuren dér ogsaa bringe ham et Leve og udbragte 
et saadant, der dog, formedelst at der blev slaaet 
og blæst Honneurmarche, ikke kunde høres af de 



90 

Menige, og derfor bleve Hurraerne svage, men dog 
ledsagede af Hr. Sørensens Hyssen. Ved den 1ste 
Artilleribataillon paa høire Fløi hørtes »Hurra for 
Grundloven«. Jeg ssiae selv 2 Borgere i Geledet 
raabe dette. 

Det var dog i det hele en svag og jammerlig 
Demonstration, men ikke desto mindre fortalte 
»Dagbladet«, at Krigsministeren var bleven ud- 
hysset og der var raabt levende Hurra for Grund- 
loven. Ja »Hamburger Correspondent« meldte end- 
og saadant i et Extrablad om Søndagen som Tele- 
graphdepeche fra Kjøbenhavn. Oppositionspressen 
skader sig selv mest ved sine Løgne. 

Samme Dag, den 17de, var Fest paa Skyde- 
banen, givet af Broderskabet i Anledning af Arve- 
prindseparrets Sølvbryllup. Festen blev meget 
munter. Hs. Majestæt udbragte Brudeparrets 
Skaal (Brudgommen var kun tilstede). Senere 
udbragte Kongen en Skaal for Land- og Sømagten 
og endte denne Skaal med en Tiltale til Prinds 
Christian, hvem Han fremtidig o verant vortede at 
sørge godt for begge Dele, saavelsom for Landet. 
Prindsen takkede meget smukt og kom Ugesom 
Kongen særdeles godt fra sin Tale. 

Som Bevis paa Kongens Godhed — maaske 
Svaghed — maa jeg anføre, at Hs. Majestæt drak 
et Glas med sin afskedigede Adj utant Kammer- 
herre Sehested, der dog ikke sad Ham ganske 
nær, men ved en Sidefløi indvendig, altsaa med 
Ryggen halvt imod Kongen. Sehested blev herved 
meget rørt. Efter Bordet kyssede han Kongens 
Haand og lagde sig saa hulkende ud af et aabent 
Vindue. Senere blev han dog mere beroliget og 
allegro. Man sad tilbords fra 5^ til 9. Der blev 
drukket over al Maade og der var mange anstæn- 
dige Pidske. 

Don 12te October var Hs. Majestæt saa uheldig 



91 

ved at roe iland fra Øen i den nye Sø ved Bad- 
stuen at falde i Vandet. Kongen var nemlig i en 
daarlig lille Pram. Grevinden var med, og idet 
hun stod ud af Prammen, vippede denne saaledes, 
at Hs. Majestæt, der sad yderlig ved den ene 
Ræling, fik Overbalance og gik overbord. Hans 
Liv-Fiskemester, forrige Vagtmester Mørdrup, 
sprang strax ud for at redde Allerhøistsamme, 
men det gjordes ikke fornødent, Hs. Majestæt 
svømmede eller kom uden Hjælp lykkelig iland. 
En Begivenhed, som i denne Tid sætter Arve- 
prindsen og flere overtroiske i stor Bevægelse er 
et skrivende Bord paa Bernstorff, som sat i Func- 
tion af den yngste af de dessauiske Prindsesser, 
svarer paa alle de forelagte Spørgsmaal, dog ikkun 
paa »Tydsk«. Thi naar man spørger det paa Dansk 
lyder Svaret: ich antworte nur deutsch. At Prind- 
sessen kunde faa Bordet til at skrive — om end 
ofte utydeligt — paa det underlagte Papir, kunde 
i Førstningen ingen forstaa, og dog maatte det 
hurtig staa klart, for hvem der ikke af overdreven 
Tro paa Magnetisme og Somnambulisme lod sig 
henrive, at det maatte gaa ganske naturligt til; 
thi at Bordet hver Aften naar Kl. blev 1034 
skrev: »jetzt ist die Uhr halb Elf, nun antworte 
ich nicht mehr«, sagde jo tydeligt nok, at det blev 
styret. Jeg vil og kan ikke anføre den Masse 
Spørgsmaal, der blev givet det og hvorpaa det 
i Almindelighed svarede som Oraklet i Delphi. 
F. Ex.: »Hvorlænge vil Grevinde Danner leve og 
hvordan skal hun dø?« »Sie wird noch einige 
Jahre leben — Sie wird sterben aus Gewissens- 
biisse.« »Hvilket Nr. kommer i Lotteriet?« »Nr. 28.« 
Det kostede da Arveprindsen endel Penge. Om 
en Ring, som Rømeling for flere Aar siden har 
mistet, lød Svaret, at den laa begravet i Espla- 
naden ved Østerport, ved det 7de Lindetræ. Arve- 



92 

prindsessen vilde, at RømeliTig skulde lade grave; 
men der findes ikke en eneste Lind i Alleen. Til 
Slut kom dog Bordet i Miscredit. 

Den 21de October var en betydningsfuld Dag; 
thi Folkethinget blev opløst ifølge Allerhøieste 
Rescript. Medlemmerne skildtes med et tordnende 
Hurra for Grundloven, og fra Publicums Side med 
Raabet: )>Død Ministeriet«. Forøvrigt gik alt meget 
roligt. Om Aftenen forefaldt ikke nogensomhelst 
Uorden, ei engang Opløb eller deslige. 

Den 23de October tiltraadte Hs. Majestæt en 
Reise til Slesvig, Holsten og Lauenborg. Grev 
Criminil er beordret at møde i Rendsborg. Arve- 
prindsen var som commanderende General paa 
Sjælland beordret til at møde i Korsør. Jeg fulgte 
Hs. Kgl. Høihed. Krigsministeren, General Hansen, 
med stort Følge, var ogsaa paa Jernbanen. Prind- 
sen inviterede ham til at kjøre med i den Kgl. 
Vaggon. Ved at tale om Tillisch yttrede Krigsmini- 
steren: »han og jeg har altid været af forskjellig 
Mening,« og om Tscherning sagde han: »han er 
gal.« Han paastod ogsaa: »Det er ikke af Egen- 
nytte jeg er Minister; thi siden jeg blev det i 
November 1848, har jeg ikke taget anden Gage 
end min Gener aisgage.« Dette bør respecteres. Jeg 
tror heller ikke det er Egennytte hos ham; men 
han burde have tilføiet: »det er en Nødvendighed 
for mig.« Forøvrigt var han misfornøiet med sine 
Colleger, Grev Moltke undtagen. 

Fra Roskilde tilbagelagdes den øvrige Vei med 
Postheste. Vi kjørte meget rask og kom derfor 
til de forskjellige Mellemstationer førend den Tid 
der var bestemt. Vi saae derfor Oberstlieutenant 
Hegermann og øvrige Officerer paa Slagelse Gade, 
for at gaa at melde sig hos Prindsen, netop som 
vi kjørte ud af Byen. 

Alt Kl. 4 kom vi til Korsør. Her stod overalt 



93 

i Husene Piger og polerede Vinduer til Illumina- 
tionen, som der imidlertid ikke blev noget af, da 
Hs. Majestæt kom før Kl. 6 og Han var ikke ven- 
tet før 7 — 8. Ogsaa Arveprindsen blev overrasket 
ved Kongens tidlige Komme, thi Han var alt om- 
bord, da vi kom paa Skibet. 

Kongen var i meget godt Humeur. Da Prindsen 
mødte med Hjelm, tog Kongen og Adj utanter og- 
saa Hjelme paa. Ved Taflet ombord, hvor der 
var nogle Fremmede, f. Ex. Commandanterne fra 
Nyborg og Korsør o. s. v., førte Prindsen Grev- 
inden. Prindsen udbragte Hs. Majestæts Skaal og 
ønskede en heldig Reise. Kongen udbragte — 
siddende som sædvanlig — »Min Gemalindes Vel- 
gaaende«. Prindsen reiste sig op ved denne Skaal, 
derfor maatte det øvrige Selskab ogsaa reise sig, 
hvad der før ikke er skeet. Om det var af Glæde 
herover at Kongen derefter udbragte Arveprind- 
sens Skaal, veed jeg ikke; men sligt skete. 

Kl. 8 var Taflet forbi. Kongen bad Prindsen 
om ikke at opholde sig længere, for at han kunde 
naa Jernbanetoget i Roskilde i rette Tid. Kl. 9 
Aften forlode vi Korsør, Kl. 5 Morgen vare vi i 
Roskilde og KJ, 8 14 paa Palaiset i Bredgade. 

Den 27de October ankom Prinds Wilhelm af 
Gliicksborg hertil. Han havde været i Flensborg 
ved Hs. Majestæts Ankomst tilligemed Hertug 
Carl. Kongen havde modtaget dem naadigt og 
indbudt dem til Taffel. Hertugen havde ført Frø- 
ken Dreier tilbords, Prinds Wilhelm havde siddet 
ved Siden af Grevinden. Han yttrede i den An- 
ledning: »Sie ist nicht so gemein, wie ich geglaubt 
håbe.« 

Den 15de November vendte Hs. Majestæt efter 
afsluttet Reise tilbage med Dampskibet »Slesvig« 
fra Aarøsund og ankom Kl. 2^4 Eftmd. til Korsør. 
Arveprindsen var Aftenen forud taget her fra 



94 

Hovedstaden for at være i Korsør ved Kongens 
Ankomst. Rømeling ledsagede Arveprindsen, da 
jeg maatte holde mig inde paa Grund af en stærk 
Forkjølelse. Efter Hs. Majestæts Ankomst var 
Taffel ombord. Efter dettes Afslutning ledsagede 
Kongen Grevinden op til Gjæstgivergaarden, hvor 
hun og Frøken Dreier samt Berregaard, der for- 
rettede Kavalertjeneste hos Grevinden, forbleve 
om Natten. Det øvrige Selskab vendte tilbage til 
Skibet, hvor der blev spillet Pharao. Arveprind- 
sen reiste Kl. 10 14 Aften directe tilbage hertil. 
Kongen forlod først Korsør næste Morgen. Blandt 
Selskabet var ogsaa Fy ens Biskop, Engelstof t. Han 
var kommet ombord i Svendborg. Han talte me- 
get ved Taflet og udbredte sig lovtalende over 
Kongen og Grevinden, samt bad dem besøge Fyen 
til næste Aar. 

Krigsministeren var kommet hjem 8 Dage før 
Kongen. Man fik nu flere detaillerede Beretninger 
om Reisen og Modtagelsen paa flere Steder. For 
saa vidt jeg kan erindre disse Meddelelser følge 
de her. 

I Flensborg sagde Kongen til Ministeren Grev 
Moltke: »Jeg veed nok, at Du som Minister vil 
udbringe min Skaal ved Bordet, saa kunde Du 
ogsaa udbringe Grevindens Skaal.« Herfor und- 
skyldte Moltke sig, idet han meget rigtigt anførte, 
»at Kongens Person var for ophøiet til at nogen 
andens i en Skaaltale kunde knyttes til den. Hs. 
Majestæt maatte nødvendigviis nævnes ene.« 

Da i Altona General v. Gerlach, der af Kongen 
af Preussen var sendt for at complimentere vor 
Konge, ogsaa gjorde Visit hos Grevinden, gjorde 
Corps diplomatique i Hamborg hende ligeledes 
Visit. De kom ogsaa til Taffel, men deres Fruer 
derimod ikke. 

Storhertugen af Oldenborg, der var i Hamborg, 



95 

kom til Altona for at besøge Kongen; men vilde 
ikke gaa til Grevinden. Dette tog Kongen ham 
saa ilde op, at Han ikke retoumerede Storher- 
tugens Visit, men sendte Overhofmarschal Levet- 
zow for at undskylde Sig med de mange Forret- 
ninger og den korte Tid. Storhertugen modtog 
ikke Levetzow. 

General Schøller blev sendt til Schwerin og 
Strelitz for at gjøre Contra visit, og Kammerherre 
Berling skulde have været sendt til Berlin i samme 
Ærinde. Dog fik Man? dette forhindret, og blev i 
Berlings Sted Geheimeraad Scheele sendt til 
Berlin. 

Sidstnævnte har udmærket sig ved den Maade 
hvorpaa han udbragte Grevindens Skaal i Pinne- 
berg, idet han ved den Leihghed »erklærede sig 
for hendes Ridder og beredt til at forsvare hende 
imod alle hendes Fjender«. Denne upassende Smi- 
ger blev dog optaget meget naadig. 

I Lauenborg udbragte Pechlin Kongens Skaal 
ved Taflet, men da Grevindens ikke blev udbragt, 
gjorde Kongen selv dette og sagde derpaa høit 
tU Pechlin: »Jeg havde ventet at Du havde ud- 
bragt den; men da det ikke skete, maatte jeg jo 
gjøre det selv.« Dette frembragte naturlig viis en 
Slags Misstemning og Taushed ved Bordet. For- 
øvrigt skal Kongen have yttret sig om Pechlin 
med: »han er jo gal.« Sidste bar hele Tiden Jagt- 
uniform, medens Kongen var der, — det hvide 
Baand udenpaa. Ved mange Leiligheder, hvor han 
skulde være tilstede, var han ikke til at finde i 
rette Tid. Han har sikkert været meget »pech- 
linsk« — melancholsk, distrait og % gal. 

Paa Reisen kjørte Kongen stadig i aaben Vogn, 
men Staalhjelmen paa Hovedet, dog uden Schweif . 

Morgenen efter at Kongen havde forladt Slesvig 
By laa en schwarz-roth-golden Fahne paa Kirke- 



96 

gaarden over Gravene. Jo! — det er »die gute 
Gesinnungen«. 

Hs. Majestæt havde haft en Elephantorden med 
paa Reisen, den havde været tiltænkt enten Pech- 
lin eller Scheele; men den første talte for lidt 
og den sidste for meget, og derfor kom Elephanten 
med hjem igjen. 

I Holsten havde Kongen stedse været escorteret 
af Gendarmer, især i Altona, og Ritmester Cetti 
har her viist stor Virksomhed. Da Gendarmeriet, 
som bekjendt, dernede kun er ToldpoUti, har dette 
givet Anledning til mange bon-mots med Hensyn 
til den Contrabande, der var i Kongens Følge. 

General Schøller, som var sendt baade til Schwe- 
rin og StreUtz for at contra-comphmentere, traf 
paa Slottet Ludwigslust — som skal være over- 
ordenthg elegant og brillant — vor forrige Kron- 
prindsesse, hvem han fandt, som forhen, yderst 
charmant og elskværdig. Hun erkyndigede sig 
med megen Interesse om Kongen, om Hans Be- 
findende og Lykke; ligeledes erkyndigede hun sig 
om alle Omgivelser, endog Lakaier og deslige. Hun 
yttrede det samme til ham, som hun i Sommer 
havde yttret til min Kone i Kissingen: at hun, da 
hun forlod Kongen, kun havde at vælge imellem 
at dø eller at drage bort. »Dengang var jeg ung 
og uerfaren. Nu, jeg er bleven ældre og har prøvet 
Verden mere, tror jeg, hvis det som skete den- 
gang var sket nu, vilde jeg snarere have fundet 
mig i at blive og bære.« 

Til Prindsesse Juliane i Itzehoe saae og hørte 
Kongen intet. Hun skal endog have skrevet til 
Keiseren af Rusland, for at faa ham til at for- 
hindre at Gottorp Slot, som Sædet for Stammen, 
skulde blive nedlagt som Fyrstebolig for at ind- 
rettes til Kaserne. Dette Brev har dog ikke haft 
den tiltænkte Virkning. I nævnte Slot er til for- 



97 

skjellige Tider blevet smedet ulykkebringende 
og uheldsvangre Planer imod Danmark; men nogle 
lyse Minder har det dog ogsaa for os. Dyrt har 
det været at faa det omdannet til dets nye Brug, 
490,000 Rbd. 

Den 20de November kom Prinds Christian til- 
bage fra Hertugdømmerne og medbragte sine to 
Brødre, Prindserne Julius og Hans, der ere Offi- 
cerer i preussisk Tjeneste. Disse medbragte Brev 
fra Kongen af Preussen til Arveprindsen, et Brev, 
der var meget galant fra først til sidst! Efter Mid- 
dagsbordet idag oplæste Prinds Bentheim, som er 
Kostgjænger her i Palaiset, Brevet. Det begyndte 
med: »Gnådigste Erbprinz« og indeholdt: at da 
Han (Kongen) havde erfaret, at de to gliicksborg- 
ske Prindser reiste for at overvære Arveprindsens 
Fødselsdag, vilde Han med dem sende sine bedste 
Ønsker i denne Anledning. Han takkede for den 
Godhed Arveprindsen og Gemalinde viste imod 
Hans Niece Prindsesse Anna, og erindrede med 
Glæde og Taknemlighed sit Ophold i Kjøbenhavn. 
Han anbefalede sig til fremdeles fremtidig Ven- 
skab og bad Gud opholde Prindsen og hans naa- 
dige Gemalinde endnu i mange, mange Aar til den 
ydre Freds Bevarelse og til den indre Ro's Be- 
tryggelse. Han bad sluttelig Fyrsteparret besøge 
sig i Berlin eller paa Sanssouci. Kongen af Preus- 
sen underskrev sig som Prindsens »Dankbar er- 
gebenste Vetter«. 

Den 24de November var Statsraad paa Frede- 
riksborg. Den høie Sne forhindrede mig i at spad- 
sere. Jeg var derfor den meste Tid i Jour-Stuen, 
hvor Bliicher med sin Wienerriffel, der har Kam- 
merladning og hvis Patron kun bestaar i en stor 
Knaldhætte, morede sig med at skyde Krager, ud 
af Vinduet. Han har i denne Uge skudt 9 og 
Bøssen driver sin Kugle 200 Alen. 

£. BodenboH : Kongesorger. 7 



98 

Ved Taflet var Kongen meget animeret. Cham- 
pagneflaskerne bleve, som i Jagttiden, placerede 
paa Bordet. Efter Taflet bleve alle nærværende 
maalte, idet Hs. Majestæt egenhændig trak En 
for En hen i det første Vindue og stillede ham 
med Ryggen mod Panelet. Med en Hirschfånger, 
som Hs. Majestæt førte i høire Haand og lagde 
fladt paa den paagj ældendes Hoved, blev der 
ridset Mærke i Panelet. 

Den høieste var Lieutenant, Baron Haxthausen, 
som egentlig foranledigede Maaltagningen, den 
mindste var Arveprindsen, skjøndt han proteste- 
rede og paastod, at Sponneck var mindre; men 
Kongen var af den Formening, at naar Parykken 
toges af, var Prindsen mindst. Alle Ministre bleve 
maalte. Moltke var den høieste, saa kom Criminil 
(jeg var imellem disse). Efter Criminil kom Hs. 
Majestæt og saa Krigsministeren. Bliicher maatte 
med Blj'^ant anføre Navnet af den maalte ud for 
Mærket. 

Statsraadet dreiede sig mest om geistlige An- 
liggender. Kongen foreslog privat Oprettelsen af 
et Gendarmeri her paa Sjælland, i Anledning af at 
Han, som Han fortalte, var bleven overfaldet af 
en Bonde forrige Aar. 

En Dag Hs. Majestæt kjørte til Frederiksborg 
her fra Kjøbenhavn, vilde nemlig en fuld Bonde 
kjøre omkap med Allerhøistsamme, og gav ikke 
efter, førend Kongens Jæger havde givet ham 
nogle Rap. Justitsministeren vilde ikke gaa ind 
paa Gendarmeriet og Kongen skal da have yt- 
tret: »Ja saa kommer jeg til at skyde 2 å 3 Bønder 
ihjel, for jeg kjører nu altid med ladte Pistoler og 
Geværer.« 

Det lod iøvrigt til, at Ministeriet nu staar i 
2 Partier. Det stærkeste, hvortil Arveprindsen 
hører (inspireret af David), bestaar af Ørsted, Til- 



99 

lisch, Bluhme og Sponneck. Dette Parti vil, at 
man skal gaa ind paa Rigsdagens Forslag om 
Skattebevillingsret. Imod dette er Moltke. Hansen 
og Criminil. Hvilket Parti Kongen sympathiserer 
med, vides ikke. Man var bange eller mi-olig over 
Scheeles Nærværelse her. Arveprindsen mente end- 
og, at Grevinden idag havde haft en Sammen- 
komst med ham, og maaske med flere {Tscher- 
ning). Vi mødte Grevinden ved Rudersdal, da vi 
kjørte herud. 

Maleren Yong er ankommet til Frederiksborg, 
hvor 2 Værelser ere indrettede for ham, smagfuldt 
decorerede og meublerede. 

Den 25de November. Arveprindsens Humeur 
var idag mindre godt, fordi han skulde afskrive 
et Arkelangt Brev, opsat af Dankwart, som Svar 
paa Kongen af Preussens Skrivelse. »Det er alt- 
for schwulstigt,« sagde Prindsen med sædvanUg 
Oprigtighed, »det kan Enhver se, at jeg ikke 
selv har skrevet. Det hgner mig jo slet ikke! 
Jeg havde ogsaa forkortet det; men nu har uhel- 
digvis Prindsessen læst Danckwarts og synes at 
jeg skal afskrive det helt og holdent.« — Det 
endte dog med, at Prindsen afsendte et af ham 
selv forfattet Brev. 

Den 26de November var det Prinds Frederik 
af Hessens Fødselsdag og hans Søns Daabsdag, 
i hvilken Anledning Kongen kom herind igaar og 
blev inat. Daaben fandt Sted i Prindsens Palais 
Kl. 11 Formd. Kongen havde bestemt dette 
Klokkeslet, da Han skulde have Taffel for Jagt- 
selskabet paa Frederiksborg. Enkedronningen hav- 
de jrttret sig derimod, fordi det var under Kirke- 
tiden. 

Hs. Majestæt mødte til fastsat Tid i Garden 
til Fods' Uniform med Bjørnehue. Han kjørte fra 

7» 



100 

Daabshandlingen directe til Frederiksborg paa 
aaben Vogn, dertil var Huen god og varm. 

Daabshandlingen foregik i den store Sal i Pa- 
laiset. Døbebækkenet fra Rosenborg blev brugt. 
Den tydsk-reformerte Præst Theobald forrettede 
Daaben og holdt en meget smuk Tale, ligesom 
hele Handlingen var høitidelig. I denne Ritual er 
ikke al den Præk, som findes i vort — om Und- 
fangelse i Synd og Fødsel i Fordærvelse. Førend 
Vandpaagydelsen oplæstes Fadderne, nemlig: S. 
M. der Konig v. Danemark, I. M. die Koniginn 
Caroline Amalie, S. K. H, der Erbprinz zu Dane- 
mark und I. K. H. die Frau Erbprinzessinn, S. H. 
der Landgraf Wilhelm zu Hessen, I. K. H. die 
Frau Landgråfinn, S. H. der Prinz Christian zu 
Danemark, I. H. die Frau Prinzessinn Christian, 
S. M. der Kaiser v. Rusland, I. M.n der Konig 
und die Koniginn v. Preussen, S. K. H. Prinz Carl 
V. Preussen und Gemahlinn, Der Churfiirst v. 
Hessen, Prinz Friederich und Prinz Georg v. Hes- 
sen, S. K. H. der Grossherzog von Mecklenburg 
Schwerin. 

Landgrevinden holdt Barnet, der sov sødt hele 
Tiden. Prindsesse Bothilde holdt Huen. Frøken 
Steuben, Prindsesse Annas Hofdame, bar Barnet 
indtil Landgrevinden modtog det af hende. Mo- 
deren, Prindsesse Anna, var ogsaa nærværende og 
saae nydelig ud, men hdt svag, hvorfor hun var 
den eneste der sad ned under Ceremonien. Prind- 
sesse Marie af Dessau og yngste Datter samt de 
to Gliicksborgske Prindser Julius og Hans vare 
tilstede, ligesom de indenlandske Ministre, den 
russiske og preussiske Minister samt Lægerne 
Cuurlænder og Saxtor ph. Landgreven og Prinds 
Frederik vare i hessiske Uniformer. Prindsesse 
Anna i lyserød Silke, overtrukken med Briisseler- 



101 

Kniplinger, en overmaade smuk og kostbar Robe, 
der var sendt fra Berlin, ligesom Barnets Kjole. 

Han døbtes: Frederik Wilhelm Nicolaus Carl. 

Gjordemoderen bar ham omkring til enhver af 
de tilstedeværende. Den lille Prinds vedblev at 
sove sødt, saa man ikke fik Øinene at se. Rygtet 
har jo sagt, at der i det mindste over det ene 
skulde være en Hinde. 

Vi saae ogsaa den smukke Vugge, der ligeledes 
er sendt fra Berlin. Den er hængende og den ene 
Stang gaar høit op og ender som en Ørnehals 
med tilsvarende Hoved, som i sit Næb bærer de 
mørkeblaa Silkegardiner. 

Om Aftenen var der Bal hos Landgreven, hvor 
den unge Bedstemoder, Prindsesse Marie, dand- 
sede næsten hver Dands. Paa dette Bal bad Arve- 
prindsen Kongen om Fritagelse for at møde i 
næste Statsraad den 3die December, da han og 
Prindsessen vilde som sædvanlig den Dag til Ros- 
kilde, til høisalig Kong Frederik den 6tes Kiste. 
»Ja værs'god,« svarede Kongen, »men saa frygter 
jeg at Du ikke kommer mere sammen med det 
nuværende Statsraad.« Prindsen: »Men hvorfor dog 
ikke det?« Kongen: »Ja det er nu ikke værd at 
tale mere derom her.« 

Under 28de November havde Arveprindsen saa 
skrevet til Kongen og fraraadet Ham at gjøre 
Forandring i Ministeriet. Herpaa erholdt Prindsen 
den 1ste December Svar fra AUerhøistsamme. 
Dette var meget venligt. Kongen takkede sin 
Onkel og Ven for hans Raad og gode Mening; 
men Han modtog ikke Raad af nogen og for- 
langte ikke Raad. Hvad Ministeriet angik, da 
maatte enten Han eller dette vige Pladsen, »og 
Jeg vil ikke vige den«. Han foretog sig intet for 
Sin egen Skyld — men meget imod Sine egne 
Ønsker. Resten af Brevet var Hilsener. 



102 

Grev Moltke var igaar hos Prindsen. Han yt- 
trede, at han ikke kj endte nogen Aarsag til at 
Kongen nu var utilfreds med Ministrene. Tvært- 
imod havde Kongen endnu efter Reisen takket 
ham for denne. Ogsaa Grevinden havde takket 
ham og forsikret, at han havde ledet alt saa- 
ledes, at det var overgaaet hendes Forventninger. 
Moltke vilde, for at Scheele ikke skulde tilrive sig 
PortefeuiUen, endog finde sig i at give efter for 
de andres Mening, hvis saadant var nødvendigt, 
skjøndt denne stred imod hans. 

Den 1ste December var Valgdag. Oppositionen 
seirede overalt, saa Udfaldet blev, som de fleste 
havde ventet, at de samme Mænd, hvoraf det 
opløste Folkething bestod, indtræde atter i samme, 
og det bliver saaledes umuUgt for Regjeringen at 
gjennemføre Fællesforfatningen ad grundlovsmæs- 
sig Vei, naar ikke Ministeriet vil gaa ind paa de 
væsenthgste Punkter, som Rigsraadet har indstil- 
let til Kongen. 

Den 3die December, den 15de Aarsdag efter 
Kong Frederik den 6tes Død, blev atter en mærke- 
lig Dag, idet Hs. Maj. Kongen afskedigede hele 
sit Ministerium. Arveprindsen deltog, som omtalt, 
ikke i Statsraadet, da han og Prindsessen besøgte 
høisaUg Konges Kiste, som de altid gjøre paa 
denne Dag. Statsraadet blev afholdt paa Frede- 
riksborg. Kongen havde ved Referaterne — før 
dette — ikke yttret noget (uagtet der fandtes 
Anledning); men da Statsraadet begyndte sagde 
Hs. Majestæt dem, at efter Valgenes Udfald saae 
Han tydeUgt, at Folkets Stemme var imod dem 
og at Han derfor ikke kunde regjere ved deres 
Hjælp, uden at de forandrede deres Principper. 
Han forelagde dem derfor 2 Forslag: 1) Foran- 
dring i Udskrivningen og 2) Bifald af Rigsraadets 
Forslag. 



103 

Ørsted svarede herpaa: at hvad 1) angik, da 
havde Hs. Majestæt jo alt decideret heri for 
længere Tid siden, saa dette Punkt saaledes var 
afgjort. Med Hensyn til 2), da circulerede Rigs- 
raadets Forslag blandt Ministrene og han haabede 
i næste Møde at kunne forelægge Hs. Majestæt 
Resultatet. løvrigt var han meget viUig til at 
træde fra og han troede at hans CoUegaer vare af 
samme Anskuelse. 

Hertil svarede Kongen, at det havde han ven- 
tet og de kunde nu skriftlig tilkjendegive Ham 
deres Mening. Hs. Majestæt forlod derpaa Salen 
og Ministrene opsatte et pro memoria, hvori de 
udtalte deres Ønske om Afsked. 

Dette blev tilstillet Hs. Majestæt, som derefter 
kom tilbage til Salen og tilkjendegav dem, at de 
vare afskedigede. »Men vi ere lige gode Venner 
derfor,« tilføiede Kongen. 

Ministrene bleve til Taffel, men der skal have 
været en temmelig trykket Stemning. Kongen ud- 
bragte en Skaal for »Min høit elskede Gemalinde«, 
som ledsagedes af Touche fra Musikken. 

Næste Morgen, den 4de December, naaede Efter- 
retningen først til Kjøbenhavn. Grev Sponneck 
kom til Arveprindsen for at melde ham Gaars- 
dagens Begivenheder. Senere indfandt de øvrige 
Ministre sig, undtagen Ørsted og Hansen. 

Tillisch og Bluhme vare meget afficerede. Til- 
lisch havde yttret, at han troede Bluhme stod bag- 
ved, og Bluhme yttrede noget lignende om Til- 
lisch. Bluhme mente at Bardenfleth, og ikke Scheele, 
skulde danne det nye Ministerium. Han forsik- 
rede at han havde talt meget alvorligt og op- 
rigtigt tU Kongen, og at Hs. Majestæt havde givet 
ham Ret og været nær ved at bestemme sig om; 
men saa paa een Gang havde sagt: »Jeg kan ikke 
andet, jeg maa gjøre det.« — Tillisch havde fore- 



104 

slaaet Kongen nu at hæve Jagten; men hertil 
svarede Kongen: »Nei! Jeg vil vise mit Folk, at 
jeg er rolig ved hvad der foregaar.« 

Jeg talte med Criminil paa Gaden, og da jeg 
indledede Samtalen med de traurige Efterretnin- 
ger, svarede han: »Ja for Kongen ere de det; thi 
Hans Magt forringes mere og mere. For mig og 
mine CoUegaer er det jo i Grunden behageligt at 
være afskedigede; thi vi have nu i Aar og Dag 
følt, at Kongen ikkun beholdt os, fordi Han ikke 
kunde faa andre, og det var en meget trykkende 
Følelse. Vi maa jo nu haabe at alt bUver godt 
og stiller sig til det bedre. Hvem der skal rem- 
placere os veed jeg ikke, men jeg er overbeviist 
om at Kongen har dem, eUers havde Han ikke 
entlediget os. At vi Ministre skilles ad er jo for 
saa vidt ogsaa godt, da vi dog ikke passede sam- 
men indbyrdes.« 

Tillisch har yttret til Cabinetssecretairen Cle- 
mentsen, at denne Handling kunde koste Kongen 
hans Throne. Ministrene yttrede alle, at ingen af 
dem mere kunde blive, de havde aUe været paa 
Frederiksborg for sidste Gang. 

Som Bevis paa Krigsministeren, General Han- 
sens Egensind kan jeg anføre, at Hansen under 
Referatet før sidste Statsraad har forelagt Konger^ 
en Sag til Underskrift om Jernbanen ved Rends- 
borg og derved forandret i de Bestemmelser, som 
i denne Sag vare vedtagne i forrige Statsraad. 
Kongen havde strax bemærket dette og sagt: 
»Det blev jo afgjort anderledes sidst,« hvortil 
Hansen svarede: »Ja men saadan maa det være, 
ellers maa jeg bede om min Afsked.« (Altsaa 
var der dog her mere end tilstrækkelig Anledning 
for Kongen til strax at bede ham reise). 

Bluhme havde sagt Prindsen, at han, for at 
forhindre sin Efterfølger i at tage en anden Be- 



106 

stemmelse, strax havde meldt, at Kongen, for de 
tydske Hertugdømmers Vedkommende, tiltraadte 
Forbundets Beslutning af Tilslutning til Preussen 
og Østrig. (Man seer jo heraf, hvor egenmægtig 
de Herrer handle og at vi i enhver især af dem 
har en despotisk Regent). 

Idag var Ørsted hos Prindsen og han gjentog, 
hvad de andre Ministre alt havde meddelt. Paa 
Prindsens Spørgsmaal: »hvorledes var da Kongens 
Humeur?« lød Svaret: »Hs. Majestæt var meget 
kort for Hovedet.« Arveprindsen forelæste Ørsted 
sit Brev til Kongen, i hvilket han havde raadet 
Kongen til ikke at gjøre nogen Forandring i sit 
Ministerium, samt Kongens Svar herpaa, i hvilket 
Hs. Majestæt udtalte, at Han ikke ønskede no- 
gens Raad. 

Prindsessen, der var tilstede, blev herover meget 
agiteret og udbrød: »Saaledes behandler Kongen 
Prindsen! Prindsen, der er Kongen mest hengiven 
af alle.« 

Den 6te December. Imorges ankom General 
Krogh hertil fra Kiel. Han var hidkaldt pr. Tele- 
graf og overført med Dampskibet »Holger Danske« 
til Korsør. Man vilde formaa ham til at blive 
Krigsminister. Scheele paastod, at han var villig 
dertil. Men Krogh, der strax gik til den endnu 
fungerende Krigsminister Hansen, sagde alt dér, 
at han ikke vilde overtage Posten. Han tog om 
Eftermiddagen til Frederiksborg og meldte Kon- 
gen, at han ikke kunde modtage Portefeuillen, 
men Hs. Majestæt vilde ikke acceptere hans Af- 
slag og entledigede ham med, at han — Krogh — 
nærmere skulde conferere med Scheele, som var 
her i Staden. Grevinden kom herind den 6te og 
blev her i to Dage. Hun havde Sammenkomster 
med Scheele og flere. 

Den 9de December. Endnu intet Ministerium. 



106 

Scheele faar Afslag af alle, til hvem han hen- 
vender sig. Han skal have været hos Tillisch i 
3 Timer for at overtale ham, men forgjæves. 
Bluhme har nægtet sig hjemme for ham. Til andre 
Udsendinge skal Bluhme have sagt: »Jeg indtræder 
ikke paany i noget Ministerium, undtagen Grev- 
inden og Berling bHve fjærnede. Scheele beklager 
sig over de Intriger der sættes imod ham og imod 
Kongen. Han beskylder Levetzow for at have om- 
stemt Krogh, og alle Kongens Omgivelser for at 
cabalisere imod Allerhøistsamme. Det sidste er, 
paa enkelte Undtagelser nær, ikke ganske usandt. 
At Krogh maa have udeladt sig til Scheele — før- 
end Sidste kom hertil — om MuHgheden af at 
overtage Krigsministeriet, er sandsyxiligt; thi ellers 
kunde ingen være faldet paa at foreslaa sligt. I 
hele Armeen gives næppe nogen mere uskikket 
end netop han til at være Krigsminister, det veed 
enhver Militair, som har tjent længere end fra 
igaar. General Krogh er en udmærket rask og 
modig Mand, der kan repræsentere og ved hele 
sin Personhghed indvirke paa sine Undergivne og 
paa den menige Mand. Han har et fortrinligt 
mUitairt Blik og veed at gribe og benytte det 
rette Øieblik; men han er ikke videnskabelig dan- 
net og dertil meget magelig — ja selv nonchalant 

— i Tjenesten. Saaledes f. Ex. da han i Christian 
den 8des Tid commanderede 5te Bataillon og salig 
Generalmajor Schau den 1ste Brigade, hvorunder 
BataiUonen hørte, møder Krogh en Dag paa Volden 
General Schau. De kom begge ridende. Krogh hil- 
ser Generalen og siger: »Hvor kommer Du fra?« 

— Schau: »Fra 5te Bataillon, som jeg har inspi- 
ceret, efter den af mig givne Ordre.« — Krogh: 
»Ja saa! — Jeg haaber Du har fundet den i god 
Orden. — God Morgen!« — Men hvorfor taug 
Schau'i 



107 

Uagtet General Krogh kom hertil den 6te, havde 
han endnu ikke den 8de gjort Arveprindsen Visit, 
ei engang ladet sig melde ved Generalcommandoen 
af sin Adjutant, og havde Hs. Kgl. Høihed just 
nævnte Dag givet mig Ordre til at sende Capitain 
Baller til Generalen for at sige ham, at Arve- 
prindsen ønskede at se ham strax; men i samme 
Øieblik kom Capitain Kdos for at bringe Hs. Kgl. 
Høihed Generalens Undskyldning, at denne ikke 
var ganske vel og desuden vilde conferere med 
Scheele. Dette viser dog ogsaa Generalens Noncha- 
lance baade i Tjeneste- og Etiquettesager. 

Dagen efter mødte Arveprindsen tilfældig Krogh 
paa Gaden og tog ham hjem med sig. Krogh for- 
talte nu, at han havde givet gjentagen bestemt 
Afslag, »at han havde raadet Kongen til at abdi- 
cere, da Hs. Majestæt jo ikke kunde bryde Sit 
Ord og det dog var umuligt at regjere under de 
nuværende Forhold. Hs. Majestæt vilde jo faa det 
langt behageligere« o. s. v. Kongen skal hertil have 
svaret: »Ja Du kan have Ret; men jeg kan dog 
ikke gjøre det.« 

Desværre har det jo alt længe været Tilfældet 
blandt Kongens Omgivelser, ikke alene at anvende 
Visens Ord: »Og sk j ælder nogen Din Konge ud — 
saa buk!« men endog selv at skjælde med ud. 
Man vil desværre for sildig indse, hvortil dette 
Uvæsen vil føre. 

»Fædrelandet« af 7de fortalte, at Krogh ikke 
var kaldet hid for at være Krigsminister, men for 
at overtage Sjællands Generalcommando, da Arve- 
prindsen vilde frasige sig denne, hvis General Han- 
sen aftraadte som Minister. Hs. Kgl. Høihed sendte 
Rømeling til Gjødvad for at sige ham, at saadant 
var ganske usandt og at han maatte tilbagekalde 
denne Artikel. Gjødvad paastod at have Efter- 
retningen fra sikker Kilde og at Prindsen selv 



108 

maatte have udtalt sig saaledes; men det har 
Prindsen aldrig gjort, det veed jeg. Mulig at 
Prindsen har været noget uforsigtig ubehersket i 
sine Udtalelser? Nok! det endte med, efter en 
Conference, hvori Clementsen blev inddraget, at 
»Fædrelandet« af 8de tilbagekaldte Rygtet. 

Den 10de December. Baron Dirckinck Holmfeld 
fra Roskilde (Ministeren in spe) var idag hos 
Arveprindsen. Han giver gode Raad: »Hvis Kon- 
gen siger at Han vil abdicere, saa for alting. 
Deres Kgl. Høihed, tag ikke derimod; thi saa 
vender Han strax om. Nei! siig Ham imod, at Han 
ikke maa gjøre saadant, desto før gjør Han det.« 
Det var jo en smuk og god Lære, som heller 
ikke falder i den aabne og sanddru Arveprinds' 
Smag. 

Den endnu fungerende Krigsminister Hannen 
var idag hos Arveprindsen. Han havde blandt 
andet ogsaa trukket godt løs paa Bluhme. En 
smuk Enighed i Ministeriet, det maa man lade. 

De Kongelige Jagter endte igaar og de unge 
Prindser retournerede inat fra Frederiksborg. 
Kongens Humeur havde i de sidste Dage været 
godt. »Han brød sig ikke mere om at afskedige 
et Ministerium end om at trække en Handske 
af.« — Vilde ogsaa »sende alle Ministrene til 
Christiansø.« 

Den Ilte December kom Scheele til Arveprind- 
sen og meldte, at Ministeriet nu var dannet og 
at dette imorgen Kl. 12 skulde møde hos Hs. Maj. 
Kongen paa Christiansborg. Scheele søgte iøvrigt 
at vadske sig saa ren som muligt, forsikrede at 
Grevinden stod udenfor alt, at han ikke havde 
talt med hende om Politik og Statsanhggender. 
Han havde hørt, at man beskyldte ham for at 
intrigere med hende; men den som sagde ham 



109 

det lige i Ansigtet, vilde han skyde en Kugle for 
Panden. 

Den 13de December bekjendtgj ør Departements- 
tidende de forrige Ministres Afgang in pleno samt 
de nyes Udnævnelse. 

Domainedirecteur, Dr. juris Bang til Premier- 
minister og Indenrigsminister. 

Geheimeraad v. Scheele, Landdrost i Pinneberg, 
til Minister for Holsten og Lauenborg. 

Oberst Luttichau Krigsminister. 

Commandeur Michelsen Marineminister. 

Oberstlieutenant Andræ Finantsminister. 

Professor Hall Minister for Kirke- og Undervis- 
ningsvæsen. 

Conferentsraad Raasløff Minister for Slesvig. 

Etatsraad Simony Justitsminister. 

Gesandt ved det svenske Hof Grev Wulff Scheel- 
Plessen Udenrigsminister. 

Stadens »Vestend«, som Diplomatiet kalder det 
aristokratiske Kvarteer i Byen, samt de fleste af 
Hofferne ere meget misfornøiede med de nye Mi- 
nistre og holde paa de afgaaede. Herfra kan dog 
undtages Arveprindsen, som kun ønskede en par- 
tiel Forandring og vedbliver at paastaa, at egentlig 
Moltkes og Hansens Stivsind var Skyld i det heles 
Opløsning. 

Den 18de December var Dinér hos Sternberg i 
Anledning af den russiske Keisers Navnedag. 
Samthge Prindser vare der, desuden Grev Crimi- 
nil, General Hansen, Bluhme, Bille samt Geheime- 
raad Scheele. Sidste sad ved Siden af Prinds Chri- 
stian, og da ingen, som det syntes, satte stor 
Pris paa at blive Scheeles Nabo, fik jeg Pladsen 
og kom saaledes til Høibords. Scheele talte ikke 
uden Malice. Saaledes da Fakkeltoget til Kongen 
passerede Kongens Nytorv og et Vinduesgardin 
blev slagen til Side, for at de nærmest dette sid- 



110 

dende kunde se Skinnet af Faklerne — hvorover 
de naturligviis moquerede dem — yttrede Scheele: 
»Ich håbe in 1848 erlebt, dass mehrere von denen, 
die sich jetzt dariiber moquiren, damals emsig 
herumliefen, wenn Ziige durch die Strassen zogen.« 
Ogsaa fortalte han mig Historien om hvordan 
Fru Lagerheim (den svenske Ministers Frue) for 
at hævne sig paa Fru Sternberg, for 2 Aar siden 
i et Selskab havde udbrudt: »aujourd'hui j'ai vu 
la comtesse Danner — et comme elle resemble å 
madame de Sternberg, c'est étonnant.« 

Min anden Nabo ved Bordet var Legations- 
raad Skrike, en interessant Mand. Han fortalte 
blandt andet, at Bluhme havde modtaget en De- 
peche fra Grev H artig, hvori den østerrigske Re- 
gjering udtaler sin Bedrøvelse over, at Bluhme var 
gaaet af, og udtrykker dens Agtelse for Bluhme og 
hans store Dygtighed. 

Arveprindsen udbragte Keiserens Skaal, men 
saa sagte, at man ikke kunde høre det og maatte 
slutte sig dertil af, at den russiske Nationalhymne 
blev spillet umiddelbart derpaa. Sternberg ud- 
bragte derefter Frederik den 7des Skaal, ligeledes 
saa sagte, at man kun ved vor Nationalhymne 
gjættede sig til, at Skaalen var for Kongen. Skrike 
yttrede sig i den Anledning: »Før spillede Musik- 
ken »Lieder ohne Worte« (et af Numrene paa 
Musikprogrammet), nu har de to sidste Numre 
været »Toaster ohne Worte, aber mit Lieder«.« 

Vi fik 18 Serveringer og 20 Slags Vin. Et stort 
Vildsvinehoved var brillant smykket med Blom- 
sterkrone og forgyldte Zirater. 

Fakkeltoget, der bragtes Hs. Maj. Kongen, fik 
jeg altsaa ikke at se; men det gik meget ordent- 
ligt og roligt til og bestod af 1200 Fakler. En 
Sang af H. P. Holst for Kongen blev af sungen. 
Hs. Majestæt stod paa Balkonen og takkede. 



111 

Grevinden kom ikke til Syne, og det var paa 
Slottet befalet at intet qvindeligt Personale 
maatte lade sig se ved noget Vindue under Fak- 
keltoget, At Politichefen Bræstrwp skulde have 
været hos Kongen og tilraadet, at Grevinden ei 
viste sig, er Usandhed. 

Den 19de December var Taffel for Rigsdagen, 
som bivaanedes af Arveprindsen og Prinds Chri- 
stian. Ministeriet havde idag forelagt sit Program, 
der var bleven meget godt optaget og modtaget. 

Ved Taflet udbragte Folkethingets Præsident 
Rotwitt Kongens Skaal i en liberal Tale, hvori 
han yttrede sig om, hvorledes Hs. Majestæt i 
1848 havde omgivet sig med et folkeligt Ministe- 
rium, hvorledes derefter Anfægtelsernes Tid var 
kommet, men nu igjen var hævet. Ogsaa omtalte 
han Grundlovens Givelse. Skaalen blev modtaget 
med stor Jubel. Kongen takkede og holdt en Tale, 
hvori Han bemærkede: at Han for 14 Dage siden 
havde afskediget sit Ministerium og at Han kun 
havde sit Folks Held og Lykke for Øie. Han 
endte med et Leve for Danmark fra Skagen til 
Elben! Denne Skaal blev ogsaa optagen med stor 
Jubel; dog bemærkede jeg, at to (mig ubekjendte) 
Rigsdagsmænd ved den sidste Strofe satte deres 
Glas fra dem og ikke drak med. 

Geheimeraad Sckeele var idag bleven benaadet 
med Elephantordenen. Da jeg gratulerede ham, 
sagde han: »Stormen bliver nu nok til en Orkan; 
men Orkanerne pleie kun at vare kort — kortere 
end Stormene.« 

Bang var blevet Geheimeraad. 

»Dies kleines Biichlein gehort der Gemahlinn 
Seiner Majestat.« 

»Eine Volksstimme aus den Herzogthiimern in 
Veranlassung der Reise des hohen Konigspaares 
im October und November 1854.« 



112 

Denne Piece, som den forrige Minister for Sles- 
vig, Grev Moltke, lod confiskere og Forfatteren 
(Kammerraad Jonas) tiltale for Majestætsforbry- 
delse, har vistnok forskaffet Greven baade Kon- 
gens og Grevindens Uvillie; thi Forfatteren er jo 
en Protegé af dem og Piecen fuld af Smiger for 
begge, især for hende. Til en Prøve efterfølgende. 

»Denn zwei Dinge sind's, die das Volk fiihlt, 
ahnt und erkennt — das Rechie und das Gute. 
Was ist so gut, was sichert das Recht so fest als 
ein Konigspaar, das vom Volke angebetet wird. 
Du an Deines Gemahls Seite zeigst uns das Bild 
der Kraft, die sich mit der Milde eint — den 
Eichbaum an dem sich die Rose emporrankt, die 
Såule des Sieges um die sich die Blumen der Liebe 
und Hingebung schlingen.« 

Denne Piece forelæste Arveprindsen idag sin 
Gemalinde og mig med den ham egne comiske 
Pathos, naar han ved Leiligheder vil ironisere. 
Men Prindsessen tog det ikke godt op og sagde: 
»Det glæder mig, at Du, der staar Thronen saa 
nær, kan være saa lystig og spille Comedie ved 
sUg alvorlig Leilighed. Naar Du vidste, hvor Du 
smerter mig ved Din Ligegyldighed« — — da 
Prindsessen begyndte at tale sig varm, troede jeg 
det bedst at afbryde og skyndte mig derfor med 
at fremlægge mine Papirer til Underskrift. 

Den 25de December, da min Kone spiste hos 
Arveprindsens med mig, overraskedes hun efter 
Bordet ved af Prindsessen at modtage en Gave, 
der gjorde hende meget glad, nemlig et Portrait 
af min Datter, malet af Schytt, ganske fortræffeligt 
og saa lignende, at det kun mangler Talen. 



113 



1855. 

Den 1ste Januar Cour hos Kongen Kl. 11. 
Lieutenant Castenskjold blev forestillet for Grev- 
inden, og Kongen sagde ham: »Jeg har udnævnt 
Dem til Ad j utant hos Prinds Christian og tilladt 
at De forretter Kavalertjeneste i hans Hus. 

Den 2den Januar besøgte Hs. Majestæt med 
Gemalinde Casino, hvor der blev spillet »Meer 
end Perler og Guld«. Ved sin Indtræden blev 
Kongen hilset af det talrige Publicum med stor- 
mende Hurraraab, der atter ledsagede Allerhøist- 
samme ved Hans Bortgang. 

I Stadens »Vestend« fortaltes, at Rimestad havde 
i Arbeiderforeningen delt Billetter ud gratis tU 
dem, som vilde raabe Hurra for Kongen. Han 
havde derved ogsaa opfordret til at raabe Hurra 
for Grevinden; men hertil havde man svaret »Nei«, 
idet man yttrede: »at for Kongen ville vi g jerne, 
med Glæde raabe, men ikke for hende.« 

Oppositionsbladene fortælle derimod, at det for- 
nemme Reactionsparti vilde have foranlediget en 
Demonstration af anden Art; men at det holdt 
sig dog i Skindet, som ellers var bleven mørbanket, 
uagtet det var spækket med preussiske Dalere 
eller russiske Rubler. 

Den 5te Januar. Efter Jagten paa Amager var 
en meget munter, næsten for munter Jagtmid- 
dag. Kongen lod bringe flere antikke Jagthorn, 
ogsaa en Lur, hvori Hs. Majestæt blæste de mest 
skurrende Toner og tillige opfordrede andre der- 
til. Et Horn, som brugtes ved Parforcejagterne, 
blev ogsaa bragt. I dette blæste derpaa Hs. Maje- 
stæt med ikke større Held. Hans Jæger {Jørgen- 
sen) derimod lokkede særdeles smukke Toner frem 
af dette Horn. Der blev holdt Jagtdeliberationer 

E. Bodenhoff : Kongesorger. 8 



114 

og der faldt mange betydelige Mulkter, dels for 
at have skudt Høner (det kostede 2 Rbd. pr. 
Styk) og dels for ikke at have Jagtskjørtet paa 
ved Jagtskaalen o. s. v. Kongen selv betalte en 
stor Del Mulkter, især for at blæse under Deli- 
berationeme og derved forstyrre disse. 

Den 14de Januar var Statsraad paa Frederiks- 
borg. Ministrene vare alt Dagen forud tagne derud 
for at referere om Aftenen og vare forblevne der 
om Natten. Ved Statsraadstaflet var Kongen me- 
get oprømt. Efter at have drukket sin Gemalindes 
Skaal, drak Han Ministrenes, hvorved Han sagde 
til Arveprindsen: »Ferdinand, det er Din Skaal, for 
Du hører jo med til Ministrene.« 

Geheimeraad Scheele stod op og takkede for 
Skaalen, idet han yttrede at Hs. Majestæt havde 
tilladt ham saadant, samt tilladt ham at tale paa 
Tydsk. Han holdt nu en lang og bred Tale i mange 
Afsnit, hvoraf hvert især begyndte med »in Hin- 
weissung auf«. Det var om alt det gode Kongen 
havde gjort for Ministrene og for Landets Vel 
o. 8. V. Den lange Tale endte saa med Kongens 
Skaal. — Vor Kaffe blev kold under denne Tale. 

Kongen svarede nu, idet Han begjnndte paa 
Tydsk, men afbrød sig selv og sagde: »Nei! Jeg 
vil takke for Skaalen i mit Modersmaal.« Hs. 
Majestæt udtalte sig omtrent saaledes: »Det er 
mig kjært at Ministrene paaskjønne den Naade 
og Velvillie, Jeg viser dem og som Jeg skal ved- 
bUve at vise dem saa længe de holde dem til det 
Program, Jeg har givet dem og som Vi have af- 
talt. Ved at holde Os dertil og saaledes forenede 
arbeide sammen, haaber Jeg ogsaa at Vi ville naa 
Maalet — Landets Vel.« 



115 

Slutningen af Maaneden gik hen uden videre 
mærkelige Begivenheder. Theaterstriden mellem 
Heiberg og Høedt vedvarede og sidste blev be- 
ordret af Cultusministeren til at spille Hamlets 
Rolle; men Stykket blev slet iklce opført. 

I Palaiset her alarmeredes Prindsessen meget 
af nogle Ord, som General Hansen skal have ladet 
falde til Landgrevinden ved en Dinér dér, nemlig: 
»at Arveprindsen skulde tage sig i Vare for ikke 
at blive overlistet af de nye Ministre til at under- 
skrive noget vist;« og da Landgrevinden derpaa 
havde svaret: »De skulde selv sige det til min 
Broder,« havde Hansen bemærket: »Jeg er ikke 
i Naade der.« Arveprindsessen, der som bekjendt 
tager sig alt hvad der berører Prindsens Person- 
lighed overm iade nær, blev nu, som anført, stærkt 
alarmeret, og dette forøgedes med andre Yttringer 
af Hansen, om det urigtige i at Arveprindsen 
ikke var udtraadt af Statsraadet tiUigemed de 
afgaaede Ministre. {Hansen skal virkelig have yt- 
tret sig saaledes, saa utroligt det end synes, da 
enhver fornuftig Mand dog maa kunne indsee, at 
Arveprindsens Forhold til og Stilling i Statsraadet 
er noget ganske andet end Ministrenes. Men saa- 
ledes kan Egoisme forblinde selv de klogeste). 

Til Selskab og Concert hos Arveprindsen den 
18de havde Hansen undskyldt sig, og nu var han 
dog gaaet til Landgrevens Dinér, og hvad der var 
meget mærkeligt, Generalen havde ikke engang 
gjort Ny taars visit i Palaiset. Arveprindsessen lod 
mig kalde for at conferere med mig: »thi den 
Engle-Prinds vil jo ikke selv gjøre noget i Sagen.« 

Jeg kunde ikke give noget Raad, men fandt 
det ganske i sin Orden at Prindsen ikke søgte 
General Hansen. Prindsessen vilde saa skrive til 
Dankwart; men han kunde hverken komme idag 
eller imorgen, vidste Hun. 



116 

Jeg søgte at berolige Hende med, at der jo 
ikke nu skulde holdes noget Statsraad, altsaa var 
der heller ingen Overraskelse eller Overlistelse at 
risikere. 

Der blev alligevel skrevet til Dankwart, som 
svarede baade skriftlig og mundtUg, og Enden 
blev at General Hansen gjorde sin Nytaarsvisit 
den 29de eller 30te Januar. Hvad Overlisteisen 
angik, da kunde eller skulde denne først finde 
Sted ved Fællesforfatningens Forelæggelse. 

Hansen beklagede sig over, at Krigsminister 
Liittichau var altfor eftergivende overfor Rigs- 
dagen, hvortil Prindsen svarede: »Ja — De var 
det altfor lidt. Man kan jo dog tale med de 
Folk.« 

I Statskalenderen for iaar er Grevinde Danner 
for første Gang opført som Lehnsgrevinde, med 
Patent af 1ste Januar 1855. Rang 2den Classe 
Nr. 2. 

Søstrene Baronesse Zeuthen og Grevinde Danne- 
mand vexle hver Onsdag med aabent Hus. Arve- 
prindsens have lovet at bivaane disse. Den 7de 
begyndte disse hos Baronesse Zeuthen og der var 
alle Prindser og Prindsesser, med Undtagelse af 
Prindsesse Anna af Preussen, der nok hjemme fra 
Berlin har faaet Tilhold om ikke at gaa til Smaa- 
folk. Man vil vide, at der i Breve til hende fra 
de høie preussiske Slægtninge skal have staaet: 
»Im welchen Keller bist Du zeit deines letzen 
Schreibens gewesen.« 

Den 12te Februar var der stort Bal hos Land- 
greven, som var talrig besøgt og meget smukt. 
Mange superbe Toiletter. Især var Prindsesse 
Louise henrivende, saa henrivende, at Damerne 
fandt hende for »gammel« til at vise sig »å. la 
Schåferinde«, som de kaldte det — nok! hun var 
yndig. 



117 

En Halvgal gjæster for Tiden Selskaberne, nem- 
lig Baron Arenfeldt fra Stensballegaard. Han har 
levet i de sidste 20 Aar i Baden; nu som 60aarig 
Kavaler vil han tjene sit Fødeland. Han udmærker 
sig ved en grøn, gyldenstykkes Vest, hvide, skidne 
Bomuldshandsker o. s. v. Hos Landgrevens smag- 
te han paa mange Fade med Mad, førend der blev 
serveret, og da man var nødt til at foreholde ham, 
at saadant ikke gik an, svarede han: »Jeg maa 
prøve om Maden ikke er forgiftet.« 

Den 20de Februar holdtes det længe forventede 
Bal her i Palaiset. Paa Grund af Fru Rømelings 
Sygdom var det bleven opsat. Fru Rømeling kunde 
dog endnu ikke møde, hvorfor Frøken Oxholm for- 
rettede hendes Tjeneste. Grev G. Blilcher gjorde 
hende den Ccmpliment: »Min naadige. De udfyl- 
der ganske Deres Plads iaften — ja, De udfylder 
den næsten for to. (Hun er som bekjendt meget 
svær), Kongen, der naturhgviis var indbuden, 
undskyldte sig. Hs. Majestæt tilskrev Prindsen 
omtrent saaledes: »Min kjære Onkel. Modtag min 
hjerteligste Tak for Din Indbydelse tU Dit Bal, 
som Jeg har modtaget; men som Jeg dog ikke kan 
gjøre Brug af; thi, hvis jeg ved 18 Graders Kulde 
og Nordost- Vind vilde kjøre til Bal, saa kunde 
det let hænde sig, at alle Baller og Fester bleve 
forstyrrede for Eder i et helt Aar. Det gjør mig 
ondt for de Fattige i denne Kulde, og jeg vilde 
ønske at den Varme, der bliver hos Dig ved Dit 
Bal, kunde meddele sig til dem, der staa udenfor 
Vinduerne og se til. Torsdag kommer jeg ind for 
at holde Statsraad, og da der er Ting af Vigtighed, 
vil det være mig kjært at se Dig der. Dog, hvis 
Du skal til en eller anden Féte, skal Du ikke 
genere Dig for at udeblive fra Statsraadet. Din 
tro hengivne Neveu Fr. R.« 

Angaaende en opstaaet Uenighed imellem Fi- 



118 

nantsministeren Andræ og den nye Cabinetssecre- 
tair hos Kongen, Liebenberg, havde første, paa 
Arveprindsens Spørgsmaal derom, svaret: »Endnu 
er der VaabenstUstand.« Aarsagen til Uenigheden 
skal være en af Cabinetssecretairen Finantsmini- 
steren tilstillet Skrivelse »efter aUerhøieste Ordre«, 
som Ministeren har sendt tilbage og ikke vilde 
modtage. Den indeholdt Ordre til, at Tillischs 
Pension (som forhenværende Cabinetssecretair) 
skulde overtages af Finantseme istedet for af 
CivilHsten. At Finantsministeren har Ret i at 
modsætte sig dette er utvivlsomt. 

Liebenberg skal ogsaa have haft et Sammenstød 
med Generalad j utanten for Marinen Irminger, 
fordi han vilde blande sig i dennes Referat. Lie- 
benberg skal være lidt forsigtig i den for ham nye 
Stilling, som ikke er let; han kan ellers let brænde 
sig. 

% Den 3die Marts udkom en Piece, betitlet: »Grev- 
inde Louise Danner, fød Rasmussen — Danmarks 
Genius«. 

Den er paa en Maade holdt i en sømmelig Tone, 
det vil sige, den indeholder ikke de sædvanUge 
smudsige, plumpe Angreb, som flere af den saa- 
kaldte Z>aw7ier-Literatur før indeholdt, derimod 
er den paa en finere Maade lutter Gift og Galde, 
og skildrer Grevinden, ja selv Kongen meget 
ufordelagtig. Jeg haaber og ønsker, at dens For- 
fatter maa blive tiltalt og alvorlig straffet. Hvem 
han er vides endnu ikke; sikkert er det en, som 
leverer Artikler til »Kjøbenhavns-Posten«, det 
ligner dens Artikler. I flere Henseender er For- 
fatteren godt underrettet; men nogle Gange tager 
han dog feil. Han er en Forsvarer af det afgaaede 
Ministerium og af Aristocratiet. 

Geheimeraaderne Scheele og Bang angribes 
stærkt. Hall og Andræ faa lidt Smæk. Kun i eet 



119 

Punkt stemmer jeg overens med ham; han kalder 
Grev Carl Moltke en altfor god Royahst! en 
Titel jeg kunde ønske tillagt mig selv. Mod Slut- 
ningen falder han i religieuse, filosophiske Betragt- 
ninger og gaar lige saa vidt, som de allermoder- 
neste Theologer, idet han lader Djævelen spille 
med. Hele Nationen fordømmer han ogsaa, og 
den vil ikke faa det bedre, førend det rette reli- 
gieuse Sindelag, den rette religieuse Aand igjen 
vaagner hos den. 

Rygtet om Grevindens Ophøielse og Rangfor - 
høielse til 1ste Classe Nr. 2 er ogsaa med; men 
her løber han med Limstangen. Dette hang saa- 
ledes sammen: Kongen skriver ofte Billetter til 
Grevinden. Midt i Februar havde Han sendt hende 
en saadan med Udskrift: »Deres Excellence Grev- 
inde Danner«. Lakaien, som var Overbringer her- 
af, havde hørt at hun stod i Statskalenderen i 
2den Classe Nr. 2, men Excellencetitelen gjorde 
nu, at han troede hun maatte være i 1ste Classe 
Nr. 2 og at Statskalenderen havde en Trykfeil. 
Rygtet var saa udbredt, at endogsaa en af Hs. 
Majestæts Adjutanter, Capitain Schmidt, vilde op 
for at gratulere hende og først underveis erfarede 
den rette Sammenhæng. 

I den omskrevne Piece roses Liebenberg, og For- 
fatteren lægger endog hele Nationens Skjæbne i 
hans Haand. At Bogen gjør en vis Lykke i »Vest- 
end« er forstaaeUgt. Arveprindsen er dog her, som 
altid, den moderateste. 

Den 10de Marts. Keiser Nicolaus af Ruslands 
Død har overalt vakt fortjent Deltagelse. Mange 
ville ikke tro at han er død en naturlig Død, 
skjøndt Aviserne dog nu oplyse om den smukke 
og fattede Maade paa hvilken han har taget Af- 
sked med sine Omgivelser. Jeg mødte idag Prinds 
Christian paa Gaden. Han standsede mig for at 



120 

fortælle mig, at han har modtaget Hs. Majestæts 
Ordre til at reise til Rusland for at repræsentere 
Kongen. 

Det hedder sig her, at Sternberg meget skal have 
ønsket Prinds Christians Sendelse, og at han har 
udtalt, at han havde tilladt sig en lille Intrige 
af Hensyn til Keiserinden, hvem det vilde være 
kjærest at se en Afsending, der kunde færdes 
i Familien som Medlem af denne. Dette er jo over- 
maade rimeligt. 

Den 13de April kom Baron Blixen med sin 
høie Gemahnde Prindsesse Augusta her til Staden. 
De stege af hos Landgrevens, Prindsessens For- 
ældre, og Baronen skrev til Fru Bømeling og ud- 
bad sig Audients for sig og sin Kone hos Arve- 
prindseparret. 

Arveprindsens lo af denne Forsigtighed, som 
jeg finder overmaade taktfuld af Baronen, og 
kjørte næste Morgen først til dem. Derefter vare 
Baronen og Prindsesse Augusta i Landgrevens 
Eqvipage her, og om Aftenen vare de og det 
Landgrevelige Hus en famille hos Arveprindsens. 
Prindsesse Augusta er i interessante Omstændig- 
heder og venter sin Nedkomst i Juni. Arveprind- 
sens ere meget kjærlige imod hende og Gemal; 
men Arveprindsessen slog dog idag lidt paa Mes- 
alliance. Hun kom derved til at tale om sin 
Protegé, Augustenborg-Forræderen, hvis Gifter- 
maaP) skal være Skyld i al Ulykken. »Hvor tidt og 
ofte har han ikke sagt til mig (Prindsesse Caro- 
line) »»Hvad gav jeg ikke for at Louise Sophie 
var Prindsesse««. — »Hans Moder, den salig 
Tante, er ogsaa Skyld i meget. Hun havde den 
fixe Idee at glæde sig over at være Struensees 
Datter, hun troede at Elskovs-Børn vare langt 

*) Formælet 1820 med Louise Sophie Komtesse af Danne- 
skjold-Samsø. U. A. 






»3 U 







121 

mere begavede end ægte Børn. Hun blev meget 
opbragt paa sin Hofdame, Frøken Pechlin, fordi 
denne en Dag havde sagt, at man havde de sik- 
reste Beviser for at Prindsessen var Christian 
den 7 des Datter.« 

Efter denne Tale af Prindsessen fik jeg et mere 
ærligt end hensynsfuldt Hib. »De skulde ellers 
ikke tale om Mesalliance« (jeg havde ikke sagt 
et Ord), »thi Deres Kone kan ogsaa tale med 
derom.« Jeg svarede Hds. Kgl. Høihed, som jeg 
ved tidligere Anledninger havde svaret hende, at 
min Kone og jeg vare overmaade lykkelige, at 
hendes afdøde Moder i de senere Aar delte denne 
Lykke med os og at den øvrige ritterschaftlige 
Familie i Holsten viste mig megen Høflighed. 
Plessen, Blomes og andre kaldte mig endog (hvil- 
ken Ære) »Hrr. Vetter«; men jeg incomoderede 
dem ikke, jeg fandt mig bedst ved at leve dem 
foruden og var ikke nogen Elsker hverken af 
Holstenere eller Slesvigholstenere; at de vare 
saa forekommende at søge mit Hus naar de kom 
her til Staden, var ikke foranlediget af mig. 

Den 23de April. Baron Dirckinck har vedkjendt 
sig Forfatterskabet til Brochuren »Grevinde Dan- 
ner — Danmarks Genius«. 

Den 20de Mai. Geheimeraad Scheele, der, om 
just ikke i Naade, dog er g jerne seet af Her- 
skaberne, var idag over en Time her i Palaiset. 
Prindsessen var hele Tiden nærværende i Prind- 
sens Audients værelse. Talen dreiede sig mest om 
Grevinden. Scheele yttrede gjentagende, at han 
naturUgviis ønskede at Giftermaalet ikke havde 
fundet Sted, men nu, da hun en Gang var Kon- 
gens Kone, saa fordrede Kongen, og det maatte 
enhver Mand fordre, at man ikke fornærmede 
Hans Kone, hun være, hvem hun vilde. Derfor 
var Kongen saa forbittret imod alle, om hvem 
Han troede, de vilde fornærffie hende, og blev 



122 

stedse mere bitter og irritabel i denne Anledning. 
Arveprindsen og Prindsessen forsikrede begge, 
at de ingen Del havde i de Fornærmelser eller 
Skrifter, der vare komne ud imod hende. Prindsen 
yttrede endog: »Jeg raadede Dirckinck derfra og 
sagde ham det er dumt, lad saadant være — det 
har jeg sagt ham her i denne Stue.« Scheele sva- 
rede, at Kongen vidste Prindsen ikke havde Del 
deri. Han fortalte tillige, at Dirckinck lod tvende 
Piecer trykke, den ene i Lund, den anden i Malmø, 
som vare endnu værre og langt gemenere end den 
første. Correspondancen angaaende Trykningen og 
Correcturen blev besørget ved P. Hjort; men da 
denne havde skrevet til Bogtrykkerne, at de ikke 
mere maatte sende det under hans Adresse, fordi 
saadant vakte Opsigt her, vare Bogtrykkerne 
blevne opmærksomme og frygtsomme og havde 
standset Trykningen. 

Scheele sagde endvidere: »Eet maa absolut ske; 
jeg har alt tilraadet det for Aar og Dag siden, 
nemlig at Kongen lader sætte i Statskalenderen 
»morganatisk formælet med Grevinde Danner«. 
Derved hører al den Snak op om at gjøre hende 
til Dronning, noget Kongen nu kan gjøre, hvad 
Øieblik Han vil; men naar det morganatiske 
Ægteskab først er anerkjendt, lader sligt sig ikke 
mere gjøre.« 

Arveprindsen og Prindsessen vilde ikke at saa- 
dant maatte ske: »Det gjøres jo ikke nødvendigt,« 
sagde Prindsen, og nu anførte han det Revers, 
som baade han og Prinds Christian havde givet: 
at sikre Grevinden alt, hvad Kongen havde 
skjænket hende i Tilfælde af Hs. Majestæts døde- 
lige Afgang, hvis Grevinden blev i den StiUing 
hun nu var i. Scheele svarede herpaa: »Som Kon- 
gens Kone vil Domstolene tilkjende hende hvad 
Kongen har givet hende. Det maa og skal be- 



123 

kjendtgjøres, at Kongen er morganatisk gift med 
hende, derpaa arbeider jeg og holder ikke op før 
det er lykkedes. Skulde Kongen vilde gjøre hende 
til Dronning, vil jeg — og er jeg vis paa — alle 
Ministrene strax forlange Afsked. Men gjøre 
hende til Dronning nu, det kan Han.« 

Scheele fortsatte: »Da den russiske Generaladju- 
tant, Admiral Grev Heiden, nyelig var hos Kongen 
i Anledning af Keiserens Død, var der stor Diplo- 
matdinér. Den eneste Sal, man kunde spise i, 
formedelst Kulden, var jo Waldemarsalen, som 
hører til Grevindens Leilighed. Jeg fik da Brev 
fra hende, det første jeg har faaet, hvori hun 
udtalte, om hun ikke kunde komme med til Taffel, 
for det var dog haardt at jage Kongens Kone ud 
af sine egne Værelser for at lade andre spise der. 
Jeg svarede strax, at der maatte bides i det sure 
Æble. Hun reiste bort den Dag, tog herind i 
daarligt Veir og Sne og kom først tilbage om 
Natten. Men Kongen var i et meget daarligt 
Humeur.« 

Prindsessen gjorde nu den Bemærkning, at hvis 
Kongen bekjendtgjorte at være morganatisk gift 
med Grevinden, vilde det jo blive med hende som 
med Fyrstinde Liegnitz. 

»Ja det kan og maa det,« svarede Scheele. 

»Men saa gaa Damerne deres Vei, eller komme 
slet ikke.« 

»Det maa Damerne selv om, om de ville krænke 
Kongen saa dybt.« 



Arveprindsen har nyeUg ansøgt Kongen om 
Udsættelse med Hensyn til Afbetalingen af et 
Laan til Finantserne. Som Svar herpaa fik Prind- 
sen et mærkeligt Brev fra Liebenberg, hvori denne 
efter allerhøieste Befaling meddelte, »at Prindsens 



124 

allerunderdanigste Begjæring ikke kunde tilstaas, 
da der i Tilfælde af Supplicantens dødeUge Afgang 
ingen Sikkerhed var for Tilbagebetalingen.« 

Herover blev Prindsen meget opbragt, andre 
endnu mere. Rømeling, som havde foranlediget 
Andragendet og som havde faaet Finantsminister 
Andræ gunstig stemt derfor, ilede nu til denne og 
beklagede sig over Liebenberg, 

Andræ blev ogsaa irriteret og raadede Rømeling 
tU at tale med Scheele, der ogsaa, ligesom Andræ, 
har et Horn i Siden paa Liebenberg. Men Scheele 
skal nu reise. 

Arveprindsen skrev nu den 21de Mai et Brev 
tU Kongen, hvori han beklagede sig over de Ud- 
tryk, der var brugt af Lid>enberg. Prindsessen, 
som forstaar tilfulde at skrive for sig, havde givet 
Concepten til Brevet. 

Herpaa fulgte et Brev til Arveprindsen fra 
Liebenberg, hvori denne beklager sig over at være 
unaadig anseet af Høistsamme, da han dog kun 
har handlet efter Hs. Majestæts Befaling i at 
skrive saaledes, som han havde skrevet, og haa- 
bede derfor at Hs. Kgl. Høiheds naadige Retfær- 
dighed vilde tilgive ham. 

Paa denne Skrivelse svarede Arveprindsen, at 
han stod i den Formening, at Liebenberg havde 
conciperet Brevet, saaledes som i Almindelighed 
var Tilfældet at Kongens Cabinetssecretair gjorde. 
Da dette nu altsaa ikke var Tilfældet, saa mente 
han dog, at Liebenberg burde have henledet Hs. 
Majestæts Opmærksomhed paa, at Udtrykket 
»Supplicant« ikke var passende anvendt paa Kon- 
gens Onkel. 

Hs. Majestæt Kongen var i Pintsedagene her 
i Byen. Arveprindsen var da hos Allerhøistsamme 
for at gjentage sin Besværing, saavel over Af- 
slaget paa Laanet, som over Liebenbergs Skrivelse. 



126 

Arveprindsen har derved blandt andet sagt til 
Hs. Majestæt: »Naar Du siger Du holder af mig, 
hvorfor vil Du saa nægte mig Henstand med 
Laanet, naar Finantsministeren vil yde saadan. 
Jeg veed Du tror, at jeg og Familien har Del i 
Dirckincks Bog; men jeg giver Dig mit Æresord 
paa, at jeg ingen Del har deri, tværtimod har 
fraraadet Dirckinck at udgive den og har sagt 
ham »»det nytter intet, De gjør kun Skade der- 
ved.«« Han svarede mig: »»Det er for at aabne 
Kongens Øine.«« 

Kongen svarede hertil: »Jamen Du har indbudt 
ham til Dit Bal.« Prindsen: »Fordi han samme 
Dag var hos mig og jeg raadede ham fra at ud- 
give Bogen.« Kongen: »Du beklager Dig over at 
være kaldet Supplicant, men Du er det jo.« Prind- 
sen; »Ja jeg beder jo rigtignok om Henstand; men 
er dog ikke nogen Tigger.« Kongen: »Jeg tilstod 
Dig ikke Henstand, fordi jeg troede ikke at kunne 
gjøre saadant; men Du kan jo atter henvende 
Dig til Finantsministeren, saa faa vi at se.« 
Paa dette halve Løfte havde Prindsen svaret: 
»Nei det kan ikke nytte, Du maa svare bestemt 
»Ja« eller »Nei«.« Herover blev Kongen vred, sagde 
kort »Adieu« og gik sin Vei. 

Den 1ste Juni modtog Prindsen Biev fra Kon- 
gen. Det begyndte med »Gode Onkel« og lød om- 
trent: 

»Du fandt mig alvorlig ved vor sidste Samtale, 
det var fordi jeg troede Du havde Del i Bogen, 
som Du jo nu har sagt mig at Du ikke har, og 
fordi Du har seet Dirckinck hos Dig. Desuden 
veed jeg, at der hos en af Dine Kavalerer kommer 
flere, der tale ilde om Kongen og Hans Hus og 
som dér finde velvilhge Øren for deres uforskam- 
mede Tale. Jeg tilstod Dig sidst ikke Henstand, 
men Du kan nu atter henvende Dig til Finants- 



126 

ministeren, og naar han da indstiller det, saa skal 
det ske. Men jeg vil, at Du ikke mere seer Dir- 
ckinck i Dit Hus, og hvis han kommer, at Du 
lader ham vise alvorlig bort og betyder ham, at 
han ikke understaar sig at komme tiere inden- 
for Din Port.« — Brevet var underskrevet »Din 
naadige Konge, tro Ven og hengivne Neveu 
Frederik Ra( 

At dette Brev maatte alarmere i Palaiset er 
naturligt, Prindsessen især. Hun følte jo nok, at 
med »een« af Dine Kavalerer kunde ikkun Røme- 
ling være ment, og vilde, at han skulde gaa til 
Kongen for at retfærdiggjøre sig. Det vilde han 
naturUgviis ikke, og kunde jo heller ikke gjøre 
det. Da jeg af Prindsessen blev spurgt, om jeg 
ikke syntes det var rigtigt, svarede jeg, at jeg 
ikke fandt dette. Prindsessen sagde derpaa: »Men 
Kongen kunde jo maaske ogsaa have ment 
Dem.« Jeg tillod mig at svare: »Det har Hs. Maje- 
stæt nok ikke gjort.« 

Den 5te Juni, Grundlovsdagen, var et stort 
Optog tU Christiansborg, hvor der blev holdt 
Taler og afsunget Sange for Kongen, som kom 
ud og takkede. Herfra gik Toget til Tivoli. Kongen 
overraskede der med Sit og Gemalindes Besøg om 
Aftenen og blev modtaget med uhyre Jubel. 

I den Anledning har Kjøbenhavns-Posten af 
7de Juni den Nederdrægtighed at møde med føl- 
gende Artikel: 

»Det danske Folk har — hvis det kan ansees 
tilstrækkelig passende repræsenteret ved Tivolis 
Publicum den 5te ds. — da endelig givet sin 
moralske Falliterklæring. At det, der skete den 
Aften, kunde ske, at det skete og blev taalt, 
viser desværre altfor tydeligt, hvor dybt det 
danske Folk er sunket. Alene det at Vedkom- 



127 

mende vovede at gjøre, hvad der blev gjort, er 
ogsaa et sørgeligt Tegn paa deres Anskuelser om 
Folket; thi de have gjort noget, hvortil man vist 
ikke skal kunne opvise Magen hverken i Danmarks 
eller noget andet Lands Historie.« 

K. G. 

Ja tilvisse er det sørgeligt, at Hr. »K. O.« tør 
byde saadan Artikel og at han endnu ikke er 
pryglet fordærvet derfor. 

Partierne arbeide til Danmarks Ruin og denne 
er ikke langt borte. Kongen søles i Skarnet! »Fæ- 
drelandet« vil en skandinavisk Forening, og skjøndt 
det ikke directe udtales, at Arveprindsen og Prinds 
Christian af Danmark skulle cedere, saa læses dog 
dette mellem Linierne, 

Arveprindsessen vilde, at Prindsen strax skulde 
tage til Kongen for at vise Ham Artiklen og for- 
lange Anklage imod Bladet; men Prindsen lod dog 
først Simony kalde, og denne havde sagt dem, at 
der var lige saa lidt at gjøre imod »Fædrelandets« 
Artikel, som imod saa mange lignende ditto. De 
glemme, eller rettere sagt de kjende ikke Grund- 
loven og Presseloven, Men dette skammehge Mis- 
brug af Pressen rummer den store Fare, at Konge 
og Regjering kunne blive trætte af disse evige 
Smædeskrivelser og sætte en Ende paa Uvæsenet 
ved at foretage Indskrænkning i Pressefriheden. 
Derfor er Smudsblades og Pamfleters Færd saa 
skammelig og saa farlig. 

Den 12te Juni var Statsraad paa Frederiksborg, 
som endte Kl. 314- I^en russiske Minister var tU- 
sagt til Audients til dette Klokkeslet, Strax efter 
at Sternbergs Audients var sluttet og man skulde 
til Taffels, kom Kongen ind med Grevinden. 
Levetzow præsenterede Sternberg for hende. Hun 
talte Fransk med Ministeren. Der blev spist i 



128 

Conseilsalen over Porten. Kongen førte Frøken 
Dreier, Arveprindsen førte Grevinden, som var 
meget smilende. Sternherg sad paa Arveprindsens 
anden Side og havde Geheimeraad Bang til ven- 
stre for sig. Man læste tydelig Kampen og Ærg- 
relsen paa Sternbergs Ansigt, og af de første Retter 
spiste han kun lidt. Kongen udbragte »Min Gemal- 
indes Skaal«. Sternherg førte Glasset til Munden, 
men drak ikke. Noget efter drak Arveprindsen et 
Glas med ham. Jeg tror Kongen bemærkede 
dette; thi strax efter drak Hs. Majestæt selv med 
Sternherg. Grevindens Livtjener saae jeg idag for 
første Gang i nyt mørkeblaat Livre, besat med 
Sølv paa samme Maade som de Kongelige røde 
Livreer, dertil hvid Vest og Underklæder, Strøm- 
per og Sko. 

I Statsraadet blev Fællesforfatningen vedtagen, 
og Ministrene mene at den vil gaa igjennem ved 
Rigsdagen. Arveprindsen, der er af modsat Me- 
ning, væddede med Hall om en Specie, at den 
ikke gik igjennem. 

Høistsamme havde ikke læst Udkastet til Fæl- 
lesforfatningen, og paastod, at dette ikke var 
sendt ham, i det mindste troede han ikke at det 
var sendt ham. Liebe var utUfreds med at Sagen 
blev foretagen uagtet Prindsens Erklæring: ikke 
at kjende den; men Bang forsikrede at den var 
sendt til Prindsen. 

Da vi kom hjem og søgte Udkastet, fandtes 
det blandt andre Papirer paa en Stol i en af 
Krogene. 

Den 18de Juni. Hs. Majestæt havde i Formid- 
dags det Uheld at bHve kastet af Hesten, da Han 
var paa Vei fra Skodsborg til Christiansborg. Tæt 
paa deime Side af Constantia angreb en Hund 
(Buldog) Hesten og bed den i Benet. For at befri 
sig slog Hesten saa voldsomt ud, at den kastede 



129 

Hunden flere Skridt bagud, og ved samme Leilig- 
hed Kongen forud. Hs. Majestæt laa først bedøvet, 
med Tøileme i Haanden, men kom snart til sig 
Selv, steg atter til Hest og red til »Lille Tuborg«, 
hvor Professor Holst boer lige overfor. Her steg 
Kongen af, lod Læge hente og Vogn fra Kjøben- 
havn. Grevinden, som allerede var paa Christians- 
borg, kom strax og kjørte Kongen tilbage til 
Skodsborg. Faldet var forsaavidt gaaet heldig, 
som intet var brækket; men Skulderen — den 
venstre — havde faaet et stærkt Stød. Den ven- 
stre Side havde ligeledes faaet et slemt Tryk af 
Dolken, der var bøiet ganske krum. 

Dagen efter besøgte Arveprindsen Kongen og 
fandt Ham liggende i Sit Telt. Grevinden badede 
Skulderen, Kongen talte svagt og havde mange 
Smerter. 

Den 28de Juni. Da mit Herskab var hge ved at 
kjøre til Sorgenfri, traf jeg i Forgemakket Baron 
Dirckinck Holmfeldt, der ønskede Audients for at 
sige Farvel, da han skulde foretage en Reise. Jeg 
betydede ham, at Arveprindsen stod i Begreb 
med at stige i Vognen og altsaa nu ikke kunde 
se Baronen. Derefter spurgte han mig, om det 
ikke gik an, at han blev staaende i Forgemakket 
indtil Arveprindsen gik igjennem, hvortU jeg og- 
saa svarede benægtende. Han bad mig da bringe 
hans underdanigste Anbefaling og gik bort. Dagen 
efter mødte Arveprindsen ham paa Gaden tæt ved 
Palaiset. Han hilsede og bad om at turde følge 
med ind; men Prindsen med sædvanlig Aaben- 
hjertighed svarede: »Nei, Kongen har forbudt mig 
at se Dem, fordi De bagvadsker Ham og Grev- 
inden. Lykkelig Reise!« Baronens gjentagne Bøn 
hjalp ikke; som vel var. 

Den 10de Juli. Arveprindsen tog til Skodsborg 
for at besøge Kongen. Den Beskrivelse Hs. Kgl. 

E. Bodenhofl : Kongesorger. 9 



130 

Høihed gav af Hs. Majestæts Tilstand er virkelig 
beklagelig. Arveprindsen traf Kongen fiskende i 
en i Haven gravet lille Dam, hvori der er sat 
Aborrer, Skaller og Karudser m. m. For Kongen 
er indrettet et lille Telt med Baldaquin — til 
een Person. Her sidder Kongen fra 7 — 8 Morgen 
til 4 — 5 Eftermiddag og angler. Nogle smaa Bukke 
ere opstillede og paa disse hvile Kongens Mede- 
stænger. 

Hs. Majestæt føler sig for mat og nervøs til at 
læse, skrive eUer foretage sig noget. Hos Kongen 
staar en Jæger for at sætte Orm paa Krogen, 
rette Snørens Dybde, stoppe Piber o. s. v., og 
vis a vis Hs. Majestæt er den jourhavende Adju- 
tant eUer Kammerherre Berregaard placeret under 
en anden Baldaquin, Hgeledes anglende. 

Kongen klagede over, at Han ikke kunde staa 
eller gaa for Smerter i den venstre Side. Han 
maatte holde Sig ganske skæv, naar Han reiste 
Sig. Et Par Ribbeen skal være brækkede. Om 
Statsraad eller Referater er ikke Tale. Arveprind- 
sen foreslog Kongen saadant, men omsonst. 

Den Ilte Juli lod Arveprindsen Geheimeraad 
Scheele kalde, for ogsaa at faa ham tQ at ind- 
virke paa Hs. Majestæt, saaledes at Allerhøist- 
samme dog fik noget der kunde adsprede Tan- 
kerne; thi den anførte eneste Beskjæftigelse kunde 
og maatte jo kun frembringe forøget Sløvhed. 
Scheele svarede undvigende, fortalte derhos, at 
han nyehgen havde været halvtredie Time hos 
Hs. Majestæt og ved Tale havde søgt at adsprede 
Ham og henlede Hans Tanker paa andre G j en- 
stande, men forgjæves. Hs. Majestæt havde i 
Tankegangen været fraværende; thi da Scheele 
havde nævnet Geheimeraad Bang og hans Reise 
til Badet, havde dette været ligesom aldeles frem- 
med for Kongen. 



131 

Scheele fik ondt under sin Audients hos Prind- 
sen, og denne hentede selv Vand til ham, hvor- 
efter det gik over. »Jeg var virkelig bange for at 
han skulde dø for mig,« yttrede Prindsen bag- 
efter. 

En mærkelig Comedie spilles i denne Tid af 
det slesvigske Ministerium med Oprøreren v. Lee- 
sen fra Fehmern, som i 1848 tog Capitain Dir- 
ckinck-Holmfeldt til Fange, hvorved en Matros 
blev dræbt. Denne v. Leesen flygtede naturligviis 
da Fehmern i 1850 blev besat af vore Tropper, 
og har nu opholdt sig i Udlandet og foretaget 
Reiser i Europa og udenfor samme. I Foraaret 
blev han af Appellationsretten i Flensborg dømt 
til Livsfange paa Fæstningen af 2den Grad, og 
blev Citadellet Frederikshavn bestemt til hans 
Opholdssted. 

I Juni Maaned fik Commandantskabet dersteds 
Ordre gjennem Generalcommandoen til at mod- 
tage ham. Jeg troede ikke han vilde give Møde; 
thi han var stedse i Udlandet. Den 28de Juni 
paa Sorgenfri spurgte jeg Ministeren Simoni, hvad 
alt dette skulde betyde og fik til Svar: »Hvis han 
ikke kommer bliver hans Formue confiskeret, 
og efter nogen Tid bliver han vel benaadet.« 

Den 7de Juli blev en Herre med Guldbriller 
meldt hos Oberst Lunding, og hiin præsenterede 
sig som Hr. v. Leesen, der løs og ledig kommer 
lige fra Dampskibet, hverken fulgt af Politi eller 
nogensomhelst fra det slesvigske Ministerium. 
Ved at fremvise sine Papirer documenterede han 
sig som den rette. Commandanten sender nu Bud 
efter Capitain-Vagtmesteren og imedens vil Hr. 
V. Leesen være conversabel og elskværdig. Til 
Lykke traf han her paa den urette til at byde 
sligt; thi Lunding bad ham erindre, i hvilken Stil- 



132 

ling han {Leesen) befandt sig her. »Deres Plads 
er ved Døren — værs'god,« tilføiede Lunding. 

Nogle Dage efter blev v. Leesen indlagt paa 
Almindeligt Hospital, hvor Statsfanger indlægges. 
Commandantskabet lod sig give Quittering for 
ham af PoUtiet; men den 16de JuU meldte Leesen 
sig atter løs og ledig paa Frederiks Hospital og 
er nu indlagt dér. Saaledes leger man Statsfange 
i Kjøbenhavn i 1855. »Dat sind de fromme Dane- 
marker!« 

Den 2den August var Statsraad paa Eremi- 
tagen og derefter Taffel paa Skodsborg. Kongen 
kjørte selv i en hlle Vogn, kun ledsaget af Ad j utant 
du jour Capitain Schmidt. Hs. Majestæt er nu, saa 
at sige, ganske restitueret efter sit Fald fra Hesten. 
Paa Skodsborg, hvor Ministrene ogsaa vare, samt 
General Oxholm fra London, blev spist i Østers- 
grotten. Veiret var smukt. Før Taflet samledes 
Selskabet i Havestuen, og varede det en Tid 
inden Hs. Majestæt kom. Grevinden, som var 
tilstede iblandt de ventende, satte sig ned i en 
Sopha, sigende til Arveprindsen: »Vil Deres Kgl. 
Høihed ikke sidde? dette varer for længe til at 
staa;« men Prindsen takkede blot og fjærnede sig 
længere ind i Stuen. 

Ved Taflet kom Talen paa Theatret; Arveprind- 
sen klagede over at denne Fomøielse nu var be- 
røvet ham, »thi i den nye Loge kan jeg ikke høre 
et Ord. Men jeg kan jo ogsaa undvære dette, jeg 
har i de senere Aar maattet vende mig til at und- 
være saa meget.« 

Efter Bordet førte Kongen hele Selskabet paa 
en lang Promenade, Bakke op og Bakke ned. Uge 
til Strandbredden. Der blev flere Gange hvilet. 
Paa en Skrænt staar en enlig Træstol (Naturstol). 
»Det er Ministerstolen,« sagde Kongen. Schede, 
som gik nærmest, vilde være aimable og var i 



133 

Begreb med at tage Sæde paa den; men han be- 
tænkte sig, om fordi, som han sagde, »den er alt 
besat« — en Frø hoppede just op paa den, eller 
om af andre Grunde? 

Den 7de September. Arveprindsen har i disse 
Dage pludselig faaet den Idee — ledet af andres 
Indflydelse — ikke at ville underskrive Fælles- 
forfatningen. Han har endog yttret det for Kon- 
gen, som svarede: »Saa kan Du ikke bhve længere 
i Statsraadet, men lad os nu ikke tale mere der- 
om, jeg har Ærgrelser nok i denne Tid.« 

Den 22de September. Der er tilstillet Arve- 
prindsen et Kongeligt Rescript angaaende Thea- 
tret, og dette vakte ikke alene stor Sensation, men 
tillige megen Misnøie og Uvillie hos det hele 
Kongehus. Rescriptet bestemmer: Den nye »Kon- 
gelige Loge« — midt for Scenen — er for Enkedron- 
ningen, Prindser og Prindsesser, Overhofmester- 
inden og Dronningens Damer, Overkammerherren, 
Udenrigsministeren, Geheimeraad Scheele, Over- 
hof marschallen, Overskjænken, Reisemarschallen 
Kammerherre Berling og Ceremonimesteren. 

»Damelogen« er for Arveprindsessens og de an- 
dre Prindsessers Damer, »Selskabsdamen« hos Vor 
høitelskede Gemahnde, Dronningens Hofchef og 
Kavalerer, Arveprindsens ældste Ad j utant. Oberst 
V. Muller, samt Prindsernes Kavalerer. 

»Kavalerlogen« er for Generalad j utanten, andre 
Adjutanter, Cabinetssecretairen, Livlægen, Kam- 
merherrer, Staldmester, to Ridejunkere og vagt- 
havende ældste Garderofficer af hver Garde. 

Først var dette blevet skrevet til Enkedron- 
ningen, som strax blev meget alarmeret og bad 
Arveprindsen om at formaa Kongen til at for- 
andre denne Bestemmelse. Søndag Aften ledsagede 
jeg Arveprindsen til Sorgenfri. Prindsesse Louise 
bad dér ogsaa Arveprindsen om at henvende sig 



134 

til Kongen om Tilbagekaldelse af Rescriptet eller 
Forandring deri. Hs. Kgl. Høihed skrev da til 
Hs. Majestæt og bad om en Forandring, støttende 
sig paa, at den Kgl. Familie hidtil havde været 
vant til at være ene i Logen, men hvis der skulde 
endelig være Plads til andre, om det da maatte 
blive ikkun for Hofdamerne istedet for de der- 
til bestemte Kavalerer. Dette Brev modtog Kongen 
om Morgenen den 24de ved Sin Ankomst til 
Staden. Kl. 1 kom allerede Hs, Majestæts Svar, 
der omtrent lød saaledes: 

»Med megen Misfornøielse har jeg modtaget 
Dit Brev, Naar Du og Din Kone ikke ere til- 
fredse med de Pladser, Jeg har tildelt Eder i 
Theatret, kunne I blive derfra, undtagen til Min 
Geburtsdag eUer ved Solenniteter, naar Jeg lader 
Eder tilsige. Hils Linel — Din hengivne Ven 
Fr. R.« 

Arveprindsen bed sin Ærgrelse i sig; men Prind- 
sessen formaaede ikke at skjule sin Harme. 

Jeg har glemt at anføre, at der i Theaterrescrip- 
tet staar: »Vi forvente at Prindserne ikkun lade 
dem se i Uniform, og byde at aUe andre møde i 
Uniform.« 

Oberst Marcher gav en Dinér for sine Officerer 
og flere den 18de September. Hertil var indbuden 
Prinds Christian, Baron Blixen og min Ringhed. 
Arveprindsen var g jerne kommet med, hvis Mar- 
cher havde indbudt ham. Dette yttrede Prinds 
Christian for Marcher, og da denne udbragte Arve- 
prindsens Skaal, henvendte han sig til mig med 
Anmodning om at sige Prindsen, hvor kjær, men 
tillige hvor bedrøvelig denne Efterretning var ham. 
Han havde ikke vovet at invitere Arveprindsen, 
men da han nu havde Tilladelse, skulde saadant 
snart ske. Efter Bordet gjentog han dette. Jeg 
bad ham vente til ad Aare, men omsonst. 



135 

Gildet, som holdtes i Hotel Phønix, var meget 
muntert og smukt. Gustav Bliicher udbragte en 
Skaal for den danske Soldat, det eneste Dan- 
mark havde Ære af siden 48! Blixen blev op- 
fordret til at udbringe en Skaal, han var jo med 
i Krigen som meget virksom i det smukke og 
loyale Corps Herregaardsskjrtterne. Han sagde: 
»Jeg hører nu til Sørensen; men jeg vil dog ikke 
udbringe Hr. Sørensens Skaal, men Hr. Hansens. 
Enhver veed nok, hvilken Hansen jeg mener.« Nu 
blev jeg opfordret til at tale og udbragte en Skaal, 
som jeg indledede med: »Et æret MecQem har ud- 
bragt en Skaal for den forrige Krigsminister, en 
Mand som mange agte og ære. Jeg tillader mig 
at udbringe en Skaal for den nuværende Krigs- 
minister — en Mand, som alle agte og ære.« Skaa- 
len optoges med Bravo. Ingen af de tvende om- 
handlede Ministre bivaanede Festen. 

Husarernes og Garden til Hests Officerer bleve 
enige om at gjøre et Gilde og dertil indbyde Arve- 
prindsen. Dette var allerede fast bestemt; men 
den 24de om Morgenen kom Kammerherre, Major 
Brockdorff til mig for at sige mig, at Kongen — 
ved General Schøller — havde ladet Garderoffi- 
cererne vide, at de ikke maatte deltage i et Gilde 
for Arveprindsen, altsaa que faire? Jeg raadede 
Majoren til strax at tale med Marcher, for at ud- 
sætte den projecterede Féte til Kongens Vrede 
imod Arveprindsen havde lagt sig, og til at tie 
stille om Aarsagen til Udsættelsen. 

Den 27de September. Imorges fortalte Arve- 
prindsen mig, at Geheimeraad Dankwart, hvem 
de iaftes havde besøgt, havde fortalt dem, at 
Scheele havde beklaget sig over at Arveprindsen 
nu nægter at underskrive Fællesforfatningen, og 
at saadant vilde have de ubehageligste Følger for 
ham, da Kongen saa var nødt til at fratage ham 



136 

Pladsen i Statsraadet, Generalcommandoposten og 
til at forvise ham til Augustenborg. Over disse 
Yttringer var man naturligviis meget opbragt, 
men ansaae dem ikkun for tomme Trudsler. 

Da jeg havde forladt Prindsen, modtog jeg 
strax efter et Brev fra Geheimeraad Scheele, hvori 
han anmodede mig om en Samtale Kl. 11 og bad 
mig medgive Budet Svar, om han til den Tid 
kunde træffe mig i mit Hjem. Mit Svar var, at 
jeg til nævnte Tid skulde have den Ære at komme 
til ham. 

Det gjorde jeg, og blev modtaget meget fore- 
kommende. Efter at have taget Plads i det Væ- 
relse, hvor man i Frederik den 6tes Tid samledes 
før og efter Taflet, begyndte Samtalen. Indled- 
ningen var den Tillid Prindsen viste mig, og som 
han (Scheele) stolede paa kunde være af gavnlig 
Virkning, ja Kongen selv havde tilladt ham at 
tale aabent med mig, for at jeg kunde indvirke 
paa Prindsen og faa ham til at frafalde sit Forsæt, 
ikke at ville underskrive FæUesforfatningen. Scheele 
talte først om Dirckinck Holmfeldts Bog og hans 
Komme hos Prindsen og anførte, at Prindsessen 
havde sendt Bogen til flere med Anbefaling. Der- 
næst talte han om Theaterstriden og forsvarede 
Kongens Ret til at disponere over Pladserne. Jeg 
støttede Herskabernes Ønske om ikke at foretage 
nogen Forandring i det, som i mere end 50 Aar 
havde været Sædvane. 

Scheele sagde, at Kongen havde yttret: »Min 
FamiUe har behandlet mig saadan, da jeg var 
Prinds, og nu, da jeg er Konge, vedbliver den at 
behandle mig paa samme Maade.« 

Scheele havde igaar (hvad jeg vidste) været 
kaldet til Arveprindsen, som havde forelæst ham 
sit Brev til Kongen (om Theatret) og Kongens 



137 

Svar derpaa, og Scheele havde dertil yttret, at 
han i Kongens Sted vilde have svaret det samme. 

Nu — Spørgsmaalet om FæUesforfatningen 
vilde have til Følge, at hele Ministeriet maatte 
forlange Prindsens Fjærnelse fra Statsraadet og 
Afskedigelse som commanderende General, da 
Regjeringen ikke kunde taale at en Embedsmand, 
og allermindst en commanderende General, satte 
sig i en saadan Opposition imod den og imod 
Kongen. Dette maatte jeg efter constitutionelle 
Anskuelser billige, men end mere efter mine royal- 
istiske Principper. 

Scheele vedblev: at det endog kunde føre til, at 
Rigsdagen nægtede Apanage, hvad han dog ikke 
haabede. Kongen vilde tilbagekalde de 7000 Rbd. 
som Prindsessen aarlig erholdt fra Civillisten og 
som Hs. Majestæt efter hendes Sympathi for Dir- 
ckinck allerede dengang havde villet tage tilbage, 
men som han {Scheele) havde faaet Kongen til at 
frafalde. Han stolede nu, og som anført Kongen 
ligesaa, paa min gode Villie og Evne til at bevirke 
en Forandring i Prindsens Anskuelser. 

Mit Svar var: »Paa god ViUie mangler det mig 
ikke og har aldrig manglet mig. Jeg skal stedse 
bestræbe mig paa at fortjene min Konges Tiltro 
og Naade; men hvorvidt jeg kan virke, bliver et 
andet Spørgsmaal. Der indvirkes altfor meget 
udefra paa Prindsen.« 

Scheele var meget godt vidende herom og yt- 
trede tillige, at han aldrig havde kjendt Arve- 
prindsen i en saadan Stemning af et saadant Stiv- 
sind, som nu, noget jeg i Tankerne maatte 
give ham Ret i; thi jeg selv forundrer mig der- 
over, og vist er det, at der i saa Henseende er 
foregaaet en stor Forandring med Prindsen. — 
Scheele omtalte sin store Kjærlighed til og Høi- 
agtelse for Arveprindsen og end mere for Arve- 



138 

prindsessen, og derved beklagede han hendes 
Tunghørighed, som næsten gjør det umuligt at 
føre en Samtale med hende om vigtige Ting; thi 
naar hun ikke opfatter Ens Ord, bryder hun altid 
Samtalen af, uden ret at have forstaaet den. 

Scheele fortalte ogsaa, at Grev Reventlow Farve, 
førend han kom herover til Staden, havde udtalt 
»og derpaa har jeg Sort paa Hvidt«, at han vilde 
gaa ind paa FæUesforfatningen. Men da han saa 
kom her, havde han faaet andre Ordrer fra Ridder- 
skabet, fra sin Broder og fra Blome paa Heiligen- 
stedten, der nu var den ivrigste Slesvigholstener. 

Jeg sagde Scheele, at jeg selvfølgeHg vilde med- 
dele Arveprindsen, at jeg havde været hos ham 
og hvorfor. Dette var ogsaa hans (Scheeles) Ønske. 

Da jeg kom til Palaiset var Prindsen hjemme, 
og jeg forebragte ham strax alt hvad Scheele 
havde yttret betræf f ende de Ubehageligheder, 
Arveprindsen udsatte sig for, hvis han ikke under- 
skrev FæUesforfatningen. Prindsen blev herover 
meget opbragt og sagde det var Trudsler og im- 
pertinent af Scheele at tale til mig herom. Det 
hjalp ikke at jeg forestillede ham, at det var Raad 
— og ikke Trudsler, og at Scheele, med Henblik 
paa de tyve Aar og flere jeg havde været hos Hs. 
Kgl. Høihed og den Tiltro Høistsamme viste mig, 
havde henvendt sig til mig. 

Prindsen greb sin Hat, for strax at ile til Scheele 
og »skjælde ham Huden fuld«, den Karl, som og- 
saa baade til Dankwart og Blixen havde talt lige- 
som til mig — ja endnu værre. — I Forgemakket 
stod Kammerherre Sehested som en deux ex ma- 
schina. Arveprindsen talede nu med ham, og Re- 
sultatet blev, at Prindsen først vilde sove paa det. 
Fremmedes Raad virker i AlmindeUghed bedst. 
Sehested kan just ikke kaldes Fremmed, men er 



139 

dog af Gavn mere fremmed end jeg, om han end 
af Navn er mere formaaende. 

Om Aftenen Kl. 914 blev jeg kaldet til Arve- 
prindsens. Han og Prindsessen vare endnu ved 
Thebordet. Grev Sponneck havde lige forladt dem 
— de havde ladet ham kalde — og han havde 
bestyrket Prindsen i ikke at underskrive Fælles- 
forfatningen. Denne var idag gaaet igjennem i 
Folkethinget med 54 Ja imod 44 Nei, altsaa 
antaget. 

Sponneck havde tillige sagt, at Prindsen maatte 
udtræde af Statsraadet, men han kunde ikke ind- 
see, at det var nødvendigt af gaa af fra General- 
commandoen. Han havde givet Prindsen det 
Raad at skrive strax til Kongen og i Brevet 
meddele, »at Scheele havde ladet ham true ved 
Oberst Muller, derfor vilde han bede sig fritaget 
for at møde i Statsraadet og være sammen med 
en saadan Mand som Scheele.« 

Dette Raad var Prindsen nu i Færd med at 
følge. Jeg bad ham lade det være — eller i det 
mindste opsætte det og tale med en eller anden 
af de andre Ministre først. Jeg foreslog Liit- 
tichau. 

Efter megen Snakken frem og tilbage med ham 
og Prindsessen, og efter at jeg flere Gange maatte 
gjentage, hvad Scheele havde sagt mig, nemlig: 
»At Arveprindsen udsatte sig for at maatte fra- 
træde Generalcommandoen, og at saadant ogsaa 
var aftalt og besluttet af Ministrene, hvis han 
vægrede sig ved at underskrive,« blev det be- 
sluttet at lade Lilttichau komme imorgen. 

Den 28de September Kl. 9 om Morgenen kom 
Elrigsminister Lilttichau til Prindsen og var hos 
ham over ^ Time. Jeg mødte ham ved hans 
Bortgang, han trak paa Skulderen, vilde strax 
gaa til Scheele, og sagde mig, at vi ikke maatte 



140 

opgive Haabet, men arbeide paa at omvende 
Prindsens Sind. Da jeg derefter kom ind til Prind- 
sen, fortalte denne mig Samtalen med Liittichau, 
som havde sagt ham — ligesom jeg — at det 
ikke var nogen Trudsel fra Scheele, samt at Scheele 
netop havde valgt mig til Mellemmand, fordi det 
var bekjendt, at Hs. Kgl. Høihed viste mig Tiltro. 
Han sagde tillige, at vel var det ikke besluttet 
af Ministrene, at Prindsen i Vægringstilfælde 
skulde fratræde Generalcommandoen, men det 
havde været delibreret og var ikke bleven mod- 
sagt. Han havde forestillet Prindsen, at hans 
Vægring vilde styrke baade det skandinaviske 
Parti, der var under Tiltagende, og det slesvig- 
holstenske Parti. Han bad Prindsen om at op- 
sætte Afsendelsen af Brevet til Kongen, indtil 
han (Liittichau) havde talt med Scheele. Mere ud- 
rettede han ikke. Prindsen vilde nu aUigevel 
sende Brevet bort. Jeg fik ham dog overtalt til 
at vente indtil Middag, for at se om Scheele ikke 
kom eller lod høre fra sig. Middagen kom, og 
jeg saae en Estafet ride til Skodsborg — med 
Brevet til Kongen. 

Da jeg senere kom ind til Prindsen med Skri- 
velser til Underskrift, erfarede jeg at Prindsen nu 
havde modtaget et Brev fra Scheele, hvori denne 
udtalte sin dybeste Ærefrj'^gt for Arveprindsen 
saavel som for Kongen, samt paapegede de For- 
legenheder, som Prindsens Protest vilde afsted- 
komme for Konge og Regjering — at han derfor 
havde henvendt sig til mig (Oberst Milller), som 
havde Prindsens Tiltro, for at gjøre Hs. Kgl. Høi- 
hed ModforestiUing — ikke for at true — et Ord, 
hans Pen vægrede sig ved at skrive. 

Brevet var paa Tydsk. »Scheele er bange,« hed 
det nu, »men det kan være det samme, jeg har 
sendt mit Brev til Kongen.« Brevet til Kongen 



141 

lød, som foran meldt, efter Sponnecks Raad. Det 
var skrevet paa et helt, brudt Ark. 

Prindsen yttrede: »Jeg vil helst være fri for at 
komme i Statsraadet; thi er jeg der først, saa vil 
de alle søge at overtale mig til at underskrive — 
Kongen maaskee bede mig derom — jeg kan ikke 
tale for mig, og saa staar jeg der. Saadan som 
det nu er, er det meget bedre, for jeg kan jo ikke 
nu være bekjendt at underskrive, da jeg har sagt 
til saa mange, at jeg ikke vilde.« Jeg svarede 
hertil, at naar man var kommet til en anden 
Overbeviisning, kunde, ja burde man forandre 
et saadant Forsæt. 

»Jamen det er efter min Overbeviisning at jeg 
ikke underskriver,« svarede Prindsen. 

Den 30te September. Endnu intet Svar fra 
Kongen; Prindsen lod Liebe kalde. Han var over 
en Time hos Prindsen. Rømeling fortalte mig, at 
han netop havde mødt Sternberg paa Gaden. Den 
russiske Minister fortalte, at Scheele igaar havde 
gjort Visit hos ham og beklaget sig over Prind- 
sens Opposition. Sternberg havde raadet Rømeling 
til at bestyrke Prindsen i nu at bh ve fast. Der 
var ogsaa kommet et Brev fra Dankwart, i hvilket 
han raadede Prindsen til at holde fast ved sin 
Mening og blot henvise til et Brev, som Carl 
Moltke for nogle Aar siden havde tilskrevet Prind- 
sen, Forfatningen angaaende. Men hvor findes 
dette Brev nu? 

Prindsen spiste tidlig Frokost, før 12, og gik 
ud. Kl. 1 kom han tilbage og havde været hos 
Sponneck, der havde fortalt, at efter Levetzows 
Udsagn havde Kongen været meget vred og 
havde skrevet et meget haardt Brev til Prindsen. 
Hs. Majestæt havde yttret til Levetzow: »Jeg har 
skrevet meget alvorligt til min Onkel, et Brev 
fér å cheval.« Dette var først bleven sendt til 



142 

Scheele, men han havde fraraadet at sende Prind- 
sen det og derimod raadet til nu at tage Prindsen 
med det gode. 

Om Eftermiddagen kom et formelt Brev fra 
Kongen, hvori udtaltes: at da Prindsens Uenighed 
med Geheimeraad Scheele var en Privatsag, kom 
dette ikke Statsraadet eller Statssager overhovedet 
ved. At der vilde blive afholdt Statsraad paa Vort 
Slot Eremitagen den 2den October, hvor for Mo- 
narchiet vigtige Sager vilde finde Af gj øreise, og 
derfor tilsagdes Arveprindsen til Møde dér nævnte 
Dag Kl. 9 Formiddag. 

Dette Brev, som først blev mig meddelt den 
1ste October, var ikke velkommen. Det hed sig, 
at saasom det idag var Mandag, vilde Kongen 
komme herind, og Sponneck, med hvem Prindsen 
atter havde raadført sig, havde anbefalet Prind- 
sen at gaa til Kongen for at bede om Fritagelse 
for at møde i Statsraadet. Det var Paroldag og 
Prindsen meddelte sig til de fleste, for ikke at 
sige til alle, der kom til ham. 

For det Tilfælde, at Kongen ikke vilde mod- 
tage ham, havde Prindsen endnu skrevet et Brev 
om Fritagelse for Mødet. Han beraabte sig heri 
atter paa Scheeles Forhold overfor ham; men til- 
lige erklærede han deri, at han ikke kunde og 
ikke vilde underskrive Fællesf or fatningen. Røme- 
ling og Clementsen fik Prindsen til at udelade 
Yttringerne om Scheele, saa Brevet blev, med 
Hensynstagen hertil, omskrevet. 

Kongen kom slet ikke ind til Byen, hvorfor 
Brevet med Rideknægt blev sendt til Skodsborg. 

Hos Prindsen var denne Formiddag ogsaa v. d. 
Maase, som ikke billigede Prindsens Beslutning. 
General Hansen besøgte ogsaa Prindsen og skal 
have bestyrket ham i hans Forsæt. Jeg maatte 
efter Parolen gaa hjem og til Sengs formedelst 



143 

en Brandbyld under det venstre Knæ. Kongen 
var tagen til Frederiksborg, altsaa bragte Esta- 
fetten intet Svar med tilbage. 

Prindsen havde ved Middagsbordet yttret, at 
hvis han intet Svar fik fra Kongen, vilde han 
udebhve fra Statsraadet; men paa Rømelings 
Modforestilling havde han forancfret denne Be- 
slutning. 

Den 2den October. Om Natten ELI. 2 var Kon- 
gens Svar indtruffet. Det lød omtrentlig: »Kjære 
Onkel. Det gjør mig ondt at Du ikke har for- 
staaet mit første Svar, som er, at Du i Morgen 
vil have at møde i Statsraadet paa Eremitagen.^ 

Arveprindsen tog altsaa derud. Han kom til- 
bage mellem Kl. 2 og 3, meget tilfreds med sig 
selv, og sendt 3 Lieutenant v. Thun til mig for at 
meddele mig, at først alle Ministrene, En efter 
En, havde søgt at overtale ham til at underskrive, 
men forgjæves, at dernæst Kongen selv havde i 
Statsraadet søgt at overtale ham, og paa hans 
gjentagne Vægring havde opfordret ham til at 
anføre sine Grunde. Dette havde han da gjort, 
idet han havde yttret, ikke at have kjendt For- 
fatningen, da den blev forhandlet paa Frederiks- 
borg, fordi han — vel havde erholdt Udkastet 
tilsendt, men havde ladet det henligge ulæst, i 
den Tro at det var andre Sager. Han havde da 
vel hørt Sagen foredraget ved nævnte Statsraads- 
møde paa Frederiksborg; men da han ikke hører 
lydt, havde han ikke forstaaet alt. Ved senere 
at gjennemlæse den, var der ham flere Ting imod, 
ogsaa at Thronfølgeren var tilsidesat, ved ikke 
at deltage i Statsraadet, hvis Kongen var syg 
eller af anden Grund fraværende. Eiheller troede 
han, at Forfatningen var til Landets Lykke. 

Paa gjentagen Indtrængen af Ministrene om at 
forandre Mening, yttrede han: »Lad mig nu være! 



144 

Jeg kan ikke andet end sige Nei!« Han afgav sin 
skriftlige, af Cabinetssecretair Clementsen ren- 
skreven Erklæring. 

Kongen var nu bleven hæftig og havde sagt: 
»Altsaa vil Du gjøre Oprør imod mig.« Derpaa 
havde Prindsen repliceret meget roligt: »at dette 
havde han aldrig gjort og vilde han aldrig gjøre 
— tværtimod var han vist Kongen saa hengiven 
som nogen i Familien og havde stedse viist saa- 
dant.« Herpaa svarede Kongen: »Jeg har brugt 
et feilagtigt Udtryk, hvorfor jeg beder Dig om 
Forladelse.« Kongen havde ogsaa sagt: »Du kan 
ikke blive i Statsraadet.« Hertil havde Prindsen 
svaret: »Efter Fællesforfatningen skal Thronarvin- 
gen have Sæde i Statsraadet.« 

Kongen havde skrevet en Seddel og sendt denne 
til Krigsministeren, hvorpaa han havde hævet det 
geheime Statsraad og vilde nu høre Referater. 
Prindsen tog bort. Prindsessen, hvis Uro sikkert 
idag har været meget stor, var kjørt Prindsen i 
Møde. 

Prindsen var, som anført, meget veltilfreds med 
Dagen og troede nu Seiren vis. Clementsen, som 
ogsaa kom til mig, troede det samme. Jeg mente 
at Seiren var endnu ikke forvundet og anførte 
Pyrrhos' Ord: »Endnu en saadan Seier — og det 
er ude med os«, og desværre jeg fik Ret. 

Næppe var Clementsen gaaet fra mig, før v. Thun 
atter gav Møde. Der var kommet et Brev fra 
Kongen med Udskrift »Haster«! Det indeholdt: at 
hvis Prindsen ikke underskrev, maatte han fra- 
tage ham Generalcommandoen og meddele ham 
Afsked i Naade af Krigstjenesten. 24 Timer stil- 
ledes ham endnu til Betænkning. 

Over dette blev Prindsen jo meget alarmeret 
og meget bevæget. Han havde forelæst det for 
Rømeling med Taarer. Prindsessen var bleven i 



145 

høieste Grad forbittret og havde yttret sig om 
Muligheden af en Demonstration fra Officererne. 
Jeg har den allerdybeste Medlidenhed med dem 
begge; thi de ville komme til at lide meget under 
alt dette. 

Prindsen havde spurgt Lilttichau, hvad det var 
Kongen havde skrevet til ham paa Seddelen un- 
der Statsraadet, og Lilttichau havde svaret: »det 
var om Prindsen kunde fratages Thronfølgen.« 
Prindsen tror nu at Luttichau ikke har sagt ham 
den fulde Sandhed. 

Den 4de October, Kl. 4 Eftermiddag, sad Hs. 
Kgl. Høihed Arveprindsen ved min Seng, fortvivlet 
og opreven. Visheden var nu givet. Krigsministe- 
ren havde for en Timestid siden — kommende 
lige fra et nyt Statsraad paa Eremitagen — 
bragt det, ifølge Allerhøieste BefaUng udstedte 
Rescript, hvorved Arveprindsen entlediges i Naade 
fra Generalcommandoen over Sjælland m. m. og 
sættes å la suite i Armeen. »Dersom Deres Kgl. 
Høihed vil underskrive, tager jeg Rescriptet til- 
bage,« var Ministerens Ord. Denne havde tillige 
sagt ham, at Kongen ikke ønskede at se Prindsen 
til Cour den 6te, Hs. Majestæts Fødselsdag. 

Arveprindsen var meget echeauferet og bevæget 
da han kom til mig. Han satte sig og begyndte 
at forelæse mig Rescriptet, som var meget sam- 
menkrøllet; men midt i Læsningen brast han i 
Graad og kastede Papiret hen ad Sengen. At jeg 
blev meget rørt ved at se min eiegode høie Herre 
i denne Tilstand er begribeligt. Der var endnu 
ingen Meddelelse om, til hvem Generalcommandoen 
skulde afleveres, og Prindsen havde, saa bevæget 
som han var, ikke spurgt Ministeren derom. Mig 
spurgte han om, hvem jeg troede fik Posten. Han 
troede paa General Schøller. 

Jeg nævnede Generalerne efter Anciennitet og 

E. Bodenhoff: Kongesorger. 10 



146 

begyndte med Hansen. »Han gjør det ikke,« ud- 
brød Prindsen. — »Han maa gjøre det, Deres Kgl. 
Høihed.« — »Hvorfor? det behøver han jo ikke!« 
Jeg foreholdt Prindsen, at Hansen jo stod i 
Tjenesten og maatte lyde. Prindsen yttrede: 
»Nei! han vil ikke mere tjene denne Konge. Min 
Kone og Datter, som netop var kommet ind fra 
Øverrød og som Prindsen gik ind og hilste paa 
da han forlod mig, ble ve ogsaa meget bevægede 
og kunde ikke holde Taarerne tilbage da de saae 
hvor bedrøvet Prindsen var, og sagde ham de 
trøstende Ord, de formaaede. 

Henimod Aften kom Ordren, at General Bagge- 
sen indtU videre havde at overtage Generalcom- 
mandoen. 

Der blev nu skrevet til Brigader og Comman- 
dantskab og meddelt dem de ministerielle Re- 
scripter, og derefter sluttet med en smuk og hjerte- 
lig Tak fra Arveprindsen til Enhver i General- 
commandoen. 

For at vende tilbage til de foregaaende Dage, 
i hvilke jeg jo havde ligget til Sengs, saa blev 
den 3die October afsendt det Svar, som Kongen 
havde affordret Prindsen og givet ham 24 Timers 
Betænkningstid til at overveie. Det lød paa: »at 
han ikke kunde underskrive, at han nødigen vilde 
fratræde Generalcommandoen og om det ikke 
kunde lade sig gjøre, at Hs. Majestæt alene under- 
skrev Fællesforfatningen og ikkun lod den para- 
fere af een Minister.« Man satte nu sit Haab 
til, at Kongen skulde gaa ind herpaa — den der 
er nær ved at drukne, griber jo efter et Halm- 
straa. — Der kom imidlertid intet Svar førend 
det. Krigsministeren bragte Dagen efter med Ent- 
ledigelsen. 

Gud tilgive alle dem, som have bragt denne Sorg 
over Arveprindsen og Prindsessen, baade de slette 



147 

Raadgivere, som directe og indirecte have ind- 
virket paa ham, og ikke mindst de svage Smig- 
rere, der have talt ham efter Munden. 

Den 5te October. Overhofmarschal Levetzow 
bragte om Formiddagen Prindsen det Allerhøieste 
Budskab, at Hs. Majestæt ikke ønskede at se 
ham hverken imorgen, Geburtsdagen, eller iover- 
morgen ved Festforestillingen paa Theatret. Det 
var meget haardt. Der var Modtagelse paa Sorgen- 
fri idag og Arveprindsen var buden der til Mid- 
dag, men tog ikke derud, hverken tU Middag eller 
til Aften. 

General Baggesen havde idag, ved at melde sig 
til Kongen der var ankommet her til Byen, ogsaa 
talt om Arveprindsen. Kongen havde svaret med 
Deltagelse for Prindsen, og det i saa høi en Grad, 
at Baggesen endnu om Aftenen havde søgt en 
Audients hos Prindsen, men omsonst. 

Den 6te October, Den sædvanlige Parade af 
Garnisonen fandt Sted. Detaillerne vare alt be- 
falede af Arveprindsen den 1ste October. Paraden 
bivaanedes af Prinds Christian. Husarerne pas- 
serede ad Bredgade. Da Arveprindsen fra sit Vin- 
due saae dem, brast han i Graad og kom saaledes 
i stærkeste Bevægelse ind i sit Arbeidsværelse. 

Ved Gallataflet hos Hs. Majestæt talte Kongen 
meget med Liittichau, Baggesen og Schøller om 
Arveprindsen, og Følgen af denne Samtale var, 
at Schøller næste Formiddag gik til Prindsen for 
at opvarte saavel Hs. Kgl. Høihed som Prind- 
sessen. 

Den 7de October mødte en stor Del af Garni- 
sonens Officerer hos Arveprindsen for at bringe 
deres Tak for den Tid, de havde staaet under 
Hs. Kgl. Høiheds Commando. De vilde været 
komne i Deputation, men saadant frabad Prind- 
sen sig. 

10* 



148 

Kongen skrev til Arveprindsen og takkede for 
hans og Prindsessens Lykønskninger, og sluttede 
med det Haab, at der snart igjen vilde komme en 
Tid, hvor de kunde gjensees. 

Ved Gallaforestillingen i Theatret blev Hs. 
Majestæt godt modtagen med Hurra og Sang. 
Ogsaa paa Touren fra Christiansborg til Theatret 
og tilbage om Aftenen løde Hurraraabene saa 
stærke, at jeg i min Stue i Bredgade kunde høre 
dem og sagde til min Kone: »Nu kommer Kongen 
til Theatret.« »Nu kjører Hs. Majestæt bort.« 
Prinds Christian var i Logen. Han var den eneste 
tilstedeværende Prinds. Hverken Dronningen eller 
Prindsesser, eiheller Hofdamer mødte. — Der 
var en Loge for Diplomater; i den var ingen 
Damer. 

Hs. Majestæt var med Grevinden i den lille 
Loge, den imellem Pillerne. Frøken Dreier var 
sammesteds. Grevinden var meget elegant paa- 
klædt. Juvelerne funklede i Ørene og om Halsen. 
Det maa dog være med særegne Følelser hun 
bivaaner Forestillingerne — især Balletter — i det 
Kgl. Theater. 

Den Ilte October. Efterat jeg var nogenlunde 
restitueret, var jeg hos Krigsministeren for at 
bede om min Entledigelse som Stabschef ved 
Generalcommandoen, da man ikke kan tjene to 
Herrer. Ministeren spurgte med megen Deltagelse 
til Arveprindsen og beklagede i høi Grad det 
forefaldne, men haabede at det dog snart kunde 
forandres til det bedre. Jeg kunde desværre ei 
dele hans Haab. 

Ministeren sagde mig, at Kongen i det sidste 
Statsraad, hvor Prindsen var nærværende, havde 
talt saa smukt og hjerteligt til ham; men at Prind- 
sen ikke havde opfattet Hans Ord rigtigt. Saa- 
ledes havde Kongen ikke sagt »saa er Du jo en 



149 

Oprører,« hvilket havde gjort Prindsen saa irri- 
tabel, men: »Du kan ikke blive Konge, uden at 
Du først har underskrevet Forfatningen, med 
mindre Du vil gjøre Oprør.« 

Da Ministeren var hos Arveprindsen med Ent- 
ledigelsen, havde han bedt Prindsen indstændigen 
om at forandre sin Beslutning, foreslaaet ham 
at afgive en Erklæring, som Prindsen ikke kunde 
føle sig krænket ved, bedet om Tilladelse til 
at give Udkast til en saadan og været saa vidt, 
at han var i Færd med at sætte sig til Prindsens 
Skrivebord for at gjøre dette Udkast; men saa 
havde Prindsen paa een Gang sagt: »Nei! jeg maa 
først tale med min Kone,« var derpaa gaaet ned 
til hende. Ministeren ilede endog efter ham ind 
i Paaklædnings værelset for at standse ham, men 
forgjæves. Prindsen kom tilbage fra Prindses- 
sen og vedblev sit haardnaltkede »Nei«. Ministeren 
beklagede at Prindsen lod sig lede af et Parti, 
der kun vilde fremme deres egne Interesser, og 
han yttrede derved: »endnu tier jeg og lader som 
om jeg intet hører, men bliver det for længe ved, 
er jeg nødt til at tage alvorlige Forholdsregler.« 

Idag blev der tilstUlet General Bulow Ordre til 
at overtage Generalcommandoen over Sjælland. 

Den 17de October, Arveprindsen er nu roligere, 
ligesom Prindsessen i det hele har været usæd- 
vanlig rolig, imod hvad hun ellers pleier at være, 
naar noget eUer nogen angriber Prindsen. Denne 
mærkehge Ro har ikke tidligere ligget i hendes 
Characteer. løvrigt begynde de nu begge at tro, 
at de staa med Palmer i Hænderne; men naar 
man tager Hensyn til, hvem de mest omgaas 
og tale med og om hvem man kan sige, at næsten 
alle tale dem efter Munden, saa er dette jo ikke 
at undres over. Desværre ere de begge meget 
forbittrede paa Lilttichau og bruge meget haarde 



150 

Udtryk imod ham. Idag var Liebe hos begge Her- 
skaber i meget lang Tid og havde sikkert en ikke 
behagelig Sammenkomst. Ingen kan jo være bedre 
inde i Sagernes rette Sammenhæng end Liehe, 
og han kan og vLl heller ikke give Prindsen Ret, 
tværtimod yttrer han, at det er ikke fordi Prind- 
sen har nægtet sin Underskrift, at han er fra- 
taget Generalcommandoen, men for de Yttrin- 
ger han derved har udtalt og de Anskuelser han 
derved har lagt for Dagen. Ogsaa Liebe deler den 
Mening, at Prindsen efter disse Udtalelser ikke 
kunde underskrive mere; thi i saa Fald vilde han 
have blameret sig. Prindsens Yttringer til alle 
og enhver og hans Fortællen af Sagen og dens 
Omstændigheder, tU hvem han taler med, ska- 
der ogsaa meget. Prindsen skal nu ogsaa have 
sagt til flere: »Havde man taget mig lemfældi- 
gere og med det gode, saa havde jeg maaske 
nok underskrevet.« 

Dirckinck Holmfeldt har atter udgivet en Piece 
imod Kongen og Ministrene, betitlet »Arveprind- 
sen«, hvori de seneste Bevivenheder fremstUles 
med løst og fast. Denne Piece vil ikke gavne 
Prindsen. 

Jeg var idag til Middag hos Krigsministeren, 
militair Dinér, nemlig Generalerne de Meza, Bag- 
gesen og Scheppelern, samt Brigadererne og samt- 
lige Corpscommandeurer. Ministeren tog mig til- 
bords. Han udbragte Kongens Skaal, derefter Ar- 
meens; de Meza udbragte Krigsministerens. 

Den 18de October. Arveprindsen modtog mig 
imorges med en Slags Bebreidelse, fordi jeg havde 
været hos Krigsministeren til Middag igaar; 
jeg burde have undskyldt mig for hans Skyld 
og havde kunnet give mit daarlige Ben til Paa- 
skud. Jeg lod mig ikke forbløffe, men svarede 
roligt, »at jeg ikke var berettiget til at demon- 



151 

strere paa Hs. Kgl. Høiheds Vegne, men tvært- 
imod ansaae det for rigtigst at modtage Indby- 
delsen af Hensjm til det imellem Hs. Kgl. Høi- 
hed og Krigsministeren forefaldne,« — og det 
blev derved uden videre Bemærkninger fra Prind- 
sen. Til Clemmentsen havde Arveprindsen dog se- 
nere samme Dag yttret sig misbilligende over, at 
jeg var gaaet til Ministerens Dinér. Berlingske 
Avis iaften udtaler sig om Arveprindsens For- 
hold rolig men bestemt, og saaledes at Prindsen 
deri opfordres til at retablere det passerede. Det 
vil dog ikke faa videre Følger. 

Den 21de October. I flere Dage har alle Aviser 
indeholdt lange, sensationelle Artikler om Arve- 
prindsens Forhold til Kongen og Mnistrene, om 
den »Unaade« han er falden i og dens Følger 
m. m. Alt med levende Fantasi, Løgn og Sandhed 
blandet mellem hinanden. Sagen har ogsaa givet 
Stof til næsten al Samtale i Uger. I Formiddags 
bragte et ungt Menneske mig et Brev. Paa mit 
Spørgsmaal om hvem det var fra, erklærede han 
ikke at vide det; da jeg saa brød Forseglingen 
gik han sin Vei. Brevet var fra Professor Hjort 
og lyder som følger. 

^"/lo 55. 

Deres Høivelbaarenhed. 
Nød bryder alle Love! dette maa være en Und- 
skyldning for Undertegnede, idet jeg saaledes vo- 
ver at bryde ind hos Dem. Det er knap til at 
udholde for sande Fædrelandsvenner, hvorledes 
der — egentUg i BUnde — raisonneres over Hand- 
linger af Hs. Kgl. Høihed Arveprindsen. Nu be- 
gynder ogsaa BerUngske Tidende at skrive — og 
hvorledes?! Og endnu veed saagodt som ingen, 
hvad det egentlig er, der er sket; thi den Under- 
skrifts Nægtelse kan jo angaa meget. Jeg vover 
at paastaa, at der skete en god Gjerning, hvis 



152 

Publicum, hvis Nationen erfoer, hvad det virke- 
lig er, som der nu i BUnde skrives og snakkes 
om. Jeg kan umulig tro, at Redacteuren af Ber- 
lingske veed eller vO vide rigtig Besked; det 
lugter af Fordreielse! 

Jeg er saa dristig — i al Stilhed — at tilbyde 
min Tjeneste saaledes: 

Hvis der kunde betros mig f. Ex. en Afskrift 
af Hs. Kgl. Høiheds Erklæring om Sagen, saa 
kj ender jeg fra tidligere Aar af Redacteuren af 
Kjøbenhavns-Posten saa nøie, at jeg nok forud 
tør love at formaa ham til at bruge en slig Af- 
skrift paa rigtig Maade til alles Oplysning og 
manges Beroligelse. Meningen er naturligviis, at 
han skulde bruge Afskriften som Compas, men 
ikke til at aftrykke eller gjøre Opsigt med. 

I fuld Tillid til ikke at miskj endes, tegner jeg 
mig høiagtelsesfuldt 

Hr. Oberstens 

ærbødigste Tjener 

P. Hjort, 

Professor. 

S. T. 
Hr. Oberst v. Miiller, 
Commandeur af Dbr. og Dm. 

Jeg talede ikke med Prindsen denne Dag, men 
den 22de om Morgenen fortalte jeg ham om det 
fra Hjort modtagne Brev og dets Indhold, og sagde, 
at jeg vilde svare ham; men naturligviis benæg- 
tende, hvad hans Anmodning om Erklæringen an- 
gik, da det jo var umuligt at afgive en Afskrift 
af samme. Til Lykke gik Hs. Kgl. Høihed ind 
herpaa. Jeg skrev da til Hjort: 

Høistærede Hr. Professor. 
Det i Deres meget ærede af 20de yttrede Øn- 
ske seer jeg mig ikke i Stand til at opfjdde. Jeg 



153 

kjender ikke videre til den omhandlede Erklæ- 
ring, end det Bladene fortælle, og da Erklæringen 
er afgivet til det Geheime-Statsraad, kan en Af- 
skrift ei erholdes. Jeg tør bede Hr. Professoren 
være forvisset om, at jeg paaskjønner den Tillid, 
De har viist mig, og forbliver 

Deres ærbødigste 

G. Muller. 

Den 22de October 1855. Min egen Tjener bragte 
Professoren, der boer i Lille Torvegade 110, dette 
mit Brev. Hjorts Skrivelse opbevares i min Samling 
af »Yttringer og Skrifter for og imod Arveprindsen<'. 

Den 27de October. Flyveposten for idag havde 
en Artikel til om Arveprindsen, lignende de for- 
anførte i Berlingske Tidende. Om Formiddagen 
bad Redacteuren, Ex-Skomager Siesby, om Au- 
dients hos Prindsen. Han blev modtagen og med- 
delte, at han, Siesby, nødig havde optaget Ar- 
tiklen. Den var skreven saaledes, som om dens 
Forfatter »formodede« at Arveprindsen havde 
handlet og talet saaledes (som han i Virkelig- 
heden havde gjort), og derved klarlagt sine An- 
skuelser om Grundloven og Fællesforfatningen, 
samt sin formentlige Ret til at omstyrte disse. 

Den 26de October var Prinds Christian stedt i 
stor Fare. Han kjørte om Aftenen fra Frederiks- 
borg hertil og var selv Kudsk. Vognen var en 
let Chaise, forspændt med 2 Heste. Paa Chaus- 
seen, hvor Veien fra denne gaar op til Gjentofte, 
blev han paarendt af et Par løbske Heste, der 
kastede hans Vogn overende, knækkede Axelen 
paa den og dræbte den ene af Prindsens Heste, 
da Vognstangen fra den fremmede Vogn blev 
løbet lige ind i denne Hest, saa den døde paa 
Stedet. Kudsken, som de løbske Heste tilhørte, 
kom lidt efter kj ørende med en anden Vogn. 
Han var fra Hummeltofte og havde ladet sit 



154 

Kjøretøi staa uden Opsyn og med paaspændte 
Skagler udenfor Lundehuset, medens han selv 
poculerede inde i Kroen. Prinds Christian, der 
saavel som hans Lakai var forbleven uskadt, 
satte sig paa den tiloversværende Hest og red 
saaledes uden Saddel ind til Byen^). 

Den 27de October kom General Biilow, Seier- 
herren fra Fredericia hertU, og overtog General- 
commandoen paa Contoiret hos General Bagge- 
sen, der forestillede Staben for ham. Biilow var 
langtfra tilfreds, beklagede sig over Ministeriet, 
vidste ikke en Gang, hvem han skulde have tU 
Stabschef — kort sagt, var dygtig gnaven. Han 
havde været permitteret tU Jylland, da Efterret- 
ningen kom om Prindsens Entledigelse. I Jylland 
var man meget opbragt paa Prindsen. I Flensborg 
havde Wiihleme, som nu i 3 Aar havde forholdt 
sig roUge, strax taget det store Ord i Clubben. 
Det er Følgerne af Prindsens Vægring og hans 
daarUge Raadgiveres daarlige Raad. 

For dog nu endelig en Gang at faa Vished om 
min egen Stilling til Generalcommandoen, som 
hvis Stabschef jeg under hele dette Virvar har 
fungeret, gik jeg atter til Krigsministeren. Han 
tog som sædvanlig meget elskværdig imod mig, 
men troede — mærkehg nok — at jeg var af- 
traadt fra Posten. Derefter spurgte han mig om 
Raad, om han skulde gaa til Prindsen og 



^) Kong Christian den 9de har 40 Aar senere selv fortalt 
Meddeleren af disse Dagbogsoptegnelser denne Begivenhed, 
og tilføjede: »Men jeg gjorde først noget, som naturligvis 
ikke var rigtigt — jeg gav med Pidsken Karlen, som, fordi 
han havde forladt sine Heste var Skyld i Ulykken, et Par 
dygtige Rap over Ryggen. Jeg var jo ung dengang, det 
maa tjene til min Undskyldning, og jeg var i højeste Grad 
forbitret, for det var en udmærket Hest, som jeg satte stor 
Pris paa, der var bleven dræbt for mine Øjne.« 

U. A. 



155 

skrive sig den 28de i Anledning af Fødselsdagen. 
Jeg raadede ham naturlig viis dertil. 

Hvor let Arveprindsen lader sig paavirke havde 
jeg idag den 29de et Bevis paa, idet Statssecre- 
tairen, som kom fra Prindsen, meddelte mig, at 
Høistsamme til ham havde yttret: »Det var og- 
saa galt af Oberst Miiller at han fortalte mig 
(Prindsen) hvad Geheimeraad Scheele ved hiin 
fortrolige Samtale havde sagt, det burde Miil- 
ler ikke have gjort, saa var alt maaske blevet 
meget bedre. Jeg var da ikke bleven saa for- 
nærmet. Muller skulde have svaret Scheele, at 
han ikke turde overbringe mig sligt Budskab.« 

Statssecretairen havde hertil svaret, »at han be- 
stemt maatte ansee det for Mullers Pligt at med- 
dele Prindsen hvad Scheele havde sagt, og det, 
selv om Scheele ikke havde anmodet Muller der- 
om, hvad Scheele jo dog havde.« 

Jeg tager mig det ikke nær. Det er ikke første 
Gang jeg seer et Omslag hos min høie Herre. 
Jeg veed, jeg har gjort min Pligt, og denne Be- 
vidsthed er mig kjærere end nogetsomhelst Bi- 
fald, hvis dette skulde hidrøre fra eller vindes ved 
noget, som jeg anseer for at stride imod min 
Pligt. 

Paa de igaar i Palaiset fremlagte Lister havde 
en stor Mængde skrevet deres Navne, endogsaa 
en af de Forfattere, der skriver til Forsvar for Arve- 
prindsen. Han kalder sig »Frederik Julius« og til- 
føier paa Listen »Literatus«. Man mener at 
denne »Frederik Julius« er identisk med Salicath? 
Skriftet af ham er holdt i en roHg Tone og vilde 
været godt, hvis det ikke var bygget paa et urig- 
tigt Grundlag, nemHg paa det: at Arveprindsen 
agter Grundloven og tror sig forpligtet til i paa- 
kommende Tilfælde at følge den. 

Den 5te November. Da Hs. Kgl. Høihed ikke 



156 

havde modtaget nogen Gage anviist for indevæ- 
rende Maaned, havde jeg maattet opsætte et Brev 
til Krigsministeriet med Anholdelse derom. Idag 
modtog Prindsen i Skrivelse fra Krigsministeriet 
et Afslag paa sit Forlangende, da Planen af 1842 
ikke bestemmer Gage for en General, der staar 
å la suite. I den Anledning paalagde Hs. Kgl. 
Høihed mig at gaa til Krigsministeren for at sige 
denne, »at Hs. Maj. Kongen havde ladet ham 
(Prindsen) ved Prinds Wilhelm af Glilcksborg sige, 
at han skulde vedbHve at erholde Gage. TiUige 
skulde jeg forestille Ministeren, at efter FæUes- 
forfatningens § 16 kan ingen Embedsmand for- 
flyttes mod sin Villie, uden derved at blive be- 
rettiget til at forlange sin Afsked med Pension. 
»Siig ham ogsaa, at jeg haaber, han og de 
øvrige Ministre ikke ville vedbHve at behandle 
mig uretfærdigt! — men det tør De nok ikke 
sige ham.« 

»Naar Deres Kgl. Høihed befaler det, skal jeg 
sige det ordret.« Som sagt saa gjort. Ministeren 
modtog mig med, at han formodede i hvilken 
Anledning jeg kom. Jeg forebragte nu mit 
Ærinde ved at referere det fra Kongen, gjennem 
Prinds Wilhelm bragte Løfte, hvorefter Arve- 
prindsen haabede, at Krigsministeren og hans 
Colleger ikke vilde vedblive at vise ham Uret- 
færdighed. Ministeren svarede herpaa, at det 
gjorde ham overmaade ondt, at han og hans Col- 
leger vare nødsagede til at behandle Arveprind- 
sen saaledes, som det var Tilfældet; men at Hs. 
Kgl. Høihed selv havde sat dem i den Nødvendig- 
hed. Hvad Gagen angik, da havde han i det igaar 
afholdte Ministerraad forelagt Prindsens Brev; 
men alle Ministre vare enige om, at der ingen 
Gage kunde tilkomme Prindsen. Forøvrigt skulde 
han ved første Leilighed tale med Kongen herom. 



157 

Hs. Majestæt havde hverken Selv sagt, eller ladet 
ham noget sige, som kunde formode at saadant 
var hans Allerhøieste Villie. Paa min Fore- 
stilling med Hensyn til § 16 fik jeg til Svar: 
»Havde det været en privat Mand, havde man 
taget ganske anderledes fat paa ham. Det milde- 
ste var sket ved ikke at afskedige Prindsen, 
men ved at sætte ham å la suite. Hvis Prindsen 
forlangte Afsked, vilde han næppe erholde nogen 
Pension. Den Gage, han tidhgere havde erholdt, 
holdtes endnu stedse disponibel, for hvis, som 
Ministeriet haabede, Hs. Kgl. Høihed vilde kom- 
me til en rettere Indsigt i Sagen. Ministeren talte 
atter om det høist ubehagelige for ham i denne 
Sag, og det pinlige Hverv, da han havde over- 
bragt Hs. Kgl. Høihed Entledigelsen, samt gjen- 
tog, hvad der den Dag var forefaldet (som tid- 
ligere er anført). Han kunde forstaa, at de Per- 
soner, som kom til Arveprindsen, næsten alle be- 
st)a'kede ham i det urette, istedet for at raade 
ham til Eftergivenhed. Han yttrede derved 
tillige, at Rigsraad eller Rigsdag vistnok vilde 
fordre, at enhver Embedsmand, som havde Be- 
stalling, vilde blive affordret en ny Ed til For- 
fatningen. 

Da jeg bragte Underretning til Prindsen om 
Ministerens Svar, sagde han: »Jeg tænkte nok at 
jeg ingen Gage fik, for Jonas har idag været hos 
mig, og han sagde mig at jeg ikke faar nogen Gage, 
det havde Kongen selv sagt til ham iforgaars.« 

Det høist sørgelige og forkastelige i at vise 
saadanne Personer som nævnte Jonas Tiltro og 
Fortrolighed, lader sig desværre ikke forhindre 
eller forandre, ihvad man saa end forestiller 
Prindsen. Selv Prindsessen vil ikke tage imod Ind- 
vendinger herimod, men siger bittert: »Ja det er 
nok rigtigst, at Prindsen først beder sine Om- 



158 

givelser om Tilladelse til hvem han maa se og 
tale.« — Que faire? — Naar de høie selv ville 
bringe sig i Fortræd. Men det gjør En dog in- 
derlig ondt ikke at kunne forhindre sligt. 

Den 6te November. General Bulow var paa 
Frederiksborg for at gjøre sin allerunderdanigste 
Opvartning hos Hs. Majestæt. Da Bulow ledte 
Talen paa Arveprindsen og beklagede det fore- 
faldne, samt yttrede Haabet om saadant vel 
snart igjen maatte jævnes, svarede Kongen: »Nei! 
det har lange Udsigter. Han maa først bede mig 
om Forladelse og give sin Underskrift. Jeg har 
længe nok baaret over med ham og andre; men 
nu skal jeg vise, at jeg er Herre og Mand i mit 
Hus!« Derved havde Hs. Majestæt slaaet i Bor- 
det, saa det dundrede. Generalen, som blev 
til Taffel, gjorde ogsaa sin Opvartning hos Grev- 
inden. Hun yttrede sig meget beklagende over 
det med Arveprindsen passerede og forsikrede, 
at hun gjentagende havde bedet Kongen om at 
være mildere imod ham; men forgjæves. 

Den 13de November mødte jeg Overhof marschal- 
len i Bredgade. Han standsede mig og fortalte 
— dog uden at dette skulde være nogen Com- 
mission — at Kongen endnu igaar havde sagt 
ham: »hvorfor kommer Arveprindsen ikke til mig? 
Det var jo kun de 2 Dage, den 6te og 8de October, 
jeg mente han ikke skulde komme.« Overhof- 
marschallen vil imorgen Aften hos Prinds Chri- 
stian sige Arveprindsen dette. Om det vil føre til 
at Prindsen gaar til Kongen? — Jeg betvivler 
det. 

Den 14de November. Til Ballet hos Prinds 
Christian var baade Scheele, Luttichau og de an- 
dre Ministre. Arveprindsen var altsaa sammen 
med dem, dog uden at tale til dem. De bleve 
ogsaa kun kort. Jeg talte atter til Krigsmini- 



159 

steren om Arveprindsens Gage, men fik til Svar, 
at Kongen havde sagt til Ministeren, at den 
af Prinds Wilhelm bragte Besked maatte bero 
paa en Misforstaaelse »og«, lød Ministerens Ord: 
»saalænge Arveprindsen ikke er afskediget, kan 
han jo ikke gjøre Fordring paa Pension. Hans 
Gage staar endnu til Disposition, hvis Prindsen 
skulde betænke sig.« 

Den 21de November. Overhofmaschal Levetzow 
var idag hos Arveprindsen og gjentog for Høist- 
samme, at Kongen udtrykkehg havde sagt, at 
Rescriptet, som formeente Hs. Kgl. Høihed at 
komme til Hove, alene gjaldt den 6te og 8de Oc- 
tober. Levetzow tilføiede, at Kongen vist gjerne 
vilde se Hs. Kgl. Høihed. Arveprindsen vilde 
dog ikke indlade sig herpaa, men blev fast ved 
den Beslutning ikke at gaa til Kongen, førend 
Hs. Majestæt skrev til ham, at han skulde kom- 
me. »For ellers vil Kongen sige og tro, at jeg har 
bedet ham om Forladelse,« lyder Prindsens Ord 
og Grunde. Som om ikke det samme kunde siges, 
selv om Kongen først bad ham om at komme. 

Den 22de November. Her var ingen Modta- 
gelse i Anledning af Prindsens Fødselsdag, dog 
undtoges herfra og indlodes Levetzow og Schøller 
samt Grev Ahlefeldt. General Schøller overbragte 
Kongens Brev. Dette bragte Lykønskninger til 
det nye Aar, Prindsen nu indtraadte i. Det havde 
et Slags religieust Præg, idet det indeholdt Sæt- 
ninger som »Gud skjænke Dig Held og Fred, og 
Tillid til den, som fra Barnsben har været Dig 
hengiven, nemlig Din Konge og Herre, hvis Dør 
altid staar Dig aaben, naar Du ønsker det.« Der 
var Hilsen til Prindsessen og det var undertegnet 
»Din hengivne Ven og Neveu.« — Arveprindsen 
var tilfreds med Brevet og besvarede det strax, 
idet han takkede Kongen for de gode Ønsker, 



160 

hvoraf han sluttede at det bevidste Rescript var 
hævet; men bad dog tiUige at Hs. Majestæt Tilde 
bestemme en Tid, naar han skulde komme til 
Allerhøistsamme. 

General Schøller var meget lykkeUg over at 
være Overbringer af et saa behageligt Hverv, 
atter at tilveiebringe et venskabeligt Forhold mel- 
lem Kongen og Prindsen. 

Han tilføiede, at man nu blot vilde fordre en 
Erklæring af Prindsen: at han ikke, hvis han blev 
Konge, vilde omstøde Forfatningen, men blot 
fordre de 2 Paragraffer 5 og 15 forandrede. Der- 
efter vilde Prindsen igjen erholde Generalcomman- 
doen o. s. v. — Betræffende Erklæringen var Arve- 
prindsen ikke ganske villig, imidlertid var han 
dog heller ikke ganske derimod. Tiden vil nu vise, 
om det vil lykkes atter at faa et Forlig istand, 
der, om end ei hjerteligt, dog vil standse og hin- 
dre al den infame Partikamp, der nu er be- 
gyndt. 

Fra Professor Hjort modtog jeg igaar Brev, 
hvori han takker mig for min Artighed og tiUige 
fortæller, at han har skrevet nogle Artikler i 
Kjøbenhavns-Posten og sendt disse til Arveprind- 
sen anonymt. 

Den 25de November om Morgenen døde gamle 
Geheimeraad Stemann. Han var sin Konge og sit 
Fædreland en trofast Mand og han tager et høit 
agtet og æret Navn med sig i sin Grav. Hans 
Navn var en Skræk for den uredeUge; men hver 
skyldfri Mand turde nærme sig ham med For- 
trøstning. Han var streng i af andre at forlange 
deres Pligters Opfyldelse, men endnu strengere i 
at efterkomme sine egne. Han var arbeidsom, 
urokkelig og samvittighedsfuld som ingen. Be- 
tegnende for hans bestemte og korte Myndighed 
fortælles følgende, der tilhge tjener til at belyse 



161 

Forskj ellen mellem hans og Ørsteds Optræden. Det 
var da i Christian den 8 des Regjering der var Tale 
om at suprimere den liberale Presse. Ørsted søgte i 
et langt Foredrag at godtgjøre det forsvarlige i 
et saadant Skridt, men blev afbrudt af Stemann 
med de Ord: »Saadanne Ting gjør man, men man 
forsvarer dem ikke.« 

Idag var Arveprindsen hos Kongen, der lige 
kom fra Jægerspriis, hvor der var holdt nogle 
Dages Jagt, i hvilken Grevinden havde deltaget 
den første og sidste Dag og havde nedlagt 1 
Ræv og 2 Harer. Hs. Majestæt har nu faaet 
den Passion at stege Boeufsteg paa sin Post, hvil- 
ket bevirker at han ei faar meget Tilløb og ei 
kommer til Skud. 

Kongen tog meget venlig imod Prindsen, rakte 
ham Haanden og sagde, at det var kjært at se 
ham. Arveprindsen svarede herpaa, at det ogsaa 
var ham kjært igjen at komme til Kongen; men 
at han følte sig dybt krænket over den Behand- 
ling der var viist ham — først ved at fratage 
ham Generalcommandoen og dernæst ved at for- 
vise ham fra Hoffet. 

Kongen svarede, at det sidste var ilckun ment 
for de 2 Dage, den 6te og 8de October. 

Da Prindsen fordrede sig Generalcommandoen 
gjengiven, sagde Kongen: »Jeg skal gjøre Dig til 
mere.« — Prindsen: »Ja maaske til Feltmarschal 
— det skjøtter jeg slet ikke om; eller til Gouver- 
neur — det gaar heller ikke an, for saa staar jeg 
under den commanderende General, det gjorde 
Landgreven, som stod under mig.« 

Kongen: »Ja men det var fordi Du er Konge- 
hg Prinds.« Arveprindsen vedblev Paastanden om 
Generalcommandoens Gjengivelse og at Scheele 
skulde komme til ham og bede om Forladelse. 
Dette er Arveprindsens egen Udtalelse til mig 

E. BodenhotI: Kongesorger. 11 



162 

om Udfaldet af dette Besøg, hvoraf han lovede 
sig endel. 

Den 26de November. Geheimeraad Scheele var 
Kl. 10 hos Prindsen, men deres Samtale havde 
intet heldigt Udfald; thi Arveprindsen nægtede 
at afgive eller underskrive nogensomhelst Erklæ- 
ring, forinden de nævnte §§ 5 og 15 vare foran- 
drede. Dette kunde og vilde Scheele ikke gaa ind 
paa, Hgesaalidt som at gjengive Prindsen Gene- 
ralcommandoen. Efter Samtalen var Prindsen 
yderst hæftig og opbragt. Da jeg senere kjørte 
med Prindsen til det kongelige Taffel fortalte 
han mig, at Scheele havde nægtet ham alt, og 
da de begge bleve ivrige, havde Scheele jrttret: 
»Jeg er ikke kommet for at bede Deres Kgl. 
Høihed om Forladelse; men naar De befaler det, 
saa bør jeg gjøre det.« Arveprindsen var endnu 
yderst opbragt ved at tale om Sammenkomsten. 

Ved Taflet førtes Grevinden af Arveprindsen, 
Frøken Dreier af Prinds Christian. Paa Arve- 
prindsens anden Side sad Minister Bang. »Jeg 
talte ikke et Ord med ham,« sagde Prindsen da 
vi kjørte hjem. Ved Bordet havde Grevinden 
begyndt at tale til Prindsen om det passerede 
og derved beklaget, at han troede hende del- 
agtig deri, og hun stod dog aldeles udenfor alt. 
Prindsen havde svaret hende, at hun dog vist 
havde megen Indflydelse og kunde forhindre me- 
get. Ogsaa havde han for hende skildret Scheele 
i de sorteste Farver, som en Person der vilde 
styrte Konge og Land i Ulykke. Hun var natur- 
lig viis ikke gaaet ind herpaa, med vedblev at 
udtale sig om, hvor ondt alt det passerede gjorde 
hende. 

Med Kongen talte Prindsen ikke. Scheele var 
om Formiddagen taget directe fra Prindsen til 



163 

Kongen, for at afgive Melding om den ulykkelige 
Samtale. 

General Canrobert, som har været her fra 
den 24de ds., spiste ved Taflet. Kongen udbragte 
derfor Keiser Napoleons Skaal. Efter Taflet 
bestemtes at Canrobert imorgen skulde besee Sølv- 
gadens Kaserne og det militaire gymnastiske In- 
stitut. Jeg maatte alene besørge alt i den An- 
ledning ved vor Hjemkomst og kom derfor 1 
Time efter mit Herskab til Landgrevens, hvor 
Dagen endte med et Bal for General Canrobert. 

Den 27de November fremviste vi altsaa de 
ovennævnte Institutioner for Canrobert, som yt- 
trede sin store Tilfredshed med alt, hvad han 
saae. Maden sntiagte han paa og fandt fortræffelig. 
General Biilow blev præsenteret for ham og mod- 
tog mange Complimenter for sit Feltherretalent 
og sin Tapperhed (Fredericia). Om Middagen 
spiste Canrobert hos Arveprindsen, hvor samtlige 
Diplomater samt Udenrigsministeren, Geheimeraad 
Scheele, vare indbudne. Desværre hilsede hverken 
Prindsen eller Prindsessen paa Scheele, end min- 
dre talede de til ham — desværre! Hvem taber 
mest derved? 

Den 28de November var Prindsen hos Kongen 
og blev modtagen med: »Naa, det glæder mig at 
det nu er bleven saa godt med Dig og Scheele, 
Du har jo seet ham til Middag igaar.« Prindsen 
maatte naturligviis bekræfte, hvad angik Mid- 
dagen, men derimod ikke den gode Forstaaelse, 
og fortalte at det modsatte var Tilfældet. Paa 
dette indlod Kongen sig ikke, men var meget 
venlig imod Prindsen. 

Den 30te November kom Andræ om Formid- 
dagen. Han har formaaet Arveprindsen til at af- 
give en Erklæring, hvori han tilsiger at vUle un- 
derskrive Forfatningen naar § 5 forandres der- 

ii» 



164 

hen, at den for ham, Arveprindsen, ikke var 
bindende, nemlig at han vilde blive Konge 
uden først at underskrive hiin med Paragraffens 
nuværende Redaction; og ligeledes at § 15 for- 
andredes derhen, at Arveprindsen i Kongens Fra^ 
værelse kunde møde i Statsraadet. Først naar 
disse Forandringer vare iværksatte, vilde Prind- 
sen underskrive Forfatningen. Arveprindsen, som 
selv fortalte mig dette, syntes nu paa een Gang 
vUlig til at vise Eftergivenhed, idet han sagde: 
»Jeg bryder mig nu ikke mere om Raad, hverken 
fra den ene eller den anden. Rigtignok har jeg 
sendt det til Sponneck, men det kan være det 
samme hvad han siger, jeg maa vise mig efter- 
givende, ellers bliver der aldrig Ende paa Sagen. 
Gud veed om de saa vil give mig Generalcom- 
mandoen igjen? Kongen lovede det jo halvt om 
halvt.-s Gud være lovet at denne Eftergivenhed 
kommer en Gang! Det har varet altfor længe. 

Den 3die December. Idag for 16 Aar siden luk- 
kedes Frederik den 6tes Øine, og dermed be- 
gyndte en for Danmark mere og mere bevæget 
Tid. Idag holdtes Statsraad paa Christiansborg, 
hvor man blev enig om at gaa ind paa det fore- 
slaaede Forlig med Arveprindsen og antage den 
Erklæring fra ham, hvori han tilsiger at ville 
underskrive FæUesforfatningen, efter at §§ 5 og 
15 ere forandrede, som af ham forlangt. Om 
at gjenerholde Generalcommandoen er derimod 
ikke Tale endnu. 

Den 4de December blev min gamle Ven og Re- 
gimentskammerat Casper von Elberg begravet. 
Han blev afskediget som Major i 1842 og døde 
nu den 28de November, Begravelsesdagen var 
netop hans 80 Aars Fødselsdag. Han blev be- 
gravet med mUitair Honneur i Sneveir og Storm 
fra Runde-Kirke og uden Ligtale, efter hans 



165 

eget udtrykkelige Ønske. Præsten parlamenterede 
endnu med mig i Lighuset herom, men da jeg 
havde lovet den Afdøde at forhindre Ligtale, 
svarede jeg Præsten: »Forbyde Dem at holde Tale 
kan jeg ikke; men jeg har lovet den Afdøde at 
protestere derimod.« 

Fire eller fem Dage før Elberg døde havde han 
sendt Bud til mig og bedet mig komme til sig, 
hvad jeg naturhgviis gjorde. Jeg traf ham oppe, 
paaklædt og vel udseende. Han modtog mig med: 
»Jeg har bedet Dig komme, fordi jeg døer om et 
Par Dage,« — jeg afbrød med: »Hvad er det 
for Snak!« — »Som jeg siger, jeg døer om et Par 
Dage og vil bede Dig sørge for, at jeg bliver be- 
gravet med militair Honneur og at der ikke 
holdes anden Tale ved min Baare af Præsten end 
Ritualets Ord.« Jeg lovede hvad han ønskede 
og saae ham for sidste Gang. 

Den 13de December var jeg atter hos Krigs- 
ministeren for at tale om Prindsens militaire Stil- 
ling og Gagering. Ministeren mente nu nok det 
lod sig gjøre at Prindsen sattes til Disposition, 
naar denne derom vilde indgive et skriftligt An- 
dragende til Kongen. Da jeg bragte Hs. Kgl. 
Høihed dette Budskab, var han strax meget vil- 
lig til at gaa ind derpaa. Jeg opsatte da et skrift- 
ligt Andragende om igjen at sættes til Disposition 
med Gage (da den Aarsag, der havde foranledi- 
get Entledigelsen, nu maatte ansees for hævet), 
indtil den Generalcommando, som Prindsen tid- 
ligere havde forestaaet, l)lev vacant, da det var 
hans inderligste Ønske igjen at erholde denne. 
Prindsen vilde have Skrivelsen besørget strax. 
Jeg bad ham opsætte det til imorgen, for hvis 
han mulig skulde betænke sig eller ønske en For- 
andring i Ansøgningen. Han indvilligede heri. 

Den 16de December fik Arveprindsen egen- 



166 

hændigt Brev fra Kongen, hvori Hs. Majestæt 
meddeler, at Krigsministeren har indsendt Arve- 
prindsens Andragende om at sættes til Disposi- 
tion; men at Kongen, førend han indvilligede 
heri, fordrede at Prindsen og hans Kone skulde 
besøge Theatret, saaledes som de forhen havde 
gjort, da saadant var Ham (Kongen) meget om 
at gjøre. Herpaa svarede Prindsen: at det gjorde 
ham ondt, at det gode Forhold, han efter Taflet 
den 26de November og det sidste Statsraad havde 
haabet igjen at være tilveiebragt, ikke var 
saa. Han og hans Kone vare begge tunghøre og 
kunde følgelig ikke høre et Ord fra den nye Kon- 
gelige Loge; det vilde jo saa være naragtigt af 
dem at gaa der. Han bad derfor Kongen om 
igjen ikke at forstyrre Forholdet imellem Ham 
og dem. 

Dette Brev medgaves Prinds Frederik af Hessen, 
der den 17de om Morgenen tog til Kongen paa 
Jagt i Jægersborg Hegn. Efter Jagten spistes 
Middag paa Eremitagen. Arveprindsen var ind- 
buden til denne og jeg fulgte Prindsen. 

Ved Bordet var der meget muntert. Kongen 
talede meget venlig med Prindsen, drak hans 
Skaal og overdrog ham Jagtskaalen til næste 
Fredag, naar der efter Jagten paa Amager skulde 
være Taffel paa Christiansborg; men Han omtalte 
ikke med et Ord sit Brev til Prindsen eller dennes 
Svar derpaa. Arveprindsen havde af Prinds Fre- 
derik erfaret, at Kongen, efterat have læst Arve- 
prindsens Svarbrev, havde afleveret dette til Ber- 
ling. Scheele faar Skyld for Kongens sidste Brev. 

Den 18de December kom min Eftermand som 
Stabschef ved Generalcommandoen, Major Ma- 
thiesen, hertil fra Fredericia, og Dagen efter af- 
leverede jeg til ham og meldte mig fra Tjeneste 
hos General Biilow og i Krigsministeriet. Krigs- 



167 

ministeren takkede mig fordi jeg var vedble- 
ven at tage mig af Generalcommandoen i al 
denne Tid, som ingenlunde har været behagelig 
med alt sit Virvar. 

Strax efter Arveprindsens Entledigelse og Ge- 
neral Baggesens midlertidige Overtagelse af Po- 
sten, flyttedes Contoirerne selvfølgeUg bort fra 
Palaiset (eller rettere Nabohusets 1ste Sal, som 
Prindsen havde leiet til dette Brug og sat i For- 
bindelse med Palaisets 1ste Sal ved at lade hugge 
en Dør igjennem Brandmuren) til Gjethuset. Da 
General Biilow (som logerede paa Hotel d'Angle- 
terre) overtog CJommandoen, fik jeg anviist en 
Stue i Sølvgadens Kaserne med Bord og Bænke. 
En Stol laante jeg hos en gift Underofficeer; men 
da endelig Generalen flyttede til Gammelholm, i 
Værftchefs-Bohgen, som godhedsfuldt blev sat til 
hans Disposition, flyttedes Contoirerne dertil. 

Krigsministeren var underrrettet om den nye 
Sagernes Gang imellem Kongen og Arveprindsen. 
Han ønskede at man kunde formaa Prindsen til 
at gaa i Theatret; jeg frygtede for at dette ikke 
vilde lykkes. Kongen havde nemlig samme Dag 
atter skrevet til Prindsen om Theatret og yttret, 
at man virkelig nu hørte meget bedre i den store 
KongeHge Loge end i den gamle. »Desuden, om 
Du og Din Kone ogsaa skulde kjede Eder et 
Par Timerstid, saa kunde I gjøre det for Min 
Skyld.« 

Arveprindsen svarede herpaa, at han maatte 
fastholde sin alt tidligere gjorte Paastand om 
ikke at gaa i Theatret, at han ikke tænkte paa 
at vise Opposition imod Hs. Majestæt; men at 
han og hans Kone ikke kunde høre i den om- 
handlede Loge, og at sidde og kjede sig der en 
hel Aften var dog vel strengt. Naar Hs. Maje- 
stæt ved høitideUge Leiligheder tog i Theatret, 



168 

skulde han og hans Kone vistnok give Møde. 
løvrigt bad han Kongen være overbeviist om, at 
han stedse var Ham en tro hengiven Ven. 

Den 21de December. Efter Jagten paa Amager 
var Taffel paa Christiansborg. Endel Diplo- 
mater vare nærværende og alt gik muntert til 
hénimod Slutningen, da Notaren oplæste om Vind 
og Veir, Udbytte o. s. v., hvorved han efter Sæd- 
vane blev forstyrret. Han havde glemt at anføre 
Lieutenant de la Laing for 2 Fasaner, som denne 
havde skudt; de la Laing gik i den Anledning hen 
til Notaren og beklagede sig derover, og ligeledes 
beklagede han sig til Fiskalen. Da han gik bort 
— trøstet eller utrøstet — sagde Fiskalen uhel- 
digviis til sin Nabo: »Han er gal.« 

Dette hørte Kongen. Hans Majestæts Aasyn 
rynkedes og Han udbrød høit: »Nei han er ildte 
gal. Kongen holder ham for klog og mange maatte 
ønske at de vare saa kloge som han. Desuden 
taaler jeg ikke at man siger noget om mine Ven- 
ner.« 

Hs. Majestæt var meget echeaufferet og Øinene 
rullede akkurat ligesom fordum paa Hans høi- 
salige Mama, naar hun blev vred. Ligheden var 
paafaldende. Kongen tog derpaa sit Glas, drak 
»velbekomme« og stod op. 

General Schøller (Fiskalen) var rød og forknyt 
over den anførte Tiltale, som mange havde hørt, 
dog ikke alle; thi Hofmarschal Løvenskjold fra 
Norge havde ikke lagt Mærke dertil. Østerrigs 
Gesandt troede, at det var imod Levetzow at Kon- 
gen havde viist sig unaadig. — Allerhøistsamme 
gik strax til sine Gemakker. Senere paa Aftenen 
besøgte Han det Kgl. Theater med sin Gemal- 
inde. Til Arveprindsen mælede Han intet om 
deres sidste Brev vexling. 

Den 22de December. Prindsessen sagde mig idag 



169 

under vor Samtale: »Jeg vilde ønske at Prindsen 
ikke allerede i September havde skrevet det Brev 
til Kongen om Theatret; men dengang vare vi 
saa raske paa det, da var det jo saa herligt. Der 
er altfor mange, der raade og ville snakke med, 
og saa hører man paa den ene og saa paa den 
anden.« Tilvisse ligger Sandheden netop i disse 
Prindsessens Ord, og de bestyrker min Mening 
om hende, at hun, hvis man vilde lade hende 
raade sig selv, vilde gribe det rette. 

Prinds Bentheim raadspørges ogsaa om mange 
Anliggender, og da han havde yttret sig util- 
freds med, at Prindsen havde forlangt Gage (hvori 
Prinds Bentheim har Ret), saa forlangte Prindses- 
sen af mig Copien af Ansøgningen desangaaende, 
hvUken hun saa fik. Hun var imidlertid tilfreds 
med dens Form og Indhold, og sendte den til 
Prinds Bentheim. 

Den 24de December. Da vi i Formiddags vare 
til Gratulation hos Landgreven, traf det sig saa, 
at vi vare 5 forenede som havde været sam- 
men i Frankrig fra 1815 til 1818, nemlig Land- 
greven selv, Krigsminister Liittichau, Schepelern, 
la Cour og jeg. Det bliver om 8 Dage 40 Aar 
siden vi rykkede derind. Om Aftenen var der 
fransk Comedie hos Landgreven, i hvilken Prinds 
Christian og Prindsesse Anna havde Roller. Prind- 
sessen spillede nydeligt og saae nydelig ud. 

Stakkels Fru Rømeling har den store Sorg, at 
hendes Broder Frits Sehested er sendt til Anstal- 
ten Hohenheim ved Kiel. Da han for endel Aar 
siden var i samme Tilstand, frelste daværende 
Kronprinds Frederik ham, ved at tage ham til 
sin Ad j utant. Nu er det naturlig viis Grevinden 
der faar Skyld for at have gjort ham gal. 

Den 30te December om Aftenen modtog Arve- 



170 

prindsen et lille Brev fra Kongen pr. Estafet. 
Dets Indhold var omtrent: 

»Den glade Juletid har ikke ladet mig Tid til 
at besvare Dit sidste Brev af 21de December. 
Jeg takker Dig for den oprigtige Hengivenhed, 
Du skriver at Du har for mig; jeg skal stedse 
søge at gj eng j ælde den. Men Du maa undskylde 
mig, at jeg ikke finder Din Hengivenhed for mig 
kan være saa meget stor, siden Du ikke for min 
Skyld kan bringe det Offer at kjede Dig et Par 
Timers Tid. 

Din velvillige 

Fr. R. 



1856. 

Den 24de Januar tog Arveprindsen til Frede- 
riksborg for at melde sig til Kongen efter sin og 
Prindsessens Hjemkomst fra Besøget i Kiel. Ge- 
neral Krogh, der havde fulgt med Prindseparret 
fra Hertugdømmerne hertil, var med Prindsen og 
mig i Vognen. Generalen talte meget oprigtigt og 
uforbeholdent til Prindsen angaaende Kongen, 
fandt at Prindsen, som hele FamiUen, burde give 
efter for Kongens Ønske, se Grevinden, gaa i 
Theatret — kort! ikke opponere mod Kongen. 
Prindsen svarede ligesaa uforbeholdent, at i The- 
atret gik han ikke, førend de Kongelige, ligesom 
før, fik en Loge for dem alene. 

Kongen var venlig og munter ved Bordet, drak 
Prindsens Skaal med »Velkommen hjem!« Kon- 
gen vidste, at Hans (af Prindsen udbragte) Skaal 
i Kiel var bleven vel optaget, dette var meldt 
ham pr. Telegraf. Han vidste ogsaa, at Prindsen 



171 

havde udbragt en Skaal for Hertugdømmet Hol- 
sten, hvormed Hs. Majestæt var tilfreds. Kon- 
gen drak ogsaa »velkommen<( med Krogh og drak 
privat med mig. Efter Bordet kaldte Kongen 
Berregaard ind tU sig. Til ham beklagede Han 
sig over, at Prindsen idag ikke havde udbragt 
Hans (Kongens) Skaal, sigende: »Man seer, hvor 
lidt man sættes Pris paa.« Berregaard fortalte 
dette til Krogh, der atter i Vognen ved Hjem- 
kjørselen fortalte det til Prindsen. 

Hos Prindsessen mærker man mest den hol- 
stenske Indflydelse. Disse loyale, brave Medlem- 
mer af Ridderskabet ønske Souverainiteten til- 
bage (NB. for at bevare deres til Nutiden ei 
mere svarende Rettigheder). Prindsessen siger: 
»Scheels skjæide de dernede alle paa, han gjør 
alle Ulykker, de vilde alle have, at Prindsen 
skulde og maatte styrte Scheele; men Prindsen 
er for god dertil, han forstaar ikke at intrigere, 
uagtet den Engel er bleven meget fastere end 
før, og har jo Kraft og Helbred i alle Henseender, 
som om han var 25 Aar.« 

Den næste Gang jeg fulgte Prindsen til Frede- 
riksborg, til Statsraad, var 4 Dage senere. Jeg 
bad ham underveis om at udbringe Kongens 
Skaal, da han derved vilde glæde Hs. Majestæt. 
Da han svarede mig, at der ikke var nogen sær- 
deles Anledning, tillod jeg mig at minde Prind- 
sen om, at det var det første Statsraad, som 
Prindsen bivaanede siden den 4. October, Prind- 
sen fandt dette antageligt og sagde, at han vilde 
udbringe den; men ved Bordet blev det glemt. 
Kongen var alvorlig og havde i flere Dage været 
i mindre godt Humeur. Grevinden lod til at være 
i Perlehumeur og inviterede endog Prindsen til 
en Polka næste Casinomaskerade. 

Af General Schøller erfarede jeg, at Kongen 



172 

næppe vil sætte Prindsen til Disposition med 
Gage. »Han vil endnu ikke gjøre godt,« havde 
Kongen bemærket. 

»Kan De ikke faa Prindsen til at gaa i Theatrét« 
er det almindelige Refrain. Schøller havde ogsaa 
anmodet General Krogh om at gjøre sit dertil, 
som Generalen har gjort; men omsonst. Vel 
tilstod Generalen at Kongen ikke havde Ret med 
Hensyn til Gagen; men que faire? 

Den 6te Februar, Fastelavnsmandag, nød jeg 
gamle Minder, ja Barndoms og Ungdoms glade 
uskyldige Erindringer. Jeg gik — egentlig drev 
jeg — til Børsen, hvor jeg ikke i et halvt Seculum 
havde seet Kjøbenhavns og Christianshavns Gade- 
drenge gramse om Grosserernes og Mæglernes i 
Kanalen udkastede Skillinger. Dog Skillings- 
Gramsen var endnu ikke begyndt da jeg kom 
der, men det unge Danmark tog til Takke med 
udkastede Æbler, hvorved en halv Snes Sælge- 
koner ogsaa vare tilfredse. Min Gang førte mig nu 
igjennem den gamle, saa meget forandrede Børs. 
I Salen var en almindehg Legen »Tagfat« af 
store og smaa Børn af begge Kjøn, ja nogle 
Fuldvoxne toge ogsaa Del deri, det var som om 
alle ville lege Fastelavn. Jeg gik videre, bag Ny- 
børs, bag No. 66, mit andet Hjem, hvor den 
dengang lukkede, nu aabne Gade var vor Lege- 
plads. Husets Bagside er næsten uforandret. Vin- 
duerne i de Stuer, som beboedes af de ældre Sø- 
stre og af min Barnebrud, OKne Hjelte, synes mig 
de samme. Mine Tanker førte mig indenfor; min 
første uskyldige Kjærlighed oplevede jeg atter 
som en kort Drøm. Alle ere jo længst borte fra 
vor Jord. Min Ven Niels Hjelte er den jeg savner 
mest. Ved ham hang jeg med Trofasthed. 

Det gamle Sukkerhus laa nu Uge for mig, 
temmelig uforandret hvad Hovedfacaden angaar, 



173 

ikkun pynteligere af Udseende. Jeg kunde ikke 
modstaa Lysten til at træde ind af den bekj endte 
Port, gaa over Pladsen til den næste, eller der, 
hvor fordum denne var; thi den er ikke mere, 
saaledes at Gaarden foran den gamle Dagligstue 
nu ikke er adskildt fra Pladsen ved Strømmen, 
men aaben til denne. Jeg fortsatte min Vei ned 
ad Torvegade, forbi det gamle Svendehus, i 
hvis Stue Sukkerhusets Vægtere — sov — og 
vaagede om Natten. Jeg saae gamle Rasmus og 
Biørn nikkende i de gamle Stole, naar jeg efter 
Midnat passerede denne Vagtstue for at gaa over 
Gaarden og op ad den skrøbelige, med et raslende 
Jernrækværk forsynede Trætrappe, som fra Gaar- 
den førte til vor Bopæl. Indenfor ventede den tro- 
faste gamle Karen Gregoriusdatter mig med et, i 
den brunrøde Kobberstage nedbrændt Tællelys. 
Svendehuset er naaet et Par Etager i Veiret, 
har ombyttet sine smaa Ruder med større ditto 
og sin mørke Røgfarve med en straalende kraprød. 
Her mødte jeg nogle Fastelavnsdrenge, maske- 
rede, og i Overgaden over Vandet mødte jeg den 
anden Fastelavnstrop, ligeledes maskerede, men 
meget roligt gaaende. De skulde vel til et eller 
andet Samlingssted. Ved Holms Huse (den forrige 
Rabeshave) mødte jeg den tredie og talrigste 
Trop. Dene sluttede dandsende Kreds omkring 
mig, og fremrakte hver Deltager især en Spare- 
bøsse. Da de vare en 8 — 10 Stykker blev det 
for meget at give til hver, jeg foreslog derfor 
at give en Mark til Deling. »Giv en Species«, 
raabte Een, men mit Tilbud modtoges dog, og da 
Summen var erlagt blev mig tilstedet fri Af- 
marche. Jeg kom saaledes ogsaa til at deltage 
i Fastelavnsløierne, og det lige ud for det store 
Ølbryggeri, der hvor fordum Råbens Have var. 
Råbens Have! det første offentlige Sted jeg har 



174 

besøgt, hvor gamle Karen ofte førte mig hen om 
Søn- og Helligdags Eftermiddage, hvor jeg da 
gjerne nød et Par saakaldte Hamborger-Kager, 
hørte paa Musikken og saae paa den store russiske 
Gynge, dog uden selv at prøve denne. 

Hjemveien tog jeg over Langebro og Ridebanen. 
Slotsgaarden var spærret for Kj ørende for Folke- 
thingets Forhandlingers Skyld; men da jeg traadte 
ud af Zahlkasseporten, kom en lav Karet med 
kongelig Kudsk. Skildvagten ryddede Afviseren 
bort — efter Forlangende af et fra Vognvinduet 
udstrakt Hoved. En grøn Chalousi faldt strax for 
Ruden og lod mig kun skimte en ikke smuk 
Dame — Grevinden. Dette Møde forstyrrede paa 
en Maade de glade Barndoms Tanker, hvori de 
forrige Situationer havde sat mig. »Uskyldige 
Alder, skjøn er Du, men kort. Af tunge Bekym- 
ringer jages Du bort,« siger Visen; men denne 
fortæller os ikke, at vi selv er Aarsag i mange af 
disse Bekymringer. 

Den 7de Marts, 23-Aarsdagen efter at jeg før- 
ste Gang fulgte Arveprindsen som hans Ad j utant 
til Høiesteretstaffel hos Kong Frederik den 6te, 
meldte jeg Hs. Kgl. Høihed, at jeg attraaede en 
af de ledig blivende Kavalleribrigader. General 
Schøller havde haft den Godhed at komme til 
mig for at underrette mig om, at Oberst Bulow 
ikke ønskede at forlade sin Stilling hos Kongen 
og at Schøller i den Anledning havde talt med 
Krigsministeren om at meddele Bulow General- 
majors Characteer. Hs. Majestæt havde ved sam- 
me Leilighed udtalt den Formening, at jeg ikke 
vilde refusere Brigaden. 

Arveprindsen var meget naadig og god, som 
altid, da jeg meddelte ham mit Ønske om at 
modtage det mig givne Tilbud, men beklagede at 
skuUe miste mig efter saa mange Aars Samvær. 



175 

I samme naadige Tone talte Arveprindsessen, dog 
med mere uforbeholden Beklagelse over, at Prind- 
sen i mig tabte en tro Støtte og Raadgiver baade 
med Hensyn til Prindsens økonomiske Affairer og 
med Hensyn til hans nuværende vanskelige Stil- 
ling overfor Kongen og Ministrene. Herved tog 
Prindsessen Anledning tU at føre en indirecte 
Eliage over Prindsen, »der jo var saa fast og be- 
stemt i alt alvorligt og ikke lod sig rokke, som 
De selv veed. Det hjælper ikke at jeg siger ham 
— at jeg beder ham om at tale med Folk — 
med Jurister, som har Forstand paa de Dele. 
Saa bliver Prindsen kold som lis og siger ikke 
et Ord. De misforstaar jo ilcke min Kjærlighed 
til Prindsen; men jeg vil bede Dem sige til Folk, 
hvor fast Prindsen er. Det er saaledes ikke Let- 
sindighed, naar Prindsen nu igjen er i Pengefor- 
legenhed og nødes til at optage Laan i Palaiset, 
men kun hans gode Hjertes Skyld. Sponneck er 
en Mand Prindsen kan forlade sig paa, skjøndt 
han nu ikke tror det, og General Hansen, det 
er min Mand. Her kommer saamænd Folk nok 
løbende for at faa mig til at indvirke paa Prind- 
sen, at han ikke skulde give efter og at han skulde 
styrte Scheele; men de Folk kan jeg nu ikke 
mere med.« 

Den 16de Marts tilbragte vi glade sammen i 
Øverrød. Det var min lille Dattersøn Ernsts 
éaarige Fødselsdag og samme Dag var Armee- 
befalingen kommet, der meddelte min Udnæv- 
nelse til Generalmajor og min Ansættelse som 
Chef for 1ste Kavalleribrigade, med Kvarteer for 
mig i Fredericia. 

Den 28de Marts havde jeg Afskedsaudients hos 
Kongen, som var særdeles naadig imod mig. Han 
talede smukt om sit kjære Frederits og om de 



176 

dér tilbragte lykkelige 7 Aar, og anbefalede mig 
varmt sin Club »Frederiksclubben«. 

Ved min derefter følgende Audients hos Land- 
grevinden talte Høistsamme meget om Broderens 
(Arveprindsens) Uheld og om slette Raadgivere. 
Hun talte ogsaa om og imod Regjeringen og ud- 
viklede i sin Tale en saadan Kraft, at havde hun 
været en Mand, tror jeg ikke det var blevet ved 
Ordene alene. Med Landgreven og de øvrige 
Prindser tog jeg ligeledes Afsked samme Dag. 
Ligesaa med Krigsministeren og Scheele. Første 
yttrede, at Generalcommandoen fik Prindsen ikke, 
i det mindste ikke nu for Øieblikket, og Scheele 
mente med Hensyn til Arveprindsen, at man ikke 
var meget længere end for 6 Maaneder siden. 

Denne Dag gav Herskabet en Afskedsdinér for 
mig. Min Kone, Datter og Bodenhoff vare ind- 
budne, og foruden Hoffets egne Damer og Ka- 
valerer vare desuden tilstede Generalerne Schle- 
gel, Paludan, Hagemann, Schepelern og Baggesen, 
Oberst Lunding, Kammerherre Fønss, Etatsraa- 
deme Liebe og von Osten, Admiral Bille, Capitain 
Baller og v. Thun fra Generalcommandoen, samt 
min Efterfølger som Arveprindsens Adjutant, Rit- 
mester Lindholm, hvis Udnævnelse var underskre- 
vet om Formiddagen. 

Jeg maatte tage Plads ved Siden af Arveprind- 
sen. Da Champagnen var skjænket reiste Prind- 
sen sig og bad alle gjøre ligesaa, hvorpaa han ud- 
bragte min Skaal overmaade smukt og hjerteligt. 
At jeg var bevæget kan vel forstaas. Jeg takkede 
med: 

»Deres Kongelige Høiheder har viist mig saa 
megen Naade, saa megen Godhed, ja jeg tør sige 
saa meget Venskab, at jeg ikke finder Ord til at 
udtrykke min Tak; men aldrig kan, aldrig skal 
jeg glemme hvad jeg skylder Deres Kongelige 



177 

Høiheder.« — Det var »ein Henkermahl«. Alle 
vise mig megen Opmærksomhed og Godhed. 

Den 30te Marts havde jeg den sidste bevægede 
Afskedsaudients hos mit høie Herskab om For- 
middagen. Kl. 214 om Eftermiddagen dampede 
jeg bort paa Jernbanen. Min Kone, min Datter 
og Bodenhoff fulgte mig paa Banestationen. De- 
res Kgl. Høiheder vare saa naadige at komme der 
tilligemed hele det prindselige Hof. 

Det var mit Farvel til Hoffet og Hoflivet. Vel 
erkjender jeg alt det gode, jeg i over 23 Aar har 
nydt der, men Friheden, Selvstændigheden føles 
dog som det allerbedste. 



£. Bodenhoff: Kongesorger. 12 



EFTERSKRIFT. 



Ved at slutte Dagbogen over mit Hofliv, 
den Tid jeg tilbragte som Ad j utant hos Hs. Kgl. 
Høihed Arveprindsen og som gav mig Leilighed 
til at se og høre meget, saa at sige mellem Cou- 
lisseme, skylder jeg mig selv at give en »Efter- 
skrift«, da jeg intet »Forord« har givet. 

Paa adskillige Steder kunne mine Optegnelser 
lyde critiserende eller endog bittre om de høie 
Personer, til hvem jeg stod i et saa nøie Forhold, 
og som viste mig og mine saa megen Godhed, 
saa det kunde sjmes endog utaknemmeligt fra 
min Side at anføre, hvad jeg har ment var 
Svaghed eller endog FeU hos disse, i Stedet for 
at tie dermed; men jeg nedskrev det passerede 
i Almindelighed strax, saa at alt endnu var i 
frisk Minde, det første Indtryk hos mig ikke 
fortrængt. Jeg nedskrev det eiheller for Offent- 
ligheden, eller saa at sige for nogen; men kun 
for mig selv, for muligen engang i Tiden at 
bruge endel deraf som et Materiale, hvis jeg 
vU forfatte saadan noget som en Skildring af 
»Mit Liv og Levnet«. 

Jeg har optegnet de forefaldne Begivenheder 
saaledes som jeg har opfattet dem, og de vise ofte, 
hvilke de egentlige Bevæggrunde have været til 
mangen en Handling, som Pubiicum antager sket 



179 

af ganske andre Grunde. De vise andres Ind- 
flydelse paa de høie Personligheder, hvad enten 
disse andre nu kan have handlet af Privat - 
interesse, Forfængelighed eller endog af Enfoldig- 
hed. Heller ikke bør glemmes Smigreres og Efter- 
snakkeres Indflydelse; thi kun sjælden høre de 
høie og høieste Personhgheder den mindre be- 
hagelige Sandhed af dem de komme i Berøring 
med. »Herskaberne maa ikke modsiges,« er det 
almindelige men usalige Princip. Hvor jeg fandt 
dette urigtigt, har jeg talt imod af min inderste 
Overbeviisning. Mangen Gang har jeg i den An- 
ledning høstet Utak, og navnlig er af Prindses- 
sen viist mig Ubillighed og Unaade, ja ofte 
sagt mig Ting, som jeg ikke vilde taalt af nogen 
anden. Men efter nogen Overveielse — kortere 
eller længere — er Prindsessen kommet til Er- 
kj ende] se af, at min Opposition var begrundet af 
Hengivenhed, og hun har da altid rakt Haanden 
til Forsoning. Hvor ofte har hun ikke yttret, at 
ingen nogensinde havde sagt hende de Ting, de 
Sandheder, jeg havde sagt hende, og at jeg var 
for hende og Prindsen en trofast Ven, som de 
altid vilde savne. Men faa, tror jeg, kjende og- 
saa Arveprindsen og Prindsessen som jeg. Af 
Offentligheden kjendes Hs. Kgl. Høihed egent- 
lig kun som den aabenhjertige, livsglade Prinds 
med det godmodige Lune og de letsindige Til- 
bøieUgheder; men hans til Tider endog meget be- 
stemte Characteer er mindre kjendt; ligeledes 
hans store Hengivenhed for hans høie Gemalinde. 
Han lider med hende, naar hun er lidende, han 
deler alle sine alvorlige Bekymringer med hende 
og henter i alle vigtige Sager Raad hos hende, 
og gaar derved ikke til den daarhgste Raad- 
giver. Arveprindsessens umaadeUge KjærUghed til 
Prindsen er mere kjendt. Intet Offer er hende for 

12* 



180 

stort, naar det gjælder ham. Vorherre har givet 
hende i Arv efter høisahg Kong Frederik den 6te 
et ædelt Hjerte, en simd Forstand og den mest 
sanddru Oprigtighed. 

Ogsaa Arveprindsens Forhold til Hs. Maj. Kon- 
gen er for mig typisk for saavel Prindsens som 
Kongens Characteer og menneskelige Egenska- 
ber, og mærkeligt derved, at de — efter min 
Overbeviisning — begge længes hge meget efter 
at række Haand til en varig Forsoning, fordi i 
VirkeUgheden Kongen og Prindsen føler — og 
altid har følt — stor Hengivenhed for, ja Kjær- 
lighed til hinanden. 

Men denne Uenighed, med deraf følgende Ube- 
hageligheder for Arveprindsen, har ogsaa for mig 
været Kilden til mange Bekymringer og Ærgrel- 
ser, saaledes at det er mig en Lettelse — netop 
nu — at komme under andre Forhold. Gud give 
mig Kraft og Held til at stjrre retteligen ad den 
nye Bane, der nu er mig anviist. 



PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 



UNIVERSITY OF TOROt^TO LIBRARY 



1 



BRIEF 

0041241 



CYIBENDALSKB 




NORDIdK-FORIAa